I efteråret skal folketinget vedtage en ny museumslov. Forslaget lægger op til modernisering og samling af museumsindsatsen.

I 2009 blev arbejdet med en ny museumslov sat i gang. Det er sket gennem et hidtil uset grundigt forarbejde, brede diskussioner, udredninger, konferencer og opsamlinger undervejs. Museumsdanmark er således velforberedt til en ny lov.

Derfor kan det forekomme overraskende, at ministeren vælger at sende et forslag til ny museumslov til høring i sommerferien. Godt nok var høringsperioden længere end de minimale 4 uger, men 5 af de 6 høringsuger var i skolernes sommerferie, så de færreste museumsorganisationer har haft reel mulighed for at holde møder og diskutere forslaget med den grundighed, som forarbejderne ellers havde lagt op til. Derfor bliver ministerens høringsforslag mødt med kritik for manglende anerkendelse af selve meningen med høringsinstituttet.

Men derved har ministeren også tydeligt fortalt, at hastværket skyldes, at en ny museumslov skal være en del af regeringens lovprogram, som fremlægges i oktober, og at loven forventes vedtaget inden årsskiftet.

Der er flere hensigter med den nye museumslov: tiltrængt modernisering, afbureaukratisering og samling af museumsindsatsen.

Forarbejdet til lovforslaget er gjort af en arbejdsgruppe bestående af en chef fra Kulturministeriet og direktørerne for daværende Kulturarvsstyrelse, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Det er altså den solide og velfunderede del at statens embedsværk udi museumsstyring.

Dette top-down perspektiv er blot forstærket gennem ministeriets lovforslag. Hvis ministeren selv har indgået i ændringerne fra arbejdsgruppens grundlag til lovforslaget, så er resultatet entydigt: større stramninger og mere centralisering.

Bæredygtigt formål

Den nuværende museumslovs formål er: "Lovens formål er at fremme museernes virksomhed og samarbejde med henblik på at sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os."

Dette foreslås ændret til: "Lovens formål er, gennem fagligt og økonomisk bæredygtige museers virksomhed og samarbejde, at sikre kultur- og naturarv i Danmark samt udvikle betydning af denne i samspil med verden omkring os."

Gennem denne formålsparagraf får man lagt nogle nye begreber ind i dansk kulturlovgivning, nemlig "fagligt og økonomisk bæredygtige". Ret beset kan man spørge, om ikke al offentlig kulturstøtte (og anden støtte?) skal være fagligt og økonomisk bæredygtigt? Når dette begreb drages ind i en ny museumslov, må det være fordi lovgiver mener, at dette ikke hidtil har været opfyldt. Formålsparagraffen bruges således til at formulere en politisk hensigt som en negation til hidtidig praksis.

Det er også værd at bemærke, at man foreslår, at "adgang til og viden om denne" skal udgå af formålsparagraffen. Bemærkningerne til lovforslaget forklarer ikke, hvorfor dette skal udgå af formålssætningen.

De statsanerkendte

Selv om museumsloven beskrives som en samlet ny lovgivning for det danske museumslandskab, så er det i realiteten kun den del af museerne, som kaldes statsanerkendte, der er til diskussion i forslaget til ny lov. De 8 egentligt statslige museer, fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, omfattes ikke af ændringer. I Udredning - om fremtidens museumslandskab blev det foreslået, at fem konkrete museer skulle skifte status fra statslige til statsstøttede. Dette forslag fremgår ikke af lovforslaget.

Og de hundredevis af små ikke-statsanerkendte museer, som drives af private, foreninger, fonde og statslige myndigheder indgår ikke i overvejelserne om det fremtidige museumslandskab.

Der er godt 100 statsanerkendte museer i Danmark. Ud over at have en tilknytning til det område, hvori museet ligger, har hvert museum et særligt musealt ansvarsområde. Museerne får støtte dels af kommuner, dels af staten. Og museumslovens fokus er at gøre denne statslige styring af museerne mere enkel og gennemsigtig - og at sikre strammere statslig styring af museerne. Lovpraktisk gøres dette ved at sammenlægge museumslovens 2 paragraffer (såkaldte §15- og §16-museer) til en ny samlet paragraf for de statsanerkendte museer. Man etablerer mere entydige rammer for denne statsanerkendelse, som givet vil være en bureaukratisk lettelse.

For at opnå statsanerkendelse og -tilskud skal museerne have et kommunalt tilskud på ca 1 mio. kr. Det statslige tilskud beregnes ud fra de kommunale tilskud til museerne, dog med et maksimalt beløb. En del museer er funderet på støtte fra fx private fonde, og det kan synes at være en besynderlig sondring mellem kommunal- og fondsstøtte, hvis fonds-driftsstøtte ikke kan beregnes som en del af det økonomiske grundlag, der giver adgang til statsstøtte. Den pudsige konsekvens af dette er, at det bedre kan svare sig for museumsledelser at skaffe kommunale penge end fondspenge.

Bløde ledelseskrav

Ifølge den nuværende museumslov, skal "Museets leder skal have en relevant museumsfaglig baggrund og være heltidsbeskæftiget." Dette foreslog arbejdsgruppen moderniseret og ændret til, at museets leder både skal have "relevante museumsfaglige og ledelsesmæssige kompetencer".

I det aktuelle lovforslag er dette blødt op til, at "museets leder skal have relevante kompetencer" - et gummiudtryk, der fortjener at læses to gange. I realiteten er det vel et krav, der bør stilles til samtlige ansættelser på det danske arbejdsmarked! Hidtil har der været en dispensationsmulighed, så kulturministeren kunne fravige kravene til ledelse. Denne dispensationsmulighed fjerner man, hvilket må siges at være ganske logisk al den stund, at der ikke længere er formaliserede krav til ledelsen.

Forskning

Det har været et stærkt ønske fra museernes side, at museernes forskningsforpligtelser blev både styrket og tydeliggjort. Derfor foreslår arbejdsgruppen, at behandlingen af forskningsansøgninger fremover skal behandles af Kulturministeriets Forskningsudvalg (i stedet for Kulturstyrelsen, tidligere Kulturarvsstyrelsen). Dette forslag indgår i ministeriets lovforslag med præcisering af, at Forskningsudvalget afgiver indstilling til Kulturministeriet.

Dertil har ministeriet føjet et krav om, at ansøgere til forskningslegater skal have en ph.d.-grad: "en konsekvens af ændringen vil være, at ansøger skal have en ph.d.-grad eller være forskerbedømt på tilsvarende niveau for at kunne ansøge om midler til forskningsprojekter." Dette krav kommer altså direkte fra ministeriet uden forudgående ønsker fra arbejdsgruppen.

I et lovforslag som på mange måder løsner regler og krav, er det besynderligt, at stille bestemte krav til forskere. Man fristes at spørge, om der er andre steder i den offentlige tilskudsjungle, hvor der stilles formaliserede krav om ph.d.-grad for at komme i betragtning til støtte.

Kravet er desto mere absurd, som at det givetvis er ganske få af museernes nuværende forskere, som kan leve op til dette krav. Mange af museernes nuværende forskere er cand. mag eller mag.art. Det vil være en lang process at stille formelle krav om ph.d.-grad til disse. Ligesom man må gå ud fra, at de der ansætter forskerne, "ledere med relevante kompetencer", er i stand til at vurdere de reelle forskningsmæssige kompetencer uden brug af et "ph.d.-grads afkrydsningsskema".