Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2013
Mediestøtte i nye kanaler
Internetmedier kom med i den fremtidige mediestøtte. Alligevel handler medieaftalen om færrest mulige ændringer. Oppositionen lukkede sig selv ude.
Efter flere års tilløb lykkedes det regeringen og Enhedslisten at indgå en 3-årig aftale om mediestøtten i Danmark. Udgangspunktet for den nye mediestøtte er den model, der blev fremlagt af mediestøtteudvalget i september 2011.
Hovedprincippet er, at mediestøtte tænkes som demokratistøtte. Mediestøtten deles i tre hovedpuljer: produktionsstøtte 364 mio. kr., innovationspulje 20 mio. kr. samt bladpulje (såkaldt ideelle foreningsblade) ligeledes 20 mio. kr.
Naturligvis har der været størst fokus på produktionsstøtten, som reelt er en omlægning af den hidtidige distributionsstøtte, men tilført muligheden for støtte til internetbaserede medier.
Produktionsstøtten
Produktionsstøtten til de enkelte medier beregnes ud fra mediernes redaktionelle omkostninger. Medier kan højst få tilskud til at dække 35% af de redaktionelle udgifter - og højst 17,5 mio. kr. pr. titel (JP/Politikens Hus vil således få 3 gange 17,5 mio. kr. i støtte til de tre dagblade Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet). Mediestøtteudvalget opererede ligeledes med en model med et loft i forhold til den enkelte koncern. Dette forslag indgår ikke i den politiske aftale.
En del af diskussionen har kredset om, hvor små medier det kunne være relevant at give denne såkaldte demokratistøtte. Pointen er, at der skal være tale om en slags redaktion for at være demokratistøtteværdigt, ikke blot enkeltpersoners skrivelyst.
Mediestøtteudvalget foreslog et minimum på 5 redaktionelle årsværk. Den politiske aftale har ændret dette til 3 redaktionelle årsværk - med en tilføjelse om dispensationsmulighed for ulønnet arbejdskraft med fast redaktionel tilknytning.
Vindere
I danske mediediskussioner spiller dagbladene Information og Kristeligt Dagblad en helt særlig rolle som en slags garanter for uafhængighed og diversitet. Uanset hvor mange modeller der regnes på ud fra vidt forskellige hensigter, så vil resultatet altid blive målt på virkningen for disse to dagblade.
Kulturministeriets beregninger viser, at netop disse to dagblade vil få præcis samme produktionsstøtte, som de hidtil har modtaget i distributionsstøtte. Information har modtaget 26.340.262 kr., Kristeligt Dagblad 28.201.762 kr. De to dagblade vil hverken få en krone mere eller mindre med den nye model.
Blandt modtagerne af nuværende distributionsstøtte er de medier, som vil opleve størst stigning i offentligt tilskud Flensborg Avis, fra 0,9 mio. kr. til 3,6 mio. kr., ComputerWorld fra 0,1 mio. kr. til 2,8 mio. kr. samt Weekendavisen fra nuværende 3,0 mio. kr. til 8,9 mio. kr. Herved er måske givet tre medier til inspiration for andre, der ønsker at udvikle økonomisk bærbare medier.
Ejerskabskreativitet
Et særligt element i mediestøtteaftalen er den såkaldte ejerskabsregel, som betyder, at medier, som ejes af offentlige institutioner eller udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager- og brancheorganisationer, ikke kan modtage støtte, hvis organisationerne ejer mere end 2/3.
I offentligheden har det været anført, at Mediehuset Ingeniøren vil miste 4 mio. kr. i årlig støtte som konsekvens af dette ejerskabskriterium, da Ingeniøren er ejet af IDA, Ingeniørforeningen i Danmark. Dette fremgår også af de konsekvensberegninger Kulturministeriet har foretaget.
Blandt de nye modtagere af produktionsstøtte er - ifølge Kulturministeriet - internetmedier som Ugebrevet A4 og Avisen.dk. Ugebrevet A4 er helt ejet af LO og Avisen.dk er delvist ejet af Nyhedsavisen.dk, som er helt ejet af LO. LO er pænt repræsenteret i bestyrelsen for Avisen.dk.
I Danmark er der en god tradition for kreativ tilskudstænkning, hvad angår offentlige midler. Man må således forestille sig, at nogle af de berørte medier vil overveje fondsløsninger eller andre løsninger, som frigør fra nuværende ejerkreds.
Den umiddelbare konsekvens af en regel om ejerskabsbegrænsning vil nødvendigvis blive ejerskabskreativitet.
3-årig udvikling
Den politiske aftale vil blive udmøntet gennem lovgivning i efteråret 2013. Der vil blive etableret en række overgangsordninger. Aftalen som helhed skal revideres om 3 år.
Forud for aftalen var det i finansloven besluttet at pålægge dagbladene en merudgift på 20 mio. kr. i den såkaldte lønsumsafgift (som er en kompensation for dagbladenes momsfritagelse). Denne besparelse bevirkede, at Venstre og øvrige borgerlige partier trak sig fra forhandlingerne.
Det har den politiske effekt, at Enhedslisten nu indgår som regeringens eneste partner i en væsentlig kulturpolitisk aftale. Den danske aftalestruktur medfører, at aftaleparterne binder hinanden. Dette kan give overraskende komplikationer, hvis blot et af aftalepartierne skal indgå i en ny aftale om tre år.
Venstres udbytte af denne aktion synes nok begrænset. Det er i sig selv aldeles usandsynligt, at man vil gennemføre hovedkravet om tilbagerulning af besparelsen på 20 mio. kr. på lønsumsafgiften. Derfor bliver udgangspunktet den nuværende 3-årsaftale, naturligvis med de erfaringer man har gjort i løbet af perioden.
Foruden at denne 3-års aftale imødekommer de væsentligste eksterne krav (internetmedier kom med) og fordeler sol og vind så neutralt, at det er vanskeligt at forestille sig, at oppositionen kan angribe aftalen med sagligheden i behold.
