Med rapporten Danskernes Digitale Bibliotek tages afgørende skridt mod etablering af et nationalt digitalt bibliotekssystem.

Gennem det seneste tiår har folkebibliotekerne etableret den ene digitale løsning efter den anden. Netlydbog, Bibzoom, ereolen.dk er blandt de mere kendte tjenester. I alt har danske biblioteker indgået 68 små som store aftaler om digitalt indhold. Hidtil har denne udvikling været båret af en række initiativrige og it-stærke kommuner.

Rapporten Bibliotekerne i videnssamfundet (se Søndag Aften arkiv) lagde op til, at bibliotekernes digitale samarbejde skulle systematiseres gennem etablering af en såkaldt databrønd. Med rapporten Danskernes Digitale Bibliotek udarbejdet af Kulturministeriet, Kommunernes Landsforening og Kulturstyrelsen i fællesskab, konkretiseres nu tankerne om en national digital biblioteksstrategi. Databrønden er fortsat det helt centrale element.

I sig selv er det bemærkelsesværdigt, at rapporten er udarbejdet i fællesskab mellem Staten og Kommunernes Landsforening. Det viser, at der er såvel politisk som organisatorisk vilje til, at sætte de ønskede initiativer i gang. Og da løsningerne vil koste penge, er det vigtigt, at parterne er enige om såvel mål som anbefalinger.

National strategi

• fortsætte med frivilligt samarbejde mellem de kommuner, som er interesserede,
• struktureret samarbejde om infrastruktur og indkøb mellem de kommuner, som er interesserede herunder sikre, at der træffes fælles valg med hensyn til it-udvikling, software og andet,
• et egentligt nationalt bibliotek, som sikrer stram styring og adgang for alle landets borgere.

I realiteten er baggrunden for rapporten, at den nuværende model (fortsat frivillig) ikke er tilstrækkelig. Derfor er det ikke overraskende, at rapporten ikke gør videre ud af denne model. Rapporten konkluderer ikke entydigt for hverken det mere bundne samarbejde eller den nationale løsning.

Derimod peger man entydigt på, at man på kort sigt bør formalisere samarbejdet - så kan man på et senere tidspunkt tage stilling til, om man vil etablere et egentligt nationalt digitalt bibliotek (se Søndag Aften arkiv).

Det er helt nyt, at Kommunernes Landsforening åbner for muligheden af, at en så væsentlig del af folkebibliotekernes virksomhed kan placeres i statsligt regi. Dette vidner om, at parterne bag rapporten tilstræber løsninger, også gerne på tværs af sædvanlige bureaukratiske grænser.

Rapporten begrunder primært anbefalingen af det strukturerede samarbejde praktisk. Og ser nærmest en taktisk fordel i at få folkebibliotekerne til at fortsætte den nuværende digitalisering i et stærkt samarbejde, hvorefter Staten ad åre kan overtage opgaven.

Ved at fastholde folkebibliotekernes engagement i Danskernes Digitale Bibliotek, opnår man også den fordel, at bibliotekerne vil have en selvstændig interesse i at påvirke brugerne til i højere grad benytte de digitale tilbud.

Styring

Der har hidtil været nogen uklarhed om styringen og ansvarsfordelingen i projekter som fx ereolen.dk. Rapporten anbefaler, at der etableres en egentlig og formaliseret organisation, som ledes af en styregruppe med repræsentanter for Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Organisationen beskrives forholdsvis præcist med 8-10 medarbejdere og skal fysisk placeres hos Kulturstyrelsen, Center for Biblioteker og Medier. Derved vil DDB komme til at fremstå som klar parallel til forskningsbibliotekernes DEFF.

Det er vurderingen, at etableringen af DDB vil tage 2-3 år, og at de samlede udgifter til dette vil blive ca. 23 mio. kr. Hertil kommer forventninger om årlige driftsudgifter i størrelsesorden 45 mio. kr. Dette foreslås finansieret af staten med 17 mio. kr. og kommunerne med 28 mio. kr. Bevillingerne til dette kan ifølge rapporten hentes ved parternes nuværende udgifter til digitaliseringen.

Betalingsmodellen for kommunerne afklares ikke endeligt i rapporten. Men som sandsynligt regneeksempel anføres en betaling fra de enkelte kommuner, der vælger at tilslutte sig, på 5,10 kr. pr. borger. I gennemsnit anvender kommunerne i dag 494 kr. pr. indbygger til biblioteksformål. Der er altså tale om 1% af budgettet.

En kommune med 20.000 indbyggere skal således forvente en årlig udgift på 100.000 kr. Dette vil dække driften af Danskernes Digitale Bibliotek. Hertil kommer materialeforbruget, som vil være afhængigt af den konkrete efterspørgsel i den enkelte kommune, samt hvilke begrænsninger de enkelte kommuner vælger for borgernes benyttelse af materialet (fx antal lån pr. måned).

Læs også:

Digitale biblioteker glemmer brugerne
Fra arkivet:
Nationaliser de virtuelle biblioteker
Biblioteksbrønden