Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2010
Har staten en bibliotekspolitik?
Politikerne er forbavsende tavse om fremtidens biblioteksudvikling, selv om der bliver brug for nationale løsninger.
CulturCommentar:
Da den daværende kulturminister nedsatte udvalget om folkebibliotekerne
i vidensamfundet, var en af forudsætningerne i kommissoriet,
at udvalgets forslag og anbefalinger skulle kunne "realiseres
indenfor den eksisterende arbejdsdeling mellem stat og kommuner".
Udvalget overholdt kommissoriets krav. Ærgerligt nok.
Blandt de som rådgav ministeren om kommissoriets udformning, må nogen have tænkt den tanke, at det
kunne blive lidt for spændende, hvis arbejdsdelingen mellem stat og kommuner blev diskuteret. Derfor blev
debatten lukket inden nogen åbnede den.
Det havde ellers været alle tiders chance for en relevant og fremadrettet diskussion mellem vidende og
engagerede biblioteksmennesker. Da udvalgets medlemmer repræsenterer forskellige dele af
biblioteksverden, ville de sikkert have været uenige. Men så havde de kunnet indlede en fremadrettet
diskussion om opgavedelingen mellem stat og kommuner.
Med bibliotekssektorens stadig stigende indsats med levering af elektroniske ydelser til borgerne, må
arbejdsdelingen komme til diskussion.
Når folkebibliotekerne lancerer nye elektroniske produkter, fx netmusik, netlydbog og e-bog, sker det oftest i
en blandingsform mellem initiativrige enkeltbiblioteker og støtte fra statens udviklingsmidler. I de første faser
af disse udviklingsprojekter giver de få enkeltbibliotekers lokale engagement sikkert mening: bibliotekerne
kender brugere og deres behov, har erfaring med formidling og gejst for sagen. Denne danske model har
givetvis forhindret fejlinvesteringer i centralistiske totalløsninger.
Modellen for dansk biblioteksudvikling er i realiteten en
forgænger for it-programmeringens open source: de, der kan
og vil medvirke til udvikling, gør dette, men alle andre kan
efterfølgende frit bygge videre på dette. Efter de indledende
faser skal projekterne forankres. Og her giver det lokale
bibliotek ikke længere nogen mening. De elektroniske tjenester
er nationale, materialet er det samme i alle landets kommuner,
der er ikke nogen særskilt lokal formidling i netmusik, lydbøger
eller e-bøger. De eneste forskelle består i tilgængeligheden
for brugerne: om man nu bor i en kommune, som er tilsluttet
eller ej, og i hvilket omfang kommunen er tilsluttet.
For den borger der flytter fra en kommune til en anden, giver
det absolut ingen mening at bibliotekernes onlinetilbud er
forskellige. Borgerne er endda opdraget med, at de fysiske
biblioteksmaterialer frit kan flyde over kommunegrænserne.
Hvordan kan man forklare borgerne, at det der er billigst
at transportere over kommunegrænserne, de elektroniske ydelser,
ikke er tilgængelige overalt, hvorimod de samme borgere ved
få klik på bibliotek.dk kan udsætte både deres egen og en
anden kommune for ekstra udgifter?
Folkebibliotekernes formidling af musik, film og lydbøger
vil i det store og hele flyttes til onlinevirksomhed i løbet
af få år. Det går stærkest med musikken, hvor bibliotekernes
bestand af cd'ere er uændret, men udlånet er i frit fald.
Selvfølgelig fordi netmusikken er ved at tage over.
De enkelte folkebiblioteker kan fortsat have formidlingsmæssige
opgaver med musikken. Det vil dog kun i begrænset omfang hænge
sammen med brugernes download via netmusikken. Derfor må diskussionen
om ændring af opgavevaretagelsen mellem stat og kommuner også
påbegyndes.
Det vil givetvis føre til en strid mellem parterne. Men det vil da være morsommere, hvis politikere giver sig til at diskutere fremtidens biblioteksudvikling end fortidens bibliotekslukninger. Indtil videre er der vist ikke en eneste landspolitiker, som har forholdt sig offentligt til indholdet i rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Vil politikerne vente til beslutningerne er truffet?
Bibliotekernes onlinetjenester kalder på nationale løsninger.
Det er vel et fælles vidensamfund, vi ønsker?
