Farvel til Kunstrådet

Efter 10 år med Statens Kunstråd, gør rådet status og sender testamentariske tanker videre til det kommende Statens Kunstfond. Internationalisering, børn og unge, kommunerne, mangfoldighed og tværgående kunst er prioriterede felter.

Reformen om et nyt kunststøttesystem har virkning fra 1. januar. Derfor er Statens Kunstråd nedlagt, opgaverne videreføres af et stærkere Statens Kunstfond. I overensstemmelse med sædvanen har det nu nedlagte Statens Kunstråd valgt at videregive sine erfaringer og praksis til efterfølgerne i form af Statens Kunstråds testamente (december 2013).

Kunstrådet vælger at sætte fokus på fem væsentlige indsatsområder:  internationalisering, børn og unge, kommunerne, mangfoldighed samt tværgående kunst

Internationalisering

Kunstrådet har arbejdet med en række forskellige ordninger, og man lægger op til, at Statens Kunstfond skal diskutere videreudviklingen: om der skal være ens støttekriterier på tværs af kunstarter, om ordningerne er relevante for alle kunstarter, og om der er fordele i, at ordningerne brandes på tværs af de faglige underudvalg.

På det internationale område har Kunstrådet især været frustreret over det såkaldte Internationale Kulturpanel, som er et samarbejdsorgan mellem Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet  samt enkelte aktører indenfor internationalt kultursamarbejde, bl.a. Kunstrådet.

For Kunstrådet har arbejdet i Det Internationale Kulturpanel været frustrerende. Især fordi Kunstrådets tilgang er båret af ufravigeligt krav om kunstnerisk kvalitet, hvor de øvrige deltagere primært er båret af andre interesser. Men samarbejde og vidensdeling har åbenlyst heller ikke fungeret optimalt.

Børn og unge

Kunstrådet har prioriteret en række forskellige tiltag indenfor feltet med børns og unges møde med kunst, herunder Huskunstnerordningen, den kommende skolereform og talentudvikling. Huskunstnerordningen er et af de ganske få områder, hvor Kunstrådet foreslår, at der skal afsættes flere penge (desto mere bemærkelsesværdigt). Talentudviklingen sker hyppigt i samklang med kommunerne, fx kulturskoler. Her ser Kunstrådet en oplagt fare for, at de årelange gode erfaringer med musikskoler kan blive klemt i de kommunale bevillinger.

Kommunerne

Interessen for kommunernes kulturpraksis er forholdsvis ny i det statslige kunststøttesystem. Kunstrådet opfordrer til, at man viderefører de etablerede samarbejder og dialogformer – også for at inddrage kommunernes viden og behov i den statslige diskussion. “En anerkendelse af de kommunale aktører er afgørende for at fremme kunsten i Danmark”, hedder det.

Samtidig skal Statens Kunstfond mere åbent fremlægge dilemmaet mellem på den ene side at ville fremme geografisk spredning og på den anden side at sikre et krav om høj kunstnerisk kvalitet.

Mangfoldighed

Mangfoldighedsdagsorden har været på programmet hos Kunstrådet siden Trevor Davies’ rapport om Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet (2007). Det har givet sig udslag i en række forskellige støtteinitiativer. Opfordringen fra Kunstrådet er, at Kunstfonden fastholder kontakten til de organisationer, der er aktive på feltet, sikrer vidensdeling og tilskynder Kulturstyrelsen til at skærpe profilen som videnscenter på det interkulturelle område.

Tværgående kunst

En af vanskelighederne i den nye kunstreform (og i kunststøttestrukturen i de seneste 20 år) er at skabe tilfredsstillende rammer for den kunst, som bevæger sig på tværs af de almindelige kunstfaglige opdelinger, fx lydkunst, performance og musikdramatik.

Den nye Statens Kunstfond må tidligt drøfte, hvilken samarbejdsmodel man vil have omkring denne grænseoverskridende kunst. Det grundlæggende spørgsmål er, om man skal have faste tværgående puljer og samarbejder, eller om støtten skal varetages mere ad hoc. Man anbefaler, at de enkelte projektstøtteudvalg er lydhøre overfor ny teknologi – både i forhold til kunstnerisk produktion og i forhold til formidlingen. Desuden opfordrer man til, at de enkelte udvalg er opmærksomme på, om der er medlemmer, som har den fornødne faglige kompetence til at vurdere den kunstneriske kvalitet.

Særligt vedrørende tidsskriftsstøtten anbefales, at der nedsættes et tværfagligt underudvalg – og at den nuværende støttemodel med to standardiserede tilskudsstørrelser opgives.

Billedkunst

Indenfor de enkelte fagudvalgs områder videregives også testamentariske anbefalinger. Der er dog en tendens til, at udvalgene først og fremmest ser det som mulighed for at lave en udvidet 3-årsberetning med referater fra enkeltkonferencer som laveste detailniveau.

Billedkunstudvalget anbefaler, at det nye udvalg vurderer, om man skal lukke sitet kunstdk.dk og videregive opgaven med database over danske billedkunstnere til en anden website. Desuden opfordrer udvalget, at der gennemføres en ny udredning på billedkunstområdet, hvori elementer som det kommercielle marked, støttemuligheder, aflønning, internationalisering, formidling og produktionsvilkår gennemgås. Den seneste tilsvarende udredning blev udarbejdet i 1992.

Litteraturen

Litteraturudvalget frygter, at succesen med Forfattercentrum, som støtter forfatterarrangementer over hele landet, bliver så stor, at det vil dræne udvalgets økonomi. Her anbefales altså en større bevilling.

Desuden ser udvalget en vis tendens til, at kommuner prøver at neddrosle bibliotekernes arrangementskonti – for så at lade Forfattercentrum/Litteraturudvalget betale. Man anbefaler derfor, at der arbejdes på at etablere faste økonomiske kriterier for at sikre mod kommunal kassetænkning.

Musikken

Musikudvalget er især skuffede over, at man ikke fik lov til at fortsætte hele 4-års perioden, men måtte afslutte arbejdet i utide. Udvalget har ikke egentlige anbefalinger til de efterfølgende udvalg, men vælger i stedet at gengive 10 mere generelle punkter fra en konference sidst i perioden. Herfra er rådene “vær proaktiv”, “Tænk ud af kulturministeriet”, “Hav mod”, “Prioritér”, “Styrk musikudvekslingen”, “Benyt dialog”. Næppe råd der vil kunne modsiges.

Scenekunstudvalget

Scenekunstudvalget er stærkt utilfredse med den politiske løsning på diskussionen om åben scene i København: en pulje penge til at præsentere forestillinger i København og Frederiksberg (se Søndag Aften arkiv). Puljen “er ikke svaret på behovet for en åben scene i København”, lyder det ligefrem.

Efterårets egnsteateraftale medfører, at det kommende scenekunstudvalg skal evaluere egnsteatrene. Dette kan blive en ganske stor opgave for udvalget. Det afgående scenekunstudvalg anbefaler, at man i høj grad gør brug af konsulenter til at sikre, at udvalget har et godt grundlag for at vurdere egnsteatrenes kvalitetsniveau.