Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2012
Sverige skal læse
Omfattende svensk litteraturrapport prioriterer især en øget læseindsats i skolerne. Forslag til styrkelse af mangfoldigheden blandt forlagene.
Med en slutrapport på hele 627 sider har den svenske kulturministers litteraturkomité afsluttet sit arbejde. Rapporten Läsandets kultur har været undervejs i 1½ år og skal danne baggrund for de kommende års svenske litteraturpolitik.
Med titlen får man tydeligt markeret, at den afgørende indsats for litteraturens position består i at styrke befolkningens samlede læsevaner.
Litteraturens stilling vurderes at være god, befolkningens læsevaner er stabile på et højt niveau, der publiceres mere litteratur end nogensinde før, og der er stor eksport af svensk litteratur.
Læsningen trues af svækkede læsefærdigheder blandt de unge, især drengene. Sverige har oplevet et voldsomt fald i PISA-rangering gennem de seneste ti år.
Bogmarkedet trues af øget markedskoncentration og større internationalisering, som vil svække det rent svenske bogmarked. Ebogsmarkedet vil forstærke presset mod de fysiske boghandlere, som vil opleve yderligere butiksdød, samtidig som nye forretningsmodeller vil blive etableret.
Indenfor en række litterære genrer bliver de små forlag stadig vigtige for kvalitetsudgivelser, fx indenfor oversat litteratur. Dette har betydning dels for diversiteten på markedet, dels for forfatternes mulighed for at forsørge sig gennem det kunstneriske virke.
Et læseløft for Sverige
Ud fra en målsætning om at styrke børn og unges læsevaner stilles en række målbare målsætninger, som skal evalueres løbende frem til 2018.
Blandt forslagene er:
læsevejledere til børnehaveklasserne på skolerne
styrket undervisning i læsedidaktik i læreruddannelse, både til grundskoler og gymnasier
uddannede skolebibliotekarer på alle skolebiblioteker - og skolebiblioteker på alle skoler, også privatskoler
kommunale kulturplaner skal indeholde læsefremme
Til dette afsættes 17 mio. sek, som findes ved at spare statens refusion af indkøb af børne- og ungdomslitteratur, lokale læsekampagner (pudsig besparelse i denne sammenhæng, red.) samt støtten til litterære begivenheder.
Herudover foreslås, at Kulturrådet får til opgave at koordinere læseindsatsen, at der også afsættes mider til læsefremme i folkeoplysningsregi, samt at der etableres en pulje på 12 mio. sek til arrangementer hos boghandlerne.
E-bøger
Ebøgerne er for alvor på vej frem i Sverige. Trods optimismen omkring ebøger, gør rapporten opmærksom på, at ebøgerne kommer til at ændre hvordan vi læser - men ikke hvem der læser.
Ligesom i Danmark er der stor uro om den fremtidige model for bibliotekernes udlån af ebøger. Rapporten afholder sig fra de egentlige konfliktflader, men påpeger behov for ressourcer til bibliotekerne og anfører at den kommunale sammenslutning Sveriges Kommuner (svarende til Kommunernes Landsforening i Danmark) skal indtage hovedrollen på den offentlige side i forhandlingerne.
Rapporten foreslår, at digital litteratur (fx ebøger) ikke skal indgå i beregningen af bibliotekspenge. De svenske bibliotekspenge har væsentlig mindre betydning i Sverige end i Danmark for det forfatterøkonomiske kredsløb - til gengæld er der i Danmark netop nedsat et udvalg til at finde ud af, hvordan ebøger kan indgå i bibliotekspengene!
Litteraturstøtte
På baggrund af rapportens konstatering af de små forlags betydning for kvalitetslitteraturen foreslås, at der vedtages et maksimalt støttebeløb på 1 mio. sek pr. forlag eller koncern. Det vil medføre, at fx Bonnierkoncernen fortsat vil kunne få oversættelsesstøtte og anden støtte, men indtil et maksimalt beløb pr. år.
Besparelsen skal anvendes til at give højere støtte til de enkelte bogprojekter. Forslaget vil bidrage til at sikre større diversitet i forlagsbranchen som helhed.
Der er allerede etableret en støttemulighed til digitalisering af forlagenes backlist. Denne foreslås forøget med 2 mio. sek årligt. En del af disse midler skal også anvendes til at styrke tidsskifterne.
Eksport
Rapporten stiller en række forslag med henblik på at forbedre den svenske litteratureksport. Dette omfatter seminarer for oversættere fra svensk, særlig produktionsstøtte til dyre udgivelser, etablering af internationale udvekslingsprogrammer samt markering af, at Svenska Institutet (svarende til Det Danske Kulturinstitut) får til opgave at fremme uddannelse af oversættere fra svensk.
