Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter



Cultur Clip 10/2012


Norges digitale bibliotek
Mens danske forlag og biblioteker diskuterer digitale biblioteksløsninger, har det norske Nasjonalbiblioteket og Kopinor indgået en aftale om massiv digitalisering og tilgængeliggørelse af norske bøger.
Projektet bokhylla.no har foreløbigt 50.000 værker tilgængelige. Værker der er ophavsretsbeskyttede kan kun læses på nettet - og kun fra computere med norsk IP-adresse. Værker der ikke længere er beskyttede (forfattere døde for over 70 år siden), kan frit downloades - også uden for Norge. Inden 2017 forventes basen at omfatte 250.000 bøger.

Bibliotekspenge for ebøger
Udlån af ebøger fra bibliotekrne, fx gennem ereolen.dk, skal fremover give bibliotekspenge til forfatterne. Hvordan det skal foregå, skal et ministerudpeget udvalg komme med løsninger til inden 1. juli 2013.
Det umiddelbare problem er, at finde en anden beregningsmetode end lagertal, som er udgangspunktet for den almindelige biblioteksafgift. Det efterfølgende problem bliver at fx en udlånsbaseret model for ebøger vil give et pres på den almindelige biblioteksafgift til også at baseres på udlån.

Danmark oppefra
Danmark set fra luften - Før Google - er et banebrydende projekt fra Det Kongelige Bibliotek. Bibliotekets omfattende samling af luftfotografier af Danmark siden 1913 bliver gjort tilgængelig på nettet. Man kan vælge forskellige årstal og derigennem følge udviklingen, helt ned til enkeltgårde. Foreløbig er kun materialet for Fyn offentliggjort.

Et helt særligt og nyt aspekt i denne offentliggørelse fra Det Kongelige Bibliotek er, at man ligefrem opfordrer befolkningen til at være med til at præcisere data om fotografier og steder. Befolkningen som eksperter - det begynder at ligne web 2.0.

Rundt med Google
Mens Apple har været gennem en pinlig kritik af ny korttjeneste, har Google ret ubemærket lanceret Field Trip - din kommende rejseledsager. Field Trip henter data, om hvor du befinder dig, og fortæller om nærliggende steder, som kan have din interesse, typisk oplevelsessteder, restauranter, historiske bygninger, parker, butikker og andet. Man indstiller selv, hvilke typer steder man vil informeres om.
Man vælger selv, om man vil have en liste med steder, et kort eller umiddelbare beskeder. Man kan også bare sætte Field Trip på, mens man kører rundt - og du vil få læst informationer om de lokale steder op, mens du kører. Altså det automatiske svar på den gammeldags, almindelige turistguide.
Field Trip er målrettet til Android-telefoner, men kan også benyttes på andre Android-platforme.

Groopt.com
Godt nok kan Facebook se ud til at have skabt sig en slags kommunikationsmonopol i forhold til venskabskredse, men den lille udfordrer Groopt.com har måske alligevel noget at have selvtilliden i. Groopt er langt mere målrettet kommunikation i grupper, fx med en fantastisk god kalenderfunktion - og så er basis en hurtig succes på amerikanske universiteter - ligesom med Facebook.

Græsrodsbiblioteket
Demoteket, har de valgt at kalde det lille, nye bibliotekstilbud på foreløbig seks københavnske filialer og hovedbiblioteket i Aarhus. Det er biblioteket som ultimativt gratisprincip, idet ophavsmænd ikke får noget, og lånere ikke skal betale. Tanken er, at borgere skal kunne aflevere egne værker, som så andre borgere kan låne kvit og frit. Det kan være musik på CD, film på DVD, bøger eller sågar kunstværker. Der er ikke sat nogen grænser for materialerne - bortset fra, at der skal kunne sættes en stregkode på. Ordet, Demoteket, kan således både forstås som noget folkeligt og som en fremvisning af demo-materialer. Læs mere på Demoteket.

B-bøger
Alle os, der er imponerede over moderne datalagring med harddiske, der nu måles i terrabytes, er i virkeligheden langt bagud. Magasinet Science har offentliggjort et forsøg med lagring af data i DNA. Teknologien er indlysende (!) simpel: en bogs indhold konverteres til almindelig html-kode, som derefter konverteres til binære tal. Alle disse tal knyttes til en del af et DNA - og vupti har man en bog, som åbnes ved at konvertere den modsate vej, og som kan lagres i tusindvis af år og ikke kræver særlige maskiner og programmer for at åbnes. Mens bogbranchen snakker om e-bøger, ligger fremtiden i virkeligheden i de biologiske bøger, b-bøgerne.

Islandsk vulvamuseum
I Reykjavik-forstaden Mosfællsbær overvejer man for tiden, hvordan byen skal markere sit 25 års-jubilæum. Bystyret foreslår et museum for vilde dyr. Større opmærksomhed - og sikkert større turistinteresse - vækker dog et borgerinitiativ om at skabe verdens første vulvamuseum. Initiativtagerne vil starte med at indsamle vulva fra alle landets egne dyr.
I forvejen er der faktisk et Fallos Museum i Reykjavik, så vulvamuseet ville givetvis skabe bedre balance. Og selvfølgelig er det tanken, at Pussy Riot skal spille åbningskoncerten.

Søndag Aften 10/2012       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip september
Clip juli
Clip juni
Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2011
Clip november 2011
Clip oktober 2011








 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2012 Søndag Aften. All rights reserved.