Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
juli 2001
Konvergens som udfordring
Sammensmeltning af teknologier og aktører giver nye muligheder og problemer for de offentlige myndigheder. Rapport fra de mest centrale ministerier beskriver de mest nærliggende udfordringer
Al spådomskunst er dømt at mislykkes. Alligevel gør kultur- og forskningsministerierne et forsøg på at kortlægge udviklingstendenser og politiske muligheder i rapporten Konvergens i netværkssamfundet. Rapporten kan ses som en slags status på, hvad man ved i dag - og som opstart til nogle af de kulturpolitiske diskussioner der vil komme i de kommende år.
Det er vigtige områder der sættes på spil: demokrati, ytringsfrihed og kommercialisme. Diskussionen om konvergens og følgerne af konvergens, bliver således helt centrale i de kommende års kulturpolitiske debatter.
Forbrugermæssigt forestiller man sig, at fjernsynet vil blive udgangspunktet for de kommende produkter: "alle føler sig rimeligt trygge ved tv-apparatet og fjernbetjeningen, mens pc'en er noget man tager kørekort til."
Anarki eller McDonald
I rapporten fremstilles de forskellige udviklingsmuligheder ikke som absolutter. Der er tendenser - og disse kan trænge stærkt eller svagt igennem. En diskussion handler om den kommercielle mediekultur, symboliseret ved McDonald-begrebet, vil tage overhånd. Eller om vi vil få et stort åbent informationshav, symboliseret ved anarki-begrebet. Ingen tror det er et enten-eller, men derimod naturligvis en kamp om magt, opmærksomhed og retninger. Ifølge rapporten bør den kulturelle mangfoldighed være sigtelinjen.
Rapporten går tæt på en række aktuelle mediepolitiske debatter. Nogle pluk:
I et fuldt konvergeret mediebillede baseret på on demand-forbrugsmønster, hvor alle former for indhold er tilgængeligt for alle til en overkommelig pris, ville der muligvis slet ikke være behov for public service-institutioner, som vi kender dem i dag. Oversat: DR og TV-2 skal have helt nye opgaver, hvis de fortsat skal være centrale public service-virksomheder.
På langt sigt vil der næppe kunne opretholdes strengere indholdsregler for radio og tv end for internettet. Oversat: hele debatten om regulering af reklamer rettet mod børn er ligegyldig - i det lange perspektiv.
Kanalbegrebet vil blive opløst og det er i stadigt mindre grad relevant at planlægge i en samlet sendeflade for aftenen. Oversat: Tidens radio- og tv-diskussioner om sendetilladelser har kun betydning for hvem, som står stærkt ved indgangen til nye konkurrenceforhold. Kanalerne vil forsvinde.
Regler for ... hvor store seerandele et tv-selskab må have enten nationalt eller regionalt/lokalt. Oversat: Public service kanalerne vil fylde mindre og mindre. En diskussion, hvor det politiske liv vil skifte fortegn. De som forsvarede DR's monopol vil argumentere for denne form for begrænsning i mediemagt. De som ville bryde DR's monopol, vil være langmodige med denne form for begrænsning i den frie konkurrence.
Det bør overvejes, om public service også fremover bør finansieres via en licens, der er apparaturafhængig. Oversat: licenssystemet skal fjernes og erstattes af almindelig skattebetaling, selv om der næppe er politisk dækning for dette endnu.
En filtrering, der ikke er initieret af brugeren selv, kan udgøre en indskrænkning af den pågældendes informations- og ytringsfrihed. Det samme kan en filtrering, der frasorterer mere end brugeren har ønsket. Oversat: Offentlige myndigheder skal holde sig fra filtrering, men gerne rådgive borgerne om filtermuligheder.
Rapporten om konvergens er tænkt til offentlig debat. En debat som næppe bliver stor og folkelig - men er væsentlig i sig selv.
