Idag er computerpriserne så lave, at de fleste i Vesten har en computer til rådighed, enten hjemme eller på arbejde. Demokratiseringen af de digitale medier - og ikke mindst Internet - betyder, at der er opstået et helt nyt kommunikationssystem mellem befolkningen, institutioner, virksomheder, etc.. For kunstmuseerne giver dette mulighed for at oprette en hjemmeside, hvor de løbende kan levere og opdatere informationsmateriale om deres udstillinger, som kan læses af alle, der har adgang til Internet.

På grund af den teknologiske udvikling er kommunikation blevet meget lettere, og de digitale medier udgør et væsentligt potentiale for museernes kunstformidling i fremtiden. Dette gælder både kommunikation via Internet, og brugen af computere og CD-Rom i forbindelse med udstillinger. Endnu har de digitale medier ikke slået endeligt igennem, hverken på udenlandske eller danske museer. De informationer, kunstmuseerne lægger ud på Internet, er fortrinsvis faktuelle oplysninger om åbningstider, entrépriser og udstillingsplaner (se evt. Guide til museer på Internet).

Især på amerikanske museer er man begyndt at anvende computere som et uddybende supplement til det øvrige informationsmateriale ved udstillingerne. På Canadian Museum of Civilization (CMC) har man i en årrække anvendt interaktiv software lige fra informationsprogrammer til rollespil. På CMC's Børnemuseum er interaktive rollespil blevet brugt til at fremme den interkulturelle forståelse ved at man, i det fiktive computer univers, kan afprøve andre kulturelle identitetsformer end ens egen.

En anden fordel ved at have flere computere på museer, er, at det tiltrækker den unge generation, der ikke ellers går på kunstmuseum.

Som medium adskiller Internet og CD-Rom sig først og fremmest fra de traditionelle formidlingsformer (foldere, plancher, o.l.) ved, at brugeren selv udvælger og sammensætter sit vidensfelt ud fra et næsten uendeligt informationsarkiv. Hver bruger interagerer med computerens arkiv ved individuelt at udvælge emner og historier, der svarer til hans eller hendes egen interesse, forudsætninger og behov. Det betyder samtidig, at man som bruger ikke er nødt til at følge en på forhånd bestemt struktur. De digitale medier bryder altså med hele den kronologiske tankegang, der traditionelt har ligget til grund for kunsthistorien.

De interaktive medier har en alternativ måde at fortælle historier på, der er meget anvendelig til at formidle kunsthistorien. CD-Rom'ens fragmenterede fortælleform kan bruges til at nedbryde tanken om én samlet kunsthistorie ved istedet at fremsige fortællinger, der modbeviser og modsiger hinanden.

Brugen af digitale medier på danske kunstmuseer

Den positive holdning overfor de digitale mediers muligheder kendetegner især de amerikanske museer. I Danmark er man ikke nær så langt fremme, men kunst- og kulturinsitutionerne er begyndt at få øjnene op for mulighederne i de digitale medier. Kunst Indeks Danmark er en database fra 1985, der indeholder oplysninger om kunst i alle danske museers eje og er placeret på "Statens Museum for Kunst". Et andet initiativ er projektet Kulturnet Danmark, der sigter mod en samlet elektronisk præsentation af de offentlige kulturinstitutioner med adgang til kataloger og samlinger.

I den "Kulturpolitiske Redegørelse" fra november 1997 lægger kulturminister Ebbe Lundgaard op til, at museerne skal øge anvendelsen af informationsteknologi i formidlingen. Dette skal bl.a. ske ved i fremtiden at lade al arkivering hos statslige myndigheder foregå elektronisk. Trods den politiske vilje til at anvende de elektroniske og digitale medier på museerne, er mulighederne dog fortsat dårligt udnyttede.

Manglen på integrering af de digitale og audiovisuelle medier på danske museer skyldes, at udviklingen møder stærk modstand blandt museumspersonalet. På danske museer er man skeptisk overfor den totale demokratisering, der vil gøre alle informationer tilgængelige. På længere sigt, mener kritikere, vil det medføre en forringelse af kvaliteten. Det vil betyde, at forståelsen for de udstillede genstandes betydning forsvinder i ét stort informationsflimmer.

Informationernes kvantitet og kvalitet

Der findes både ulemper og fordele ved at anvende de digitale medier til kunst- og museumsformidling.

Som nævnt er det en fordel, at brugerne selv kan bestemme, hvilken rækkefølge de ønsker at læse/se informationerne på. Omvendt skal man ikke foranlediges til at tro, at det er brugerne selv der bestemmer, hvilke informationer, de ønsker. Ligesom det er tilfældet med de skrevne medier, ligger der en subjektiv udvælgelsesproces til grund for, hvilket materiale, man kan finde på Internet.

Ifølge kritikere satses der i forbindelse med de digitale medier for meget på kvantiteten frem for på kvaliteten af informationerne. De påpeger, at det er et problem, at der ikke findes nogen fælles retningslinier for redigering af Internet, ligesom der gør, når det drejer sig om de trykte medier. Hvis Internet i fremtiden skal fungere som medie for kunstformidling bør man forbedre redigeringsarbejdet og fokusere på kvalitativ viden frem for på mængden af informationer.

Se også: George Legrady

Næste artikel

forskning

[Intro][Uddannelse][Publikum][Formidling][Historie]

Søndag Aften 0198

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.