|
Ny kunststøttestruktur giver længere
armslængde og fjerner mulighederne for
fælles initiativer på tværs af kunstarterne.
Strukturen for dansk kunststøtte skal ændres væsentligt. Det var hensigten ved
nedsættelsen af Kunststøtteudvalget i november 2010
at efterse strukturen for kunststøtten for at se,
om man kunne skabe et mere gennemskueligt og effektivt
kunststøttesystem. På baggrund af elementer fra kunststøtteudvalgets
rapport har et enigt folketing besluttet en ny struktur.
Grundlæggende slår man den hidtidige Statens Kunstfond sammen med Statens Kunstråd under navnet Statens Kunstfond. Givetvis fordi man politisk oplever, at kunstfonden har et bedre renommé blandt kunstnere end det yngre Kunstråd. De to nuværende repræsentantskaber slås sammen til et. De to nuværende bestyrelser slås sammen til én.
Derimod fastholder man en udvalgsstruktur med "to
strenge", et legatudvalg og et projektudvalg på de
fleste kunstneriske områder. Der kommer to fagudvalg
for hvert af områderne litteratur, billedkunst, musik,
scenekunst samt design og kunsthåndværk. Kun arkitekturen
får ét samlet udvalg for projekt- og legatstøtte.
Dette svarer i nogen grad til mindretalsforslaget
i kunststøtteudvalgets rapport. Reelt reduceres antallet organer/udvalg fra 14 til 11.
Længere arme
Et gennemgående træk i strukturændringerne er, at de kunstfaglige beslutninger
kommer på længere afstand af de politiske niveauer.
Det sker bl.a. ved at politikerne træder ud af repræsentantskabet,
og at ministeren og finansudvalget ikke længere involveres
i tildelingen af hædersydelser.
På et enkelt område
styrkes dog ministerens magt: udpegningen af bestyrelsen
for Statens Kunstfond. Den nye 11-personers bestyrelse
består udelukkende af formændene for fagudvalgene.
Og alle disse formænd er udpeget direkte af ministeren.
I det hidtidige Statens Kunstfond udpegede ministeren også de enkelte udvalgsformænd, som udgjorde bestyrelsen. Men bestyrelsen valgte herefter selv sin formand. Nu skal ministeren vælge formanden blandt de 11 bestyrelsesmedlemmer. I det nuværende Statens Kunstråd udpeges halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne af ministeren, den anden halvdel af repræsentantskabet. Repræsentantskabet vil ikke længere have indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen.
Hvordan bestyrelse?
I øvrigt kan man tillade sig at sætte spørgsmålstegn ved, om begrebet bestyrelse
er det korrekte. Dels er 11 medlemmer et ganske højt
antal i en bestyrelse, dels er bestyrelser sædvanligvis
sammensat ud fra ønsket om, at en række forskellige
ledelsesrelevante kvalifikationer skal være repræsenterede
og ikke, at samtlige medlemmer har samme kvalifikationer,
blot repræsenterende forskellige felter. I erhvervsmæssige
sammenhænge ville man desuden udstyre en bestyrelse
med forskellige beslutningsmæssige kompetencer og
et overordnet driftsansvar. Den fremtidige bestyrelse
for Statens Kunstfond får ingen ledelsesinstrumenter
i forhold til sekretariatet og ganske beskeden beslutningskompetence
i øvrigt.
Bestyrelsen kunne snarere kaldes koordinationsudvalg. Bestyrelsen skal lave generelle retningslinjer for fagudvalgenes arbejde og budgetlægge en mindre sum (hentet fra fagudvalgene) til "tværkunstneriske indsatser". Beløbet til tværgående projekter må højst udgøre 10% af udvalgenes budgetter.
Der har været særlig politisk fokus på, at afslag fra fagudvalgene skal være velbegrundede og klare. Derfor får bestyrelsen et særligt ansvar for at sikre dette - uagtet, at bestyrelsen ikke har nogen myndighed over fagudvalgene endsige muligheder for repressalier, hvis fagudvalgene ikke følger retningslinjerne.
Ingen fælles initiativer
Den hidtidige bestyrelse for Statens Kunstråd havde en særlig opgave i at lave 4-årige handlingsplaner med årlige justeringer. Denne opgave forsvinder. Kunstrådet iværksatte en række større initiativer, eksempelvis huskunstnerordningen, større internationale satsninger, satsning på børn og kunst, satsning på kulturel mangfoldighed og dybere samarbejde med kommunerne. Sådanne initiativer kan ikke lade sig gøre i den nye struktur, idet bestyrelsen udelukkende kan give støtte til "uforudsete tværgående eller tværkunstneriske formål". Særlige satsningsområder vil netop dermed blive "forudsete" og altså ikke mulige at støtte.
De hidtidige initiativer kan dog fungere videre indenfor de enkelte fagudvalgs regi. Dette kræver konkret prioritering fra udvalgenes side, og vil blive vanskeligere at gennemføre som samlet indsats på tværs af de mange områder. Den samling af kunstområderne, som man tilstræbte med kunstrådsstrukturen, opgives hermed.
Repræsentantskab fortsætter
Kunststøtteudvalget havde foreslået, at repræsentantskabet skulle afvikles. I stedet får det lov til at fortsætte - dog uden politikere i. En række kunstneriske organisationer anførte ellers netop muligheden for dialog med politikere i repræsentantskabet som den vigtigste begrundelse for at fastholde dette.
Repræsentantskabet får til opgave at udpege flertallet
af medlemmer i de enkelte fagudvalg, at tage endelig
stilling til hædersydelser samt at være medarrangør
af et årligt dialogseminar med bl.a. politikerne.
Antallet medlemmer og dermed hvilke organisationer,
der skal udpege medlemmerne, er endnu ikke afklaret.
Den nye struktur træder i kraft 1. januar 2014, allerede et halvt år tidligere skal det nye repræsentantskab være sammensat.
Læs også:
Dem vil vi hædre
Fra arkivet:
Èn arm til kunsten
Princippet om en arms længdes afstand
Godt bud på kunststøtten
Søndag Aften
07/2012
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
