|
Hvis det var mit hjem
Man kan selvfølgelig gå frem og tilbage mellem websider på CIA World Factbook for at sammenligne data i de enkelte lande. Men tjenesten ifitweremyhome.com gør sammenligninger noget mere lettilgængelige og charmerende. Man taster de lande, som man vil sammenligne, og straks dukker de to lande op på en grafisk indbydende måde.
Sammenligner man Danmark med USA, dukker Danmark
op som en lille del af Kansas (!), og man kan
se 11 sammenligningsforhold: hvis en amerikaner
bosætter sig i Danmark, vil han have 54% bedre
sandsynlighed for at få et arbejde, bruge 50%
mindre elektricitet, bruge 45% mindre olie, leve
0,2 år længere - men også tjene 22% mindre. 9
grunde til at flytte til Danmark, 1 grund til
at blive - og en neutral (antal børn).
|
|
 © ifitweremyhome.com
|
Endelig kan man tilkendegive om man hellere vil bo i et andet land - og tjenestens kommercielle islæt dukker op i form af bogannoncer for bøger om det foretrukne land.
USB-afgifter i Sverige
USB-nøgler kan naturligvis bruges til at lagre musik,
derfor er det naturligt, at USB-nøgler-penne-sticks
er omfattet af Copydans blandbåndsordning. Hver gang
man køber en USB-nøgle, betales en afgift på knapt 5
kr.
I Sverige varsler Copyswede om reelle afgifter på de
blanke USB-penne: 1 kr. pr. GB, 120 kr. for 81-250 GB
og 160 kr. hvis der er plads til mere end 250 GB.
Kunsten at folde bøger
Bøger kan som bekendt bruges til mange ting. Presse blade fx. Men ifølge Isaac Salazar fra Texas, også til at folde i origamilignende konstruktioner. Isaac Salazar har udviklet kunsten at folde bøger til - ja, en kunst.
Det tager ca. 2 uger at folde en bog til det ønskede værk, ofte inspireres den synlige tekst af bøgernes titler. På hans hjemmeside kan man købe værkerne, typisk for 150-200 $.
|
|
 © Book of Art
|
Og jer der tror på e-bøger: kom så og vis hvad e-bøgerne
duer til...
Kunsten
ifølge Google
The Art Project
fra Google er endnu en af disse øjenåbnere fra Google:
Hvis du kender Google's Street View i Google Maps, så
er det sådan set nemt nok at forestille sig The Art
Project. Nu er Street View blot rykket indenfor på (foreløbig)
17 af de mest velrespekterede kunstmuseer, og så kan
man gå rundt på museerne, kigge i de enkelte rum i 360°,
zoome ind på de enkelte malerier, ja, zoome heeelt ind,
så det ikke blot er de enkelte penselstrøg, men de enkelte
hår, man kan se. Der er fine oversigter, så man kan
finde rundt på de enkelte museer, men man kan også vælge
at se alle værker af den enkelte kunstner på tværs af
museerne. I tilknytning til dette er der pænt med ekstra
oplysende tekst om maleriet, kunstneren, motivet, links
til museet.
The Art Project giver også mulighed for, at man kan
skabe sin "egen" favoritkunstsamling på tværs af alle
værker, man kan skabe diskussioner om de enkelte værker
- og dele det gennem facebook eller andre sociale netværk.
Blandt museerne er Museo Reina Sofia i Madrid, Van Gogh-museet
i Amsterdam, National Gallery i London, Tate Britain
i London, MoMA, The Museum of Modern Art i New York.
Og hele herligheden er gratis - selvfølgelig.
Censuren ifølge Google
Kan man censurere på autofuldførelse - altså fx når
du begynder at indtaste et ord i Googles søgefelt, og
der automatisk dukker forslag op til, hvad du mon vil
skrive? Ja, det kan man åbenbart. Googles autofuldførelse
er baseret på matematiske beregning af sandsynligheder
for, hvad du fortsat vil skrive. Efter pres fra musik-
og filmindustrien har man nu fjernet denne autofuldførelse
for søgninger, hvori ord som torrent, utorrent eller
megaupload indgår. Disse ord henviser ofte til de omdiskuterede
fildelingstjenester - som dog ikke i sig selv er kendt
ulovlige. Og eksempelvis en legal amerikansk virksomhed
BitTorrent Inc. mister også den hidtidige autofuldførelse.
De, som ønsker at bruge fildelingstjenester, skal altså
fremover besvære sig med at skrive hele ordet på tjenesten
i deres søgninger. Google kan glæde sig over en mindre
kritisk musikindustri - men vil også få en mere kritisk
offentlighed, for hvad bliver det næste, man vil spærre
for let adgang til?
Canadisk strid om Dire Straits
25 år efter Dire Straits hittede stort med sangen Money For Nothing, er samme sang blevet genstand for en strid om censur og homofobi i Canada.
Sangen indeholder linjerne:
See the little faggot with the earring and the make-up
Yeah buddy that's his own hair
That little faggot's got his own jet airplane
That little faggot he's a millionaire
Det er slangudtrykket "faggot", der forårsager balladen, ordet bruges oftest nedladende om homoseksuelle.
Det canadiske Broadcast Standards Council har besluttet, at sangen bryder med de etiske normer for canadisk radio. Sangens tekst opfattes som sexistist og homofobisk.
Beslutningen giver voldsom diskussion i canadiske homoseksuelle
organisationer: nogle påskønner beslutningen, andre henviser
til, at teksten i virkeligheden gør grin med den karakter,
som kalder andre for faggots.
Uanset hvad: sangen er også udgivet i en mere homovenlig udgave, uden det omstridte 2. vers.
CulturCitat I
"For mig kræver den totale uafhængighed også økonomisk uafhængighed. I økonomisk henseende er det her stokkonservativt. Vi tror ikke på lån, leasing eller fremmedkapital. Vi tror på 100 procent egenfinansiering", sagt af Niels Bo-Valbro, direktør for Det ny Teater, citeret i Nyhedsbrev for bestyrelser, 2008.
Med Københavns Teaters beslutning om at fjerne det offentlige huslejetilskud til Det ny Teater, må man formode at teatret bedre opfylder sit mål om 100 procents egenfinanciering.
CulturCitat II:
"...det er fordi det er kultur, folk synes det er
mange penge. Hvis det havde været en motorvej eller
DR's koncerthus, så havde det set anderledes ud",
sagt af Pernille Frahm, SF, i P1-debat om Det Kongelige
Teaters tilskud på 500 mio. kr.
DR's koncerthus er så åbenbart ikke kultur ifølge SF's kulturordfører.
Søndag Aften 02/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
|