|
Bibliotekernes digitale strategier handler om at få 98 kommuner til at arbejde sammen. Ikke om at sikre befolkningen de digitale materialer - og slet ikke om at overholde gældende dansk lov.
Der er næppe nogen tvivl om, at rapporten Danskernes Digitale Bibliotek vil blive et vigtigt skridt i fremdriften af en national digital infrastruktur på bibliotekerne. Rapporten om Bibliotekerne i Vidensamfundet (se Søndag Aften arkiv) kan ses som anslaget, hvor Danskernes Digitale Bibliotek er fuldførelsen. En påfaldende mangel i rapporten er dog, at brugerne - alle os der skal nyde godt af bibliotekernes satsning på det digitale - næsten ikke omtales i rapporten.
Det er i og for sig naturlig ud fra rapportens perspektiv: at samordne digitale biblioteksydelser, rapporten er nemlig meget teknisk i sin tilgang til feltet. Havde man i højere grad inddraget brugerperspektivet, kunne nogle af de relevante diskussioner være de følgende:
Danskernes
Projektet hedder nu Danskernes Digitale Bibliotek. Dette giver indtryk af en lyst fra bibliotekerne til at give befolkningen et medejerskab af bibliotekerne. For 50 år siden ville man så måske have kaldt det for Folkets Digitale Bibliotek. Men projektets navn lyver også, dels er befolkningen på ingen måde inddraget i hverken tænkning eller virkeliggørelse, dels er det vel ikke tænkt som "danskernes" i modsætning til fx "udlændingenes". Tanken er, at det bibliotekerne skal tilbyde digitale tjenester til alle der er bosiddende i Danmark, lys som mørk. Det rette navn ville derfor være Danmarks Digitale Bibliotek.
Hele landet
Den hidtidige digitalisering af bibliotekerne er især båret af de større byer. Det har blandt andet betydet, at borgerne i de største byer har haft større mulighed for at få adgang til digitalt materiale. Dette er i og for sig et paradoks, al den stund at det netop er udenfor de store byer der kan være behov for at sikre befolkningen adgang til så mangfoldigt et materialevalg som muligt. De kommercielle kulturdistributører som boghandlere, pladebutikker og biografer er (endnu) vel repræsenterede i de store byer, men er ofte slet ikke tilstede i de små byer.
Uddannelses- og forskningsbiblioteker ligger i de større byer. Og de fysiske biblioteker har som altdominerende hovedregel et bredere materialeudbud. De sidste ti års digitalisering af bibliotekerne har således gjort Danmark skævere.
Denne problemstilling er helt fraværende i rapporten om Danskernes Digitale Bibliotek.
Det kunne fx adresseres ved at overveje muligheder for prisdifferentiering, så det var billigere for små kommuner at tilslutte sig den samlede digitale biblioteksforsyning. Eller ved at fremhæve nødvendigheden af at alle kommuner kommer med i projektet - i stedet for at man nu erklærer sig tilfreds med en målsætning om at 80-90% af kommunerne skal medvirke.
Brugerne som ressource
Web 2.0 bruges hyppigt som symboludtryk for at beskrive disse års udviklingen af internet. Flere og flere tjenester bliver brugergenererede og -drevne. Bibliotekernes digitale tjenester ser stadig brugeranmeldelser og -anbefalinger som et vigtigt skridt i dialogen med brugerne. Det er snart 15 år siden amazon.com begyndte at lade brugerne skrive anbefalinger til hinanden.
Bibliotekernes internettjenester har dog fortsat samme syn på forholdet mellem bibliotek og brugere som de fysiske biblioteker: vi bestemmer, hvad I har godt af. Der åbnes ikke for dialog mellem brugere om bibliotekernes produkter. Der gives ikke digitale sociale redskaber til brugerne. Bibliotekerne har således fastholdt perspektivet: vi bestemmer, hvad brugerne har bedst af.
Det bagvendte gratisprincip
Et enkelt sted nævner man muligheden for at Danskernes Digitale Bibliotek også kan udlåne materialer der i forvejen findes gratis i samfundet (fx gratis netmusik). Søndag Aften har tidligere kritiseret fraværet af dette perspektiv i de nuværende digitale tjenester, så ud fra denne kritik er det glædeligt at de gratis materialer nævnes (se Søndag Aften arkiv).
Det er dog påfaldende, at dette blot nævnes som en mulighed. Bibliotekernes opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at formidle forskellige materialer. Denne formidlingsindsats har aldrig været bundet til at bibliotekerne kun skulle formidle kommercielle materialer.
Eksempelvis har den danske rapper L.O.C. netop udgivet albummet Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1, som kan downloades gratis fra kunstnerens hjemmeside. Men da den er gratis og sælges udenfor etablerede kommercielle kanaler, har bibliotekstjenesten Bibzoom åbenlyst ingen anledning til at formidle den. Det handler altså ikke længere om kvalitetsvurdering fra bibliotekerne, men om samarbejde med etablerede dele af det kommercielle marked.
Og loven?
Rapportens perspektiv - praktisk samarbejde om digitale løsninger - bevirker at man ikke på nogen måde forholder sig til de konflikter der er mellem de nuværende digitale løsninger og biblioteksloven. Fx det forhold at brug af ereolen.dk er forbudt for unge under 13 år, at biblioteksloven giver borgere ret til at låne bibliotekernes materialer på tværs af kommunegrænser og at bibliotekerne rent faktisk ikke foretager nogen udvælgelse af materialer.
Det manglende borgerperspektiv gør også at man ikke forholder sig til det faktum, at bibliotekernes digitale tjenester har totalt fravær af åbenhed - ingen oplysninger om principper for materialeanskaffelser, om principper for aftaler med kommercielle aktører, om principper for indsamling af persondata eller om mulig videregivelse af persondata. At ereolen.dk desuden placerer cookies på brugernes hjemmeside uden at oplyse dette er direkte i strid med Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Er det for meget at forlange at bibliotekerne overholder dansk lovgivning?
Læs også:
Digitale biblioteker i fremdrift
Fra arkivet:
Nationaliser de virtuelle biblioteker
Biblioteksbrønden
Søndag Aften
04/2012
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
