Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2010
Spørgsmål - og svar
Søndag Aften byder på en kavalkade af sidste års spørgsmål til kulturministeren.
Mener ministeren, at den gældende våbenlov/våbenbekendtgørelse fungerer hensigtsmæssigt, når den dels medfører, at nogle museer må lukke deres ældre og demonterede våbentyper inde, så publikum ikke kan se dem, dels fører til destruktion af museers våbensamlinger, og hvilke initiativer vil ministeren i givet fald tage med det formål, at værdifulde våbensamlinger bevares for offentligheden i eftertiden?
Dette spørgsmål fra den radikale Bente Dahl tager Søndag Aftens pris som det mest
detaljerede blandt folketingsåret 2009-2010's i alt 128 spørgsmål
til periodens to kulturministre. At museernes våbensamlinger
åbenlyst er en radikal mærkesag understreges af, at de radikale
i alt kun stillede to spørgsmål til ministeren i løbet af
folketingsåret. For fuldstændighedens skyld må kulturministerens
svar naturligvis også oplyses:
Idet jeg henholder mig til justitsministerens svar på S 2613 af 23. august 2010 kan jeg oplyse, at våbenbekendtgørelsen indeholder en bestemmelse (§ 23), der netop skal muliggøre, at våben kan udstilles for offentligheden. Museerne kan således inden for rammerne af de gældende regler udstille våben.
Så blev den diskussion vist ikke så meget længere.
Jensen styrer
Til forskel fra de radikale må Socialdemokraterne siges at være særdeles flittige spørgere, hele 81 ud af de 128 spørgsmål blev stillet af det store oppositionsparti. Heraf stod kulturordfører Mogens Jensen for broderparten, 43, altså 1/3 af samtlige spørgsmål til ministrene. Modsat det billede man måske har gennem medierne, er den socialdemokratiske indsats ganske kollektiv med i alt 10 spørgere til ministrene. På den interne andenplads kommer dopingordfører Henrik Sass Larsen med 11 spørgsmål.
SF kommer på andenpladsen som spørgende parti med 18 spørgsmål, lige akkurat 1 spørgsmål mere end Enhedslisten. Til gengæld er Enhedslistens Per Clausen fortsat den næstmest flittige spørger, idet han er ene mand for partiet på kulturskansen.
Musicals, ja, nej, måske
Som tidligere år er det også fjernsynet som optager kulturpolitikerne. 37 ud af
de 128 spørgsmål handlede om TV, deraf 15 direkte om DR.
Kulturpolitikernes spørgsmål er på mange måder et spejl af
enten, hvilke temaer der aktuelt optager medierne eller aktuelle
politiske spørgsmål. 2009-2010 var åbenbart et godt teaterpolitisk
år, hele 20 spørgsmål blev det til. Men der var også gode
sager, som Det Kongelige Teaters repertoire og Peter Schaufuss
Balletten. Kun sjældent er spørgsmål et egentligt ønske om
at få oplyst faktuelle forhold; der gemmer sig holdninger
og værdier bag vinklingen. Som regel bruges spørgsmålene til
at markere et givent partis synspunkt som modsætning til regeringens
lemfældighed/passivitet/ufølsomhed (vælg selv!).
En undtagelse fra dette var netop Mogens Jensens spørgsmål om Det Kongelige teaters repertoire. Da diskussionen om musicals på Det Kongelige Teater opstod stillede Mogens Jensen dette spørgsmål:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt set i forhold til teaterloven at Det Kongelige Teater opsætter musicals?
Ministeren svarede:
"... ikke enig i, at det skulle være i strid med teaterloven, at Det Kongelige Teater producerer og opfører musicals."
Næsten samtidig stiller Mogens Jensen dog dette spørgsmål:
Er ministeren, såfremt det er påkrævet, indstillet på at ændre teaterloven, således at Det Kongelige Teater fortsat kan producere og opsætte musicals?
Svaret på dette spørgsmål er blot en henvisning til det førnævnte svar.
Mogens Jensens første spørgsmål kan forstås som en problematisering
af, at Det Kongelige Teater opfører musicals, det andet spørgsmål
som et ønske om, at det er muligt for Det kongelige Teater
at opføre musicals.
Også biblioteker (8), musikalske grundkurser
(8) og museer (7) var omfattet af mange spørgsmål i det forgangne
år
Drillerier
En væsentlig del af de mange spørgsmål er i afdelingen for politiske drillerier.
Blandt Mogens Jensens mange spørgsmål optræder også sådanne:
Vil ministeren ... oplyse, om ministeren principielt mener, det er en god idé at indføre brugerbetaling på bibliotekerne, som det flere gange er foreslået af Det Konservative Folkeparti?
Svaret lød:
Jeg mener, det er relevant principielt at debattere brugerbetaling
på en række områder, når det kombineres med skattelettelser.
Regeringen har mig bekendt ingen aktuelle planer om at indføre
brugerbetaling på bibliotekerne.
Eller en dialog som denne, hvor ministeren ligefrem markerer, at spørgsmålet ikke tages seriøst:
Er ministeren enig i de udtalelser, som Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, fremkom med under Folketingets afslutningsdebat, om, at Danmarks Radios hjemmeside er en ”propagandahjemmeside”?
Svaret lød:
Hr. Mogens Jensen må føre sin debat om fru Pia Kjærsgaard med fru Pia Kjærsgaard og ikke via spørgsmål til ministeren.
(Her er nok et af de få eksempler, hvor man kan mærke, at en ny kulturminister har større erfaring og selvsikkerhed i svarene.)
Ny politik
I foråret var der uro om økonomien på Aarhus Teater, hvorefter den hidtidige bestyrelsesformand,
venstres Kim Andersen, blev tvunget til at trække sig. Dette
fik SF's Pernille Frahm til at stille det "principielle" spørgsmål
til ministeren:
Mener ministeren, at det fortsat er forsvarligt med en fuldtidspolitiker i spidsen for en kulturinstitution af betydning og størrelse som Århus Teater?
Tja, man kan jo fiske i rørte vande og hævde, at alt aktuelt personrelateret kan
hæves til et principielt niveau. Som om man i oppositionen
forestillede sig en lovgivning mod, at netop fuldtidspolitikere
måtte indtage vigtige bestyrelsesposter. Herved skulle stort
set samtlige mellemkommunale virksomheder ændre bestyrelsessammensætning.
Ind i mellem savner man den banale overvejelse hos spørgerne:
hvad de selv ville svare, hvis de var i en position, hvor
de skulle svare.
Ministerspørgsmål kan også bruges til at markere en helt ny politik, som når fx Karl H. Bornhøft fra SF spørger:
Hvordan vil ministeren indrette en retfærdig tilskudsmodel, som belønner teatrene for høj belægningsprocent og antallet af forestillinger?
(De fleste iagttagere har ellers haft et indtryk af, at SF mente, at tilskud netop
ikke skulle være afhængige af høje belægningsprocenter).
Som alle andre år, var der i 2009-2010 en række spørgsmål, hvori spørgerne udtrykte ønsker om at få ministeren til at bryde med armslængde, enten i forhold til det kommunale selvstyre eller i forhold til uddelegeret bestyrelsesansvar. Blandt disse findes eksempelvis dette spørgsmål fra socialdemokraternes Benny Engelbrecht:
Vil ministeren tage kontakt til de danske public service stationer for at sikre, at de i forbindelse med SMS-afstemninger blandt seerne, via såkaldte overtakserede SMSer, gør brug af en uafhængig revision og samtidig fremlægger resultaterne af denne revision offentligt?
Mange iagttagere anklager - muligvis med rette - denne regering for at skabe mere kontrol og bureaukrati. En ting er sikkert: det kunne være meget værre.
