Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2010
Wikileaks skal udfordres
Der er ikke meget wiki over wikileaks. Konkurrenter efterlyses.
CulturCommentar:
Årets to store, rettere sagt gigantiske, offentliggørelser af
hemmeligholdt militært kildemateriale har vagt berettiget opsigt. I
journalistisk målestok er offentliggørelserne et fantastisk scoop.
For den offentlige debat om de omfattende militære operationer, er
det lykkedes for Wikileaks at sætte ny dagsorden.
Utvivlsomt gennemgår alverdens militære organisationer nu
mulighederne for at sikre sig bedre mod tilsvarende lækager.
Samtidig er Wikileaks er øjenåbner af dimensioner for nettets
muligheder for tilgængeliggørelse af informationer. Uønskede
eller ej: de kommer ud. Og det kan magthavere over hele verden
lige så godt lære sig nu, som når det bliver for sent.
Lækage som eksistensgrundlag
Masser af journalistik lever af lækager. Wikileaks har gjort lækager
til selve eksistensgrundlaget. Wikileaks hævder selv, at
målsætningen er denne:
One of our most important activities is to
publish original source material alongside our news stories so
readers and historians alike can see evidence of the truth.
Wikileaks hævder altså, at man arbejder i sandhedens
tjeneste. Dette kræver selvsagt, at man selv balancerer på en
knivsæg.
Men samtidig med offentliggørelsen af det omfattende materiale
fra Irakkrigen har talspersoner for Wikileaks gentagne gange
hævdet, at man mente at offentliggørelserne burde føre til
grundige undersøgelser og ny debat om krigens ofre. Wikileaks
har hævdet, at "budskabet i det offentliggjorte materiale
er stærkt", at der er tale om et "blodbad" i Irak osv.
Wkileaks fremhæver selv synspunkter, som naturligvis har relevans
for den offentlige debat om Irakkrigen. Spørgsmålet er dog
om Wikileaks kan anskues som en neutral organisation, der
søger sandheden - eller en holdningsbaseret nyhedstjeneste,
som offentliggør de dokumenter, man synes passer til eget
verdensbillede?
At Wikileaks opfatter sig selv som en aktuel og meningsdannende
nyhedsorganisation understreges af, at man intet arkiv har. For
øjeblikket består den offentligt tilgængelige del af Wikileaks
udelukkende af de knapt 400.000 dokumenter om Irak-krigen. End ikke
årets tidligere offentliggørelse af knapt 100.000 dokumenter om
Afghanistankrigen er længere tilgængelig. Og alle andre gamle
Wikileaks-offentliggørelser af fx Bilderberggruppens møder,
miljøskandaler, Scientology, Guantanamo-fanger er ikke længere til
at finde på wikileaks.org.
Wikileaks bestemmer altså, hvornår offentligheden skal have adgang
til bestemte dokumenter. Hvilke afsløringer har Wikileaks valgt at sige nej til?
Konkurrenter efterlyses
Der er i realiteten intet wiki over
wilileaks, man har lånt fornavnet fra et godt internetleksikons
brand. Men der er intet leksikalt over wikileaks og ej heller
ambitioner om at åbne for bidrag eller fælles udvikling.
En nyhedstjeneste som Wikileaks må selvsagt arbejde udenfor
offentlig kontrol. Men det ville bestemt ikke skade, hvis
Wikileaks blev udsat for konkurrence på markedspladsen
for lækager. Og det ville være ganske fint, hvis konkurrenterne
forholdt sig neutrale, til det materiale man offentliggør
- og gjorde materialet tilgængeligt for eftertiden.
