Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2012
Biblioteker uden statslig leder
Efter sammenlægningen til Kulturstyrelsen afgår nu den tidligere direktør for Styrelsen for Biblioteker og Medier. Herefter er der ikke længere nogen direktør med baggrund i biblioteksvæsenet.
I 1998 blev det daværende Rigsbibliotekarembede lagt sammen med den tidligere
Bibliotekstjenesten til den nye enhed Biblioteksstyrelsen.
Hensigten var at skabe en styrelse, som var langt mere proaktiv
og politisk initierende i forhold til det samlede biblioteksvæsen.
Samtidig sikrede man, at loyaliteten i forhold til Kulturministeriet
blev styrket.
Biblioteksstyrelsen skiftede senere navn til Styrelsen for
Biblioteker og Medier og blev pr. 1. januar 2012 slået sammen
med andre statslige styrelser til Kulturstyrelsen (se Søndag
Aften arkiv).
Kulturstyrelsen ledes af en direktion bestående af en administrerende
direktør og to områdedirektører. Kendetegnende ved de to områdedirektører
er, at de nuværende direktører kommer fra to af de hidtidige
styrelser, men de er ikke formelt knyttet til bestemte ansvarsområder.
Altmuligdirektør søges
Nu har den hidtidige direktør fra Styrelsen for Biblioteker og Medier valgt at
gå på pension, og stillingen som områdedirektør er slået op.
Det kan i sig selv være et organisatorisk problem, at arbejdsdelingen i direktionen for Kulturstyrelsen ikke er offentligt tilgængelig. Som det hedder i opslaget "Fordelingen mellem de to områdedirektørers faglige ansvarsområder fastlægges i dialog med de to nye områdedirektører." For omverden er ansvarsfordelingen derfor ikke gennemskuelig.
Den anden områdedirektørs stilling udløber naturlig samtidigt,
og denne stilling er derfor også slået op. Teksten i det konkrete
stillingsopslag er ens for de to områdedirektører. Uanset
hvem der måtte få stillingerne som områdedirektører, er der
ikke nogen, der på forhånd ved, hvordan ansvarsfordelingen
bliver.
Dette betyder, at der ikke længere er sikkerhed for, at der
på direktionsniveau indenfor Kulturministeriet og styrelser
er nogen med baggrund og viden om bibliotekssektoren.
Team uklar
Biblioteksområdet er nu en del af Kulturstyrelsens Center
for Bibliotek, Medier og Digitalisering. Dette ledes af
et team på tre kontorchefer, hvoraf den ene ifølge Kulturstyrelsens
hjemmeside ikke indgår i medarbejderstaben for teamet, men
derimod som medarbejder i Digitalisering og IT (som ikke er
defineret i organisationsplanen). Ej heller her kan man udefra
se nogen ansvarsfordeling. Og siden det er et team, er det
også vanskeligt at forestille sig, at nogen af disse tre kommer
til at "tegne butikken udadtil" - uanset erfaringer og kvalifikationer
i øvrigt.
Der er ikke nogen tvivl om, at de seneste års arbejde med
samlet digitaliseringsstrategi for folkebibliotekerne i høj
grad har været præget af, at direktøren for Styrelsen for
Biblioteker og Medier var selve drivkraften. Rapporten om
Danskernes Digitale Bibliotek (læs Digitale
biblioteker i fremdrift) med exceptionel samklang med
Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening er udtryk for
fortrinligt håndværk. Sådant er aldrig én mands værk, men
den der står i spidsen skal have en position til netop at
kunne stå i spidsen.
Når der ikke længere er en direktør i statsligt regi med rod
og engagement i bibliotekssektoren, vil sådant arbejde blive
langt vanskeligere. Det har aldrig været et krav, at direktøren
for Styrelsen for Biblioteker og Medier (og tidligere organisationer)
er bibliotekar. Den nuværende direktør er heller ikke bibliotekar.
Men det har været et krav, at vedkommende havde indsigt og
erfaring fra biblioteksområdet. Dette krav er nu forduftet
- nu kan hvem som helst med lidt direktørkompetencer komme
til at stå i spidsen for den bibliotekspolitiske udvikling.
Det bliver spændende at se, hvem der bliver gæstetaler og skal repræsentere den statslige indsigt og politiske styrke, når Danmarks Biblioteksforening holder årsmøde om et år.