Pierre Bourdieu (f. 1930) tager sit teoretiske afsæt i den sociologiske metode, samtidig med at han også bygger på den sprogvidenskabeligt prægede samfundsvidenskab og den strukturelle semantik. I værket "Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste" fra 1979 studerer han de sociale betingelser for kunst. Han hævder, at menneskets kulturelle vaner og smag på en tilsløret måde hænger sammen med økonomiske, sociale og politiske magtforhold.

Værket "Distinction" er skrevet i et opgør med grundtankerne i den tyske filosof Immanuel Kants natur- og moralfilosofi, sådan som den fremlægges i værket Kritik der Urteilskraft fra 1790. Ifølge Bourdieu er denne stadig fundamentalt i den vesterlandske kunstopfattelse.

Bourdieus undersøgelser af begrebet smag afslører en skjult hierarkisk opdeling mellem en kunst-elite og en folkelig, populær kultur, der går tilbage til den kantianske kunstopfattelse. Opdelingen svarer omtrent til et skel i befolkningen mellem de, som føler sig tilpas på et kunstmuseum og de, som ikke gør. Den kantianske kunstopfattelse er dermed i åbenlys strid med en demokratisk og velfærdsstatslig kulturpolitik, hvor det er et ideal, at kulturen skal være lige tilgængelig for alle.

Hos Kant er den æstetiske smagsdom ikke funderet på interesse, moralske eller videnskabelige bedømmelseskriterier hos beskueren. Men derimod på det skønne og det ophøjede ved kunstværket, der ikke tjener noget praktisk formål. Denne kunstopfattelse tillægger kunstværket en symbolsk værdi, der kun kan forstås af de, som i forvejen er æstetisk disponerede.

Ifølge det kantianske kunstsyn forstås kunsten gennem en form for åndelig berigelse, en immateriel kraft. Dermed er det ikke noget, man får adgang til gennem en lære- og uddannelsesproces, og kunstforståelse gøres automatisk til en evne, som nogen har - og som andre samtidig ekskluderes fra.

I direkte kontrast til den kantianske æstetik eksisterer en populær og folkelig forståelse af kunstværket, der stræber mod at eliminere enhver opdeling mellem kunst og liv, og som lægger vægt på kunstens funktionelle værdier. Denne opfattelse dominerer, ifølge Pierre Bourdieu, blandt arbejderklassen og de lavere sociale lag, mens den opfattes som laverestående, kropslig og vulgær af de højerestående klasser. Ifølge Bourdieu er den kantianske opdeling mellem på den ene side det ophøjede, symbolske, åndelige og æstetiske - og på den anden side det sanselige, laverestående og folkelige et af overklassens instrumenter til at opretholde en eksklusion og en undertrykkelse af resten af samfundet.

Uddannelsesinstitutionernes rolle

I modsætning til Kant hævder Pierre Bourdieu, at forudsætningen for at forstå kunst er, at man gennem uddannelse har fået stimuleret en række erkendelsesmæssige og æstetiske behov. På de højere uddannelser træner man analytisk tilgang og forståelse for abstrakte problemstillinger, og det styrker forståelsen for og interessen i kunsten og kulturen. Den mindre uddannede gruppes udelukkelse fra det kulturelle fællesskab peger derfor tilbage på en skævhed indenfor uddannelsesinstitutionerne. De, som ikke uddanner sig, lukkes ude af det kulturelle, statusgivende fællesskab. Og lukker sig selv ude. For ifølge Bourdieu medvirker den mindre uddannede gruppe også selv til eksklusionen ved at forstå sig selv som fremmedgjorte og udenforstående.

Pierre Bourdieu peger på, at hvis man vil inddrage den gruppe, der idag ikke interesserer sig for kunstmuseet, må der en uddannelsespolitisk indsats til. Museerne må fortsætte med at formidle til den uuddannede del af befolkningen, ellers vil de fortsat ikke forstå de grundlæggende værdier, der ligger bag idéen om et kunstmuseum.

For en uddybning af Pierre Bourdieus smags-begreb og kunstopfattelse, se evt.:

Pierre Bourdieu: "Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste" (Routledge 1992), oversat fra den oprindelige franske udgave fra 1979.

Næste artikel

Museum Experience The Communicative Circle forskellige målgrupper

[Intro][Uddannelse][Publikum][Formidling][Historie]

Søndag Aften 0198

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.