I artiklen "The Communicative Circle: Museums as
Communities" fra 1992 foreslår teoretikeren Constance Perin, at man anskuer al
museumsformidling ud fra det hun kalder en kommunikativ cirkel. Perins primære
målsætning er at ændre den traditionelle museumsformidling, der bygger på en
envejskommunikation, til en dialog mellem museet og publikum.
Den kommunikative cirkel lægger op til, at museumsformidlingen gøres
til en to-vejskommunikation, hvor publikums respons på formidlingen af museets
udstillinger og øvrige aktiviteter præger formidlingen fremover. Her støtter Constance
Perin sig bl.a. til sociolingvistikken, der hævder, at enhver kommunikation kun er
fuldbyrdet, hvis modtageren reagerer med en modhandling. Den bagvedliggende tanke er, at
mennesket bedst forstår et budskab eller en meddelelse, hvis han/hun er i stand til at
forholde sig kritisk og selvstændigt til det, der formidles.
Kunstmuseerne kan gøre flere ting for at opnå den størst mulige grad
af engagement hos de besøgende og derved optimere publikums forståelsesmæssige udbytte
af et museumsbesøg. For eksempel kan de med jævne mellemrum etablere et såkaldt
talk-back-board, hvor publikum får mulighed for at respondere på og kommentere museets
formidling, udstillinger og aktiviteter. Et talk-back-board kan være udformet som en
paneldiskussion eller en debataften, hvor der udveksles meninger, opfattelser og
forskellige fortolkninger mellem besøgende og museets ansatte. Ifølge Constance Perin
styrker denne form for dialog publikums samlede udbytte af museumsbesøget, og man
undgår, at museet kritikløst indoktrinerer sit publikum.
Constance Perin repræsenterer en meget teoretisk funderet tilgang til
publikum, der kan være svær at overføre direkte til den gængse museumspraksis. Et
andet kritikpunkt ved Perins museumsstudier er, at hun ikke ser problemerne ved at
inddrage publikum. Hun overser, at der ved en høj grad af medbestemmelse vil forekomme
mange uenigheder mellem museumspersonalet og publikum, der i værste fald vil
besværliggøre og forsinke arbejdet på museet. Desuden er det værd at nævne, at hvis
publikum selv er med til at planlæggge udstillingerne, så vil overraskelsesmomentet for
publikums vedkommende helt forsvinde.
Inddragelse af publikums evalueringer
Forslaget om at museerne i højere grad skal inddrage publikum i
kommunikationssituationen genfinder man i mange nyere teorier omkring museumsformidling. I
artiklen "Setting off the Right Foot" fra 1993 lægger Roger Miles og Giles
Clarke vægt på publikums indflydelse under selve udstillingsplanlægningen. Derved
sikrer man, at udstillingerne er forståelige og svarer til publikums mentale og
uddannelsesmæssige forudsætninger. Der findes tre forskellige måder, hvorpå publikums
evaluering kan indgå i planlægningen og evalueringen af en udstilling:
- front-end evaluation, der foregår før arbejdet med udstillingen er
påbegyndt.
- formative evaluation, der foregår undervejs
- summative evaluation, der sker når udstillingen er åben for publikum.
Ved at lade museet og publikum indgå i et samarbejde omkring
udstillingerne, skaber man den størst mulige overensstemmelse mellem det aktuelle
publikums efterspørgsel og museets udbud. Det giver mulighed for at korrigere
udstillingen de steder, hvor det viser sig, at der opstår mange misforståelser, fx hvis
publikum ikke kan finde vej rundt på museet og derfor går glip af mange værker.
Museerne kan foretage evalueringsundersøgelserne gennem spørgeskemaer og interviews. En
anden mulighed er fast at have tilknyttet et evaluerings-korps, der følger museet på
tæt hold og kommer med kritik af udstillingerne.
Miles og Clarke ser flest fordele ved front-end evaluation, og gennem de
sidste 10 år har der været en generel udvikling væk fra summative evaluation-formen til
front-end evaluation-formen. Det skyldes, at det samarbejde med publikum, der foregår
tidligt i udstillingsplanlægningen, giver den største grad af bruger-indflydelse. Som
det er tilfældet med Constance Perin kan man også kritisere Miles og Clarke for at
overse problemerne ved at inddrage publikum i beslutningsprocesserne, idet de idealiserer
publikums medbestemmelse.
Interesserede kan finde uddybende oplysninger om kunstmuseets dialog med
publikum i følgende artikler:
Constance Perin: "The Communicative Circle: Museums as
Communities" in Lavine, Kreamer & Karp (eds.): Museums and Communities: "The
Politics of Public Culture" (Washington/London: Smithsonian Institution Press 1992).
Roger Miles og Giles Clarke: "Setting off the Right Foot" in
Stephen C. Bitgood & Ross J. Loomis (eds.): "Environment and Behavior. Special
Issue: Environmental Design and Evaluation" in "Museums", Vol. 25 (Sage
Publications Inc., Nov. 1993).
Elaine Heumann Gurian: "Noodling Around with Exhibition
Opportunities" in Ivan Karp & Steven D. Lavine (eds.): "Exhibiting Cultures:
The Poetics and Politics of Museum Display" (Washington/London: Smithsonian
Institution Press 1991).
Næste artikel
Museum Experience forskellige målgrupper Pierre
Bourdieu
[Intro][Uddannelse][Publikum][Formidling][Historie]
Søndag Aften 0198
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.
