Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2012
Klar til SRSF år 2
Regeringen glimrer ikke ved at gennemføre egne forslag. I horisonten kan man dog skimte 2 reformer, som giver mulighed for at vise nye veje.
CulturCommentar:
Følger man den almindelige politiske debat, kan man ofte få indtryk af, at regeringsgrundlaget,
Et Danmark der står sammen, opleves som en unødig byrde for deltagere i regeringssamarbejdet. Denne byrdefulde belastning oplever man dog ikke på kulturområdet.
Som man kan se andet steds i Søndag Aften, er ingen af de 28 punkter i kulturministerens valgprogram, den såkaldte Marshallplan for kulturen, gennemført. Og kun 2 af de 28 punkter er fortsat en del af den kulturpolitiske dagsorden (læs Marshall-planen der døde).
Selve regeringsprogrammet indeholdt 12 konkrete forslag, hvoraf kun 1½ er gennemført, yderligere 1½ er på tegnebordet for det kommende folketingsår. Musikhandlingsplanen opnåede politisk tilslutning, og man indgik en ny 4-års aftale om Det Kongelige Teater. På teaterområdet er der forhåbninger om, at løftet om en åben scene i København bliver opfyldt, og endelig er det annonceret, at forhandlingerne om en ny medieaftale vil påbegyndes snart.
Den væsentligste reform i regeringens første år er utvivlsomt Kunststøttereformen, der blev indgået politisk aftale om i juni. Pudsigt nok var denne reform hverken nævnt i ministerens Marshall-plan eller i regeringsprogrammet.
Den dårlige bortforklaring
De manglende fuldførelser af forslag og planer kan bedst ses som en illustration af, hvor langt der er fra oppositionstilstanden til regeringsmagten i virkelighedsfornemmelse. Ministerens hyppige forklaringer om hvor hårdt, nærmest umuligt, det er at prioritere, holder ikke for en nærmere vurdering. For også i hans egen Marshall-plan var påstanden, at der blot skulle omprioriteres, ligesom regeringsgrundlaget klart forudsatte den nuværende økonomiske trængsel.
Det er her værd at bemærke, at gennem hele det forudgående tiår blev der holdt igen økonomisk år for år. Enkelte år lykkedes det skiftende kulturministre at etablere puljer til særlige aktiviteter på 10-30 mio. kr. Dette ændrede dog ikke ved, at alle de øvrige områder konstant havde oplevelsen af at blive skåret. Derfor var påstanden fra SRSF før valget i 2011 da også, at nu skulle man stoppe med at skære på kulturområdet.
Realiteten er, at rammerne for kulturministeriet i finanslovsforslaget for 2013 er fuldt ud lige så gode, som rammerne har været de forudgående 10 år. Krisen giver økonomisk smalhans - det kan bare ikke mærkes i kulturministeriets del af finansloven.
Defensiv finanslov
Den daværende oppositions påstande, om at man da bare kunne omprioritere, holdt ikke, da man selv fik regeringsansvaret. Finanslovsforslaget indeholder som bekendt kun en væsentlig omprioritering, ophør af fri entré til Statens Museum for Kunst. Forslaget bliver dog ikke på nogen måde brugt offensivt til at diskutere kulturpolitik, hverken nytten/overflødigheden af gratis entré eller hvilken betydning Statens Museum for Kunst skal have som samlende kraft blandt danske kunstmuseer. Og denne omprioritering stod selvfølgelig slet ikke i regeringsprogrammet.
Ingen er gået ministeren på klingen og spurgt: ville du fastholde fri entré på Statens Museum for kunst, hvis du havde 10 mio. kr. mere i 2013?
Det reelle problem for regeringen er, at finanslovsforslaget på kulturområdet udelukkende bliver til et defensorat. Man skal forsvare besparelsen på Statens Museum for Kunst, og man skal forsvare den manglende ekstra bevilling til Fregatten Jylland. Det kommer der ikke nogen væsentlige kulturpolitiske diskussioner ud af.
Mediediskussion på vej
I det kommende folketingsår kan ministeren få sat væsentlige prioriteringsdiskussioner i gang i forbindelse med medieforhandlingerne. Der skal findes en løsning for de netbaserede aviser. Det vil gennemgående blive forsøgt at opprioritere offentlig støtte ud fra indhold frem for, som hidtil, ud fra oplagstal.
Da medierne interesserer sig for egen navle, vil der være stor medieblæst om forhandlingerne. Og de politiske partier er også opmærksomme på muligheden for øget spalteplads.
Bibliotekspengene
Det nedsatte udvalg om bibliotekspengene har også mulighed for at fremlægge forslag, der bryder med hidtidig vanetænkning på dette område. Rapporten forventes offentliggjort 1. juli 2013.
Mange har sagt, at det er modigt af ministeren at stikke fingrene ned i det hvepsebo, som bibliotekspengene ofte kaldes. Det handler ikke om noget så banalt som ministerielt mod, derimod om nødvendighed fordi vi her har den mest anakronistiske støtteordning indenfor kulturområdet (se Søndag Aften arkiv). Der vil ryge finker af panden, forfattere vil blive sure på ministeren og på hinanden. Sådan er det nu engang, når en kulturdebat sker ud fra et ønske om at forandre.
Forhåbentlig vil mediedebatten og bibliotekspengedebatten vise, at der er tilslutning til, måske svære, men i hvert fald nødvendige omprioriteringer.
