|
Ansvaret for bibliotekernes digitale tjenester er politisk. Men politikerne holder sig helt væk fra at forholde sig til bibliotekernes værdiskred.
CulturCommentar:
Dansk biblioteksvæsen er gennem generationer bygget op i kraft af aktiv videndeling
- længe før dette blev et buzzword i resten af verden.
Biblioteker og biblioteksansatte har samarbejdet på
kryds og tværs. Udefra set i et helt uigennemskueligt
net - ligesom internettet. Ressourcestærke biblioteker
har hjulpet svagere biblioteker uden krav om modydelse
- længe før ordet fildeling optrådte i ordbøgerne.
Bibliotekerne har været åbne og gennemsigtige om brug
af penge, aktiviteter og principper. Open source inden
computerbranchen var født.
I international målestok er dansk biblioteksvæsen afgjort førende - og har dermed også videndelt, netværket og fildelt med resten af verdens biblioteker - som open source. Det er næsten for generøst til at kunne være sandt.
Derfor er det også oplagt, at danske biblioteker tidligt
igangsatte forsøg med digitale produkter og netværksdistribution.
Og i den gode bibliotekstradition: nogle få biblioteker
starter projekterne, resten følger efterhånden med
indenfor rammerne af den samlede løsning, man enes
om.
Tavshed siden 2000
Digitale projekter som Bibzoom, ereolen.dk, netlydbog.dk og Filmstriben er skabt som åbne samarbejder. De er skabt ud fra bibliotekernes lyst til at formidle alskens kulturelle materialer, som de forpligtes til i biblioteksloven. De er skabt ud fra at prøve nye formidlingsformer og for at få fat i målgrupper, man måske ikke når på andre måder. Og de er skabt ud fra en frygt for at ryge bag toget, når digitalekspressen hamrer derudaf.
Bibliotekerne har nærmest fået lov til at udvikle
sine nye tilbud ud fra egne præmisser. Forud for biblioteksloven i 2000 handlede den væsentligste
debat om bøgerne skulle have
monopol på bibliotekstanken. Konklusionen blev som
bekendt, at bibliotekerne havde langt bredere formål
end som bogtempler.
Siden biblioteksloven har politikerne ikke blandet
sig i biblioteksudviklingen. Da rapporten om Folkebibliotekerne
i vidensamfundet kom i 2010 (se Søndag Aften arkiv),
var der ingen politisk reaktion. Da Kulturministeriet
og Kommunernes Landsforening tidligere i år aftale
en ramme for Danskernes Digitale Bibliotek, var der
ingen politisk diskussion om dette. Rammen blev blot
betragtet som en praktisk foranstaltning for det fortsatte
udviklingsarbejde.
Bibzooms selvmål
Da Bibzoom i juni relancerede tjenesten med en række tekniske forbedringer (streaming),
scorede man samtidigt et selvmål af dimensioner. Man
oversolgte budskabet og gav offentligheden indtryk
af, at Bibzoom var en ny tjeneste, og at der var tale
om en konkurrent til de kommercielle musiktjenester.
Det væsentlige budskab var, at der er 10 mio. musiknumre,
og at musikken er gratis.
Reaktionerne var kraftige. Pladeselskaber meddelte,
at de trak sig ud af ordningen, musikselskaber hævdede,
at de aldrig havde modtaget de aftale penge, og musikere
stillede spørgsmål om, hvordan deres musik pludseligt
var blevet gratis tilgængelig.
I rettigheds- og aftaleforstand var der intet nyt
ved Bibzoom. Tjenesten har fungeret stort set uændret
siden 2004. Blot med et større og større udbud af
musik. Men det er helt og aldeles uholdbart for en
offentligt finansieret tjeneste, at der kan stilles
spørgsmålstegn ved, om man opfylder indgåede aftaler.
Og det er helt uhørt, at ophavsrethavere, musikere
og komponister, ikke ved, hvordan aftalerne er skruet
sammen, på hvilke konditioner og i hvilket omfang
man modtager betaling.
Bibzoom hævder, at alle aftaler overholdes med leverandør,
og at leverandør overholder alle videre aftaler. Det
er der ingen grund til at betvivle. Men ved en offentlig
tjeneste skal pengestrømmene være fuldstændigt gennemskuelige.
Uanset leverandører og mellem-aftalepartnere. Slutkunden,
Statsbiblioteket/Bibzoom har ansvaret for at alle
ophavsrethavere kender betingelserne fuldt ud.
Bibzoom er åbenlyst fanget ind i et net af forretningsmodeller
og -aftaler, som bevirker, at tjenesten minder om
tilsvarende kommercielle tjenester. Hvem kan med få
ord forklare forskellen mellem Bibzoom og Spotify
eller TDC Play?
Hvordan kan bibliotekarer med uddannelse i kvalitetsvurdering
af materialer stå inde for den totale afskaffelse
af enhver kvalitetsvurdering? (se Søndag Aften arkiv)
ereolen.dk's ulovligheder
Den tilsvarende bibliotekstjeneste for e-bøger, ereolen.dk, har tilsvarende forklaringsproblemer.
Her er ikke alt tilgængeligt - og man informerer
intetsteds om de kriterier, man har for udvælgelse.
Ligesom man heller ikke besvarer henvendelser fra
forlag om konkrete titler. Man udlåner børnebøger,
selv om det er forbudt for målgruppen at bruge tjenesten
(se Søndag Aften arkiv).
Man gemmer data om brugerne i strid med persondataloven
(se Søndag Aften arkiv).
Man ønsker at etablere en købeknap, som forlag og
boghandlere er utilfredse med (se Søndag Aften arkiv).
Og man giver ingen som helst relevant varedeklaration
for indholdet, procedurer, kommunikationsveje eller
andet.
Også ereolen.dk udsættes for alvorlige anklager fra
ophavsrethavere, som ikke aner, hvordan de kompenseres
økonomisk. Bibliotekerne glemmer den naturlige forpligtelse
at sikre, at der er fuld gennemskuelighed.
Er der en politiker tilstede?
Bibliotekernes digitale løsninger forskanser sig i et uigennemskueligt net af
statslige myndigheder, nationale biblioteker og enkeltbiblioteker.
Ansvarsbeskrivelser eksisterer ikke - eller er i det
mindste ikke tilgængelige for offentligheden. Bibliotekerne
har helt afsvoret sig åbenhed og gennemskuelighed
som værdi, når det handler om de digitale tjenester.
Diskussioner om ereolen.dk's mulige markedsødelæggende
virkning får lov til at sejle med det ene fantasifulde
forfatterindlæg efter det andet - uden at banaliteter
som omsætning og økonomi drages ind.
I over ti år har det stået klart, at den eksisterende
kulturstøtte, bibliotekspengene, skal suppleres eller
revurderes på baggrund af de digitale materialers
indtog på bibliotekerne. Når den officielle holdning
er, at bibliotekspengene ikke er kompensation, men
kulturstøtte, så giver det ligesom ingen mening blot
at uddele denne kulturstøtte ud fra en enkelt af bibliotekernes
mangfoldige medietyper. I de mellemliggende år er
der politisk intet gjort for at finde en løsning.
Dette er selvfølgelig medvirkende til den udbredte
skepsis, der er blandt ophavsrethavere.
Etablering og drift af det offentliges digitale tjenester er ikke blot praktiske og organisatoriske foranstaltninger. Der er brug for politisk afklaring af mål og midler for disse tjenester. Ansvaret er politisk.
Er der en politiker tilstede?
Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør
Læs også:
Fra arkivet:
Ereolen.dk forbudt for børn
Op og ned ad ereolen.dk
Digitale biblioteker i fremdrift
Digitale biblioteker glemmer brugerne
Nationaliser de virtuelle biblioteker
Ereolen.dk forbudt for børn
Op og ned ad ereolen.dk
Det nye e-bogsbibliotek
Hvad skal netbøger koste bibliotekerne?
En e-hvad-for-noget?
Når netmusikken spiller
Søndag Aften
07/2012
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
