Det mest kontroversielle forslag i kulturministeriets bidrag til finansloven er forslaget om at retablere entrébetaling for voksne til Statens Museum for Kunst.

Museers besøgstal er stærkt variable fra år til år, helt afhængige af de enkelte udstillingers evne til at ramme medier og publikum - og af konkurrenternes aktiviteter. Derfor kan besøgstallet på Statens museum for Kunst ikke umiddelbart aflæses ud fra museets politiske og økonomiske vilkår.

Der skete dog en markant stigning i museets besøgstal, da man indførte gratis entré til museets faste samlinger for alle besøgende pr. 1. januar 2006.

I de tre forudgående år, 2003-2005, var det årlige gennemsnitlige besøgstal 282.000. De to første år efter etableringen af gratis entré, steg besøgstallet til 413.000 i 2006 og 425.000 i 2007. Der var altså en umiddelbar stigning i besøgstallet på næsten 50%. Derefter faldt besøgstallet til 323.000 i 2008.

• 2003-2005: 282.000
• 2006-2008: 387.000
• 2009-2011: 396.000

Det årlige besøgstal - som gennemsnit - er således omkring 100.000 højere efter etableringen af gratis entré. Umiddelbart kan man derfor antage, at museet vil miste 100.000 gæster ved indførelse af entré for alle voksne.

Indførelsen af gratis entré til museet var i sin tid i sig selv en god ekstra branding og markedsføringsmulighed. Det var nemmere at nå ud med et budskab hvori ordet gratis indgik. Dette kan være en af forklaringerne på de ekstraordinært høje besøgstal i 2006 og 2007.

Det bliver mere vanskeligt at sælge budskabet "nu med entré", hvorved den negative effekt kan blive større end den positive effekt var i 2006 og 2007. Man kan sågar forestille sig et ekstraordinært højt besøgstal i 4. kvartal i 2012 - "nå det, mens det er gratis!", hvorved den gruppe publikum, som kommer hvert/hvert andet år, har gjort sit besøg for de næste par år.

De 17-18 årige

Da Statens Museum for Kunst i 2007 etablerede gratis adgang til de permanente samlinger for alle besøgende, fik museet en merbevilling på 10,4 mio. kr. til at dække de manglende indtægter. I finanslovsforslaget for 2013 ophæves den gratis adgang for besøgende over 18 år, hvorfor man reducerer bevillingen med 10,4 mio. kr. - ud fra en forventning om, at museet vil få øgede entréindtægter på 11 mio. kr.

Dette ser umiddelbart ud som et sobert regnestykke. Man tager den tidligere merbevilling på 10,4 mio. kr. tilbage. Det kan dog se ud, som om man har glemt en lille mellemregning. Indtil 2006 havde Statens Museum for Kunst fri adgang for alle under 16 år. Fra 2013 får man fri adgang for alle under 18 år.

Museet bliver således tilsyneladende snydt for kompensation for den udvidede gratis entré for de 17-18 årige.

Brud på rammeaftale

Den statslige styring af Statens Museum for Kunst fastlægges dels gennem de årlige finanslove, dels gennem 4-årige rammeaftaler mellem ministeriet og museet. Den aktuelle rammeaftale gælder perioden 2010-2013. Med den pludselige ændring i museets prispolitik, og dermed i det forventede besøgstal, vil museet naturligvis ikke kunne opfylde måltallene for 2013.

Rammeaftalen er ikke en bindende juridisk aftale, så staten kan uden videre ændre i museets økonomi, uden at dette er et aftalebrud. Museet må dog være noget forbavset over en så væsentlig ændring midt i perioden, også fordi den eneste begrundelse er økonomisk.

Det havde i højere grad været efter bogen, hvis besparelsen var blevet varslet for 2014, og museet og ministeriet nu brugte et år på at drøfte en ny rammeaftale og planlægge overgangen til entrébetaling for voksne.

Da museet ikke har været afhængigt af entréindtægter, har man kunnet vælge en mere fri markedsføringsstrategi, hvori man har lagt vægt på at nå et yngre publikum. Mange af de yngre (de under 18-årige) vil stadig være gratister, hvorimod museets entréindtægter er hos de over 18-årige. Derved skal markedsføringen fremover i højere grad rettes mod ældre grupper.

Til planlægning af dette får museet i realiteten godt 1 måned, fra finanslovens vedtagelse i november til nytårsskiftet.