Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2013
Tillid til bibliotekerne
Benchmarkanalyse af bibliotekerne viser exceptionel stor tilfredshed med landets folkebiblioteker.
Rambøll har på vegne af Kulturstyrelsen gennemført en benchmarkanalyse af brugertilfredshed på 179 biblioteker og 42 biblioteksvæsener. Undersøgelsen omfatter 27.182 brugere, som udfyldte spørgeskemaer i uge 6 i 2013. Benchmarkanalysen svarer til en tilsvarende analyse i 2011.
Der er meget høj tilfredshed med servicen på bibliotekerne. 94% er enige eller meget enige i at de får den hjælp, de har behov for, 91% er enige eller meget enige i at personalet er synligt og opmærksomt. - Der findes næppe andre offentlige institutioner med så stor tilfredshedsscore.
Service og "biblioteket som et rart sted at være" er de mest markante årsager til den høje tilfredshed.
I benchmarkundersøgelsen spørger man brugerne, i hvilket omfang de er enige i, at bibliotekernes materialer svarer til brugernes behov. For materialer til børns vedkommende svarer mellem 85% og 90% (afhængigt af aldersgrupper), at de er enten enige eller meget enige i, at bibliotekernes materialer svarer til behovet. For skønlitteraturens vedkommende svarer 84% enig eller meget enig, faglitteraturen 71%, aviser og magasiner 52%, musik 44% og film 39%.
Kvinder dominerer
Ifølge benchmarkanalysen er 66% af biblioteksbrugerne kvinder, kun 34% er mænd. Dette svarer til dels til resultaterne fra undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012 (se Søndag Aften arkiv), hvor kvinderne også var i majoritet, men dog ikke helt så markant (62% af kvinderne kommer på biblioteket mindst én gang årligt, 47% af mændene - undersøgelsernes spørgsmål er dog ikke direkte sammenlignelige).
Benchmarkanalysen bekræfter Danskernes Kulturvaner 2012 i, at uddannelsesniveauet er højt blandt biblioteksbrugerne, fx har 15% af danskerne en mellemlang uddannelse, hvor hele 35% af biblioteksbrugerne har en mellemlang uddannelse. 17% af biblioteksbrugerne har en lang videregående uddannelse.
Fokus på åbne biblioteker
40% af brugerne oplyser, at de har besøgt et såkaldt "åbent bibliotek" (biblioteksslang for biblioteker, der har åbent på skæve tidspunkter uden personale - for selvfølgelig har alle biblioteksbrugere besøgt et åbent bibliotek i ordets egentlige forstand!).
74% af disse brugere erklærer sig enige i, at de åbne biblioteker har fået dem til at bruge biblioteket mere. Og fordelen ved de åbne biblioteker beskrives først og fremmest som muligheden for at besøge biblioteket på tidspunkter, som passer brugeren (92% er enige i dette), men hele 85% svarer også bekræftende på, at opstillingen af materialer er overskuelig.
Brugerne af de åbne biblioteker føler sig trygge ved denne løsning, hvorimod de, der ikke bruger de åbne biblioteker, svarer, at det føles utrygt og sværere. Der forestår således et formidlingsarbejde for bibliotekerne i at skabe bedre overensstemmelse mellem brugernes oplevelser og ikke-brugernes utryghed.
Få flere til arrangementer
Benchmarkanalysen har først og fremmest til formål, at virke som arbejdsredskab for bibliotekerne. Blandt konklusionerne er, at især to områder kan have betydning for at øge tilfredsheden: at få flere til at deltage i arrangementer - ganske mange brugere (41-57%) har ikke nogen viden om bibliotekernes arrangementer og kurser - samt at skabe områder til fordybelse, som især har betydning for ældre brugeres tilfredshed.
Digitale tjenester
Analysens tal for bibliotekernes digitale tjenester er lidt mystiske. Eksempelvis svarer 8%, at de downloader musik fra bibliotekernes hjemmesider, hvor den tilsvarende analyse i 2011 sagde 9%. Dette svarer på ingen måde til udviklingen, som den beskrives af den eneste væsentlige kilde til musikdownloads fra bibliotekerne, Bibzoom. Her steg antallet downloads med over 40% fra 2. halvår 2011 til 2. halvår 2012.
Tilsvarende mystik kan anes om analysens beskrivelse af kendskab og anvendelse af e-bøger. I 2011 svarede 6%, at de downloadede e-bøger fra bibliotekerne - dette er steget til 13% i 2013. Herudover svarede 45% i 2011, at de kendte bibliotekernes ebogsløsninger - dette tal er steget til 51% i 2013. Samlet er der således sket en stigning fra 51% (6% + 45%) til 64% (13% + 51%) af de brugere, som enten bruger eller kender til bibliotekernes muligheder for download af ebøger.
Ved benchmarkundersøgelsen i 2011 eksisterede ereolen.dk ikke. Det er således vanskeligt at tro, at etableringen og den omfattende markedsføring og ikke mindst offentlige debat om såvel ereolen.dk specifikt som ebøger generelt ikke har haft større indvirkning på befolkningens samlede kendskab til bibliotekernes ebogsløsninger. Enten angav svarene i 2011 for stort kendskab, eller også angiver svarene i 2013 for lille kendskab.
Overraskende nok har man ikke undersøgt brugernes oplevelser af den øgede sammenlægning af biblioteker og borgerservice, som - i lighed med de åbne biblioteker - er en af bibliotekssektorens prioriterede udviklingstendenser.
