Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
september 2001
Ikke kun bøger
Biblioteksafgiften tildeles også musikere og billedkunstnere. Men pengestrømmen halter efter. Vi forudser lovændringer på disse områder
De skiftende love om bibliotekspenge har undervejs forsøgt at tage højde for bibliotekernes øgde anvendelse af andre materialer end blot bøger. Derfor har man etableret et rådighedsbeløb for grammofonplader mv og et for billedkunst. Rådighedsbeløbet til billedkunst er på 113.000 kr, til grammofonplader m.v. 5,5 mio kr. Det er altså rådighedsbeløbet til grammofonplader mv. som har betydning - og den lille forkortelse m.v. har klart betydning, idet det er CDerne som er vigtige.
Selv om bibliotekerne har investeret meget i CDere i de seneste år, har der været en modgående bevægelse med kassaktion af grammofonplader.
Den beregningsmæssige model er baseret på en tanke om, at ophavsmændene til en CD skal have lige så meget i bibliotekspenge som ophavsmændene til en bog. Ifølge Biblioteksstyrelsen holder denne målsætning nogenlunde efter en øget bevilling i 1998.
Bevillingen til rådighedsbeløb har dog ikke nogen automatik. Det er en konkret vurdering fra år til år - hvis de bevilligende instanser husker at være opmærksomme på det!
Principperne for bibliotekspenge bygger i et vist omfang på en forudsætning om at det er en kompensation for manglende salg. Ud fra dette må man sige, at ophavsmændene til musik får for lidt i bibliotekspenge. CDere på bibliotekerne har en langt højere udlånshyppighed end bøgerne, en bog udlånes i gennemsnit 2 gange pr. år, en CD 5 gange pr. år. Dertil kommer, at CDere i et væsentligt omfang bruges til at lave piratkopier. Dette problem kendes slet ikke i bogbranchen. Og man må forestille sig, at musikernes repræsentanter vil advokere for at bibliotekspengene udbetales efter faktisk udlån og ikke som nu efter bestand.
Med den nye bibliotekslovs krav om CD-køb på folkebibliotekerne er der alvorlig risiko for, at rådighedsbeløbet for grammofonplader vil halte yderligere bagud. Dette vil fortsat kunne ske ud fra nuværende lovgivning. Den nuværende biblioteksafgiftslov bliver dog helt ubrugelig, hvis man forestiller sig en biblioteksfremtid, hvor musikken kan downloades fra biblioteket.
Den digitale litteratur som CD-rom (spil og leksika), e-bøger, diskettebøger og andre nyere teksteksperimenter får i dag ikke bibliotekspenge (se Søndag Aften arkiv). Biblioteksafgiftsloven giver kulturministeren mulighed for at udvide til disse felter. Denne bemyndigelse har ministeren endnu ikke benyttet. Der er dog nedsat et ministerielt udvalg til at vurdere muligheder og behov for at indføre en form for biblioteksafgift på disse digitale områder.
Læs også:
