Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2001
Cirkus som kunst? Af Michael Eigtved Cirkus indtager idag en tankevækkende dobbeltposition i kulturlivet. Det traditionelle cirkus repræsenterer, med dets fokus på artistisk disciplin en urgammel livsstil og kunstform, der har rødder i antikken såvel som i middelalderens markedsgøgl og senere tiders mere organiserede former
Handel, monopoler, kulturel mangfoldighed og copyright Af Roger Wallis Efterhånden som globaliseringen griber om sig, forsøger de store industrielle kulturproducenter at strømline deres produktudbud og deres distributionskanaler. Og selv om ingen med sikkerhed kan forudsige eller manipulere de globale behov, kan kontrol af medier og distributionsformer udgøre en alvorlig trussel mod den kulturelle mangfoldighed
Med på en bytter! Af Leif Lønsmann Pladeindustrien troede de førte krig mod Napster – og vandt. I virkeligheden var det deres egne kunder, de bekrigede. Og det giver bagslag!
(oktober 2000)
Kultur og copyright Af Christian Friis Bach Det er en af de mest dogmatiske og følsomme kulturdebatter. Det er en af tidens kollektive vildfarelser. Og det er et emne med kolossale økonomiske interesser. Men det er et emne, som fortjener en grundig diskussion: Det er debatten om kultur og copyright (september 2000)
Hele Werdens Wide Web Af Tom Ahlberg Der er brug for offentlige korrektiver til markedskræfternes frie spil på informationsmotorvejen, hvis internet skal leve op til de globale ambitioner (august 2000)
Biblioteksloven som hegnspæl
Af Børge Sørensen
Den bibliotekslov, som blev vedtaget den 4. maj, og træder i kraft 1. juli, er blevet modtaget med enstonig jubel både af biblioteksverdenen og af politiske kommentatorer. Men den politiske diskussion om loven har haft et underligt uvirkeligt forløb (juni 2000)
Medieforliget og den digitale fremtid
Af Frands Mortensen
Det medieforlig, der blev indgået mellem regeringen, SF og CD, den 28. marts har skabt en vældig diskussion i medierne. Centralt har stået problematikken omkring de to nye radiokanaler, der begge bliver sendt ud i licitation (april 2000)
Kunst på nettet - genopdag miniaturen
Af Michael Nyvang
Lige siden de unge's computerfest "The party" ikke vidste at den hed det,
har der været en næsten narkotisk tiltrækning for nogle
få i at tvinge minimalt teknisk udstyr, til at give maksimalt udtryk (marts 2000)
Man kan ikke drikke en god vin på afstand
Af Hans Bandmann
Vi har kun smagen tilbage i en verden hvor den digitale teknologi er ved at
overflødiggøre al menneskelig sansning og bevægelse. I bogen "Cyberworld - det værstes politik" analyserer den franske arkitekt og filosof Paul Virilio
de indbyggede uheld og negative sider i vores digitale eventyr (februar 2000)
Manifest for det 21. århundrede - Individernes Samfund Af Ole Grünbaum
Det 20. århundrede store drivkraft var gruppen, bevægelsen. Det 21. Århundredes drivkraft bliver individet, den enkelte. Det betyder ikke, at ’samfundet’ forsvinder, blot at det redefineres. Individerne netværker. (januar 2000)
Forestillinger om det 21. århundrede Af Morten Hilding Vi må hellere se at vænne os til det. Fra og med januar skal datoen efterfølges af et 2000, hvilket har afstedekommet en sand millenium feber. Enhver avis og tv-kanal med respekt for sig selv har derfor på den ene eller anden måde gjort status med reportager og artikler om det sidste årtusindes videnskabelige, teknologiske og sociale historie. Men de færreste har vendt blikket den modsatte vej og forsøgt at se ind i det 21. århundrede og fremskrive vores nuværende videnskabelige viden og teknologiske udviklingsstade. (december 1999)
Gør kunsten gavn? Af Margrete Auken
Kulturpolitik drejer sig i høj grad om at give kunsten gode vilkår. Men hvorfor egentlig? Har vi så meget brug for den, at den ligefrem skal have sit eget ministerium og sit eget folketingsudvalg? (november 1999)
Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes? Af Michael Møller & Niels Christian Nielsen
Følgeretten sikrer kunstneren og hans arvinger en vis procent af salgssummen, hver gang et af hans værker bliver omsat på auktion. Loven blev vedtaget efter ønske fra kunstnerne, men følgeretten er blot et enkelt eksempel på, at kunstnere måske med fordel kunne inddrage økonomisk teori, når de kæmper for deres sag. (september 1999)
Medier og dannelse Af Kirsten Drotner
Vi lever i et tolkningssamfund, og kravene stiger til at kunne forstå og behandle alle slags tegn, der ofte kommer til os via medierne (ord, billeder og lyde) og handle i forhold til et samfund, hvis demokratiske dialog i stigende grad er afhængig af medierne. Hvordan forbereder vi børn og unge til den opgave? (august 1999)
Bomber i nettet Nettet strammes om de frie ord og ytringer. Men hvad truer ytringsfriheden mest - censur eller bombeopskrifter? Af Tom Ahlberg (december 1998)
Den nationale erindring om den måde besættelsestiden er blevet opfattet, tematiseret og anvendt på i efterkrigstidens danske samfund. Af Claus Bryld & Anette Warring (juli 1998)
Har du et link vi mangler?