Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
juni 2001
Den mangfoldige kvalitet
etnisk kulturpolitik:
Kontroversielt forslag om at ændre kulturinstitutionernes opfattelse af kvalitet
En af konklusionerne i rapporten om Kulturinstitutionerns bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark er, at Kulturinstitutionerne skal arbejde med et mere mangfoldigt kvalitetsbegreb. De mere traditionelt dansk og vestligt orienterede kunstinstitutioner står over for store udfordringer, hedder det blandt andet i rapporten, hvor det nuværende kvalitetsbegreb kaldes "snævert".
Kvalitet kan vurderes med mange parametre. Og mange kulturinstitutioner arbejder i dag ud fra en opfattelse af at kvalitet, som vi ser det i vesteuropa også er kvalitet i universel forstand.
Når kulturministeriet i løbet af sommeren offentliggør en samlet politik for et kulturelt mangfoldigt Danmark, må man forvente, at det mangfoldige kvalitetsbegreb står centralt og i realiteten er det mest kontroversielle forslag.
Tanken er, at kunstinstitutioner og tilskudsgivende råd og nævn skal vurdere kvalitet ud fra den ændrede fortolkning. Og at de samme institutioner og nævn gennem rekruttering skal blive bedre til at vurdere kunstneriske udtryk som udtryk fra andre kulturer.
Musik som universelt sprog
Det område, som er bedst klædt på til opgaven, er nok musikken. Musikkens sprog kaldes hyppigt universelt. Indenfor den rytmiske musik er det tydeligt for enhver, at de afrikanske inspirationer er så væsentlige, at man ikke kan se bort fra dette. Enhver førsteårselev på Rytmekons kan vurdere kvaliter i afrikansk musik. Men i asiatisk? Næppe.
Den samme udfordring ligger for de øvrige kunstneriske udtryksformer.
Det mangfoldige kvalitetsbegreb står i kontrast til de Kulturministeriets skarpe fokus på kvalitet i de senere år, eksempelvis som det er anvendt i Den Kulturpolitiske Redegørelse fra 1997, hvor kvalitetsbegrebet anvendes som universel og indiskutabel standard. Fortalere for det mangfoldige kvalitetetsbegrebeb vil understrege, at ændringer ikke udtrykker en svækkelse af kvaliteten ("for at nå ned på et niveau, hvor også indvandrerkunstnere kan opnå støtte"), blot at begrebet kan fortolkes bredere end det i dag bliver i kunstinstitutionerne. Problemet vil blive at vise, hvordan det ændrede kvalitetsbegreb skal anvendes - og hvilke konkrete ændringer det skal føre til.
