Nationalmuseet Canadian Museum of
Civilization er et af de steder, hvor man former formidlingen ud fra en inddeling
af publikum i tre forskellige grupper: streakers, strollers og students. Inddelingen af
publikum sker alt efter hvor detaljerede informationer, de besøgende søger og har behov
for.
- Streakers betegner den gruppe, der tilbringer relativ kort tid på
museet, som har en impressionistisk tilgang til udstillingen og som vægter den sanselige
og visuelle oplevelse. Streakers-gruppen vil helst se en iscenesættelse og en
visualisering af udstillingens emne, som fx en rekonstruktion eller en teaterforestilling,
frem for at læse sig til viden.
- Strollers bruger mere tid på museet end streakers gør, de opsøger selv
flere informationer via labels og plancer, og de søger uddybende læsestof i museets
informationsmateriale, kataloger, o.l.. Men museumsbesøget er for strollers' vedkommende
stadig præget af en vis grad af tilfældighed.
- Students betegner den gruppe af besøgende, der både medbringer en
grundig baggrundsviden og en specifik interesse for museets og udstillingens emne.
Students opsøger selv flere uddybende informationer end de to andre grupper og vil ofte
have en profession, der relaterer sig til museets indhold.
Med henblik på at tilfredsstille så stor en målgruppe som muligt
planlægger, designer og formidler Canadian Museum of Civilization alle museets
udstillinger, programmer og faciliteter på disse tre niveauer.
Forholdene på danske kunstmuseer
På de danske museer har man ikke udnyttet de muligheder, der er for at
anvende publikumssegmentering indenfor formidlingsarbejdet, i samme grad som på de
udenlandske museer. Louisiana er
et museum, der har satset meget på markedsføring, og man har her foretaget
spørgeskemaundersøgelser blandt de besøgende. I første omgang er resultaterne kun til
internt brug. På længere sigt er det dog tanken, at de skal bruges til at målrette og
effektivisere formidlingen.
Alligevel mærker man, at de danske museer - i lighed med udenlandske -
har udviklet mere imødekommende og åbne profiler, hvor faciliteter såsom restauranter,
caféer, gaveforretninger og særarrangementer indgår som vigtige elementer i museernes
samlede udbud. Disse tiltag kan, på lige fod med publikumssegmentering, opfattes som
museernes forsøg på at forme formidlingen efter publikums behov og evt. ramme en bredere
målgruppe.
Ofte, sjældent og aldrig besøgende
Udover at skelne mellem streakers, strollers og students kan man også
studere publikum ved at se på, hvor tit de besøger et kunstmuseum. På baggrund af en
række publikumstudier i USA er det muligt at karakterisere tre forskellige typer
museumsbesøgende: Ofte-besøgende, sjældent-besøgende og aldrig-besøgende. Ved at
undersøge publikum ud fra disse kriterier får man bl.a. indsigt i, hvorfor nogen vælger
at gå på kunstmuseum, mens andre ikke gør.
Som det generelt er tilfældet med den slags undersøgelser, skal man
naturligvis ikke tage dem for pålydende. De kan først og fremmest bruges som en pejling
af tendenser - og ikke som uomtvistelige sandheder.
- De der ofte besøger et kunstmuseum vælger deres fritidsaktivitet for at
lære og tilegne sig ny viden. De er som regel
interesserede i at læse og dygtiggøre sig på baggrund af den pågældende udstilling.
Disse besøgende er tilfredse og oplever en overensstemmelse mellem deres behov og
kunstmuseets udbud. Denne tilfredshed er i høj grad selvforstærkende. Ved gentagne gange
at opsøge kunstmuseer får de en ekspertise og en rutine, og de bliver bedre til at
fokusere, genkende og kapere informationer om udstillingens emne. Desuden er der et
sammenfald mellem deres referenceramme og museumspersonalets, i kraft af en fælles
interesse for kunst. Denne gruppe opsøger i mindre grad et socialt samvær, men søger
direkte og intensivt mod udstillingerne. Det vil typisk være denne gruppe, der melder sig
ind i et museums venneforening, skriver sig på mailing-lister, o.l., således at de
automatisk opretholder en tæt kontakt med museet og selv løbende søger informationer.
- De fleste har på forhånd en forventning om, at kunstmuseet - i
modsætning til andre museumstyper - har en særlig åndelig, intellektuel stemning og
tilbyder en højtidelig, nærmest religiøst ladet oplevelse. Det svarer netop til, hvad
hyppigt museumsbesøgende forventer af deres fritidsaktivitet. Det forekommer derfor
naturligt, at det er mennesker, der i forvejen værdsætter disse værdier, der ofte
opsøger kunstmuseer.
- De der sjældent går på kunstmuseum går primært på museum for at
være sammen med andre mennesker, dvs. de prioriterer det sociale og fysiske aspekt
højst. Uddannelsesaspektet, derimod, har på denne gruppe nærmest en frastødende
effekt, og kan ligefrem være årsagen til, at nogen vil fravælge et museumsbesøg.
- For de, som aldrig går på kunstmuseum, gælder ligeledes, at
uddannelsesaspektet virker frastødende og er
en af hovedårsagerne til, at kunstmuseet fravælges. I modsætning til de, der ofte
besøger et kunstmuseum, udtrykker folk der sjældent eller aldrig gør det et stort behov
for socialt samvær og underholdning. Disse to grupper oplever derfor en uoverensstemmelse
mellem deres behov/forventninger - og det som et kunstmuseum tilbyder. De opfatter
kunstmuseets intellektuelle og uddannelsesmæssige profil som udtryk for et lukket og
utilnærmeligt sted.
Førstegangsbesøgende
Førstegangsbesøgende bruger lang tid på at orientere sig, hvilket kan
være medvirkende til at de-motivere dem, som i forvejen er mindst positivt indstillede.
Førstegangsbesøgende bruger typisk lang tid på at betragte andre besøgende, med
henblik på at afkode retningslinier for den rette museumsopførsel. Blandt de
førstegangsbesøgende findes en gruppe, der i modsætning til ofte-besøgende opfatter
museet som et restriktivt rum, hvor konventioner og kulturelle retningslinier regulerer de
besøgendes opførsel. Museet kommer hermed til at udgøre en autoritet, der for uvante
personer kan medføre ubehag og som kan betyde, at nogen ikke har lyst til at besøge et
kunstmuseum igen.
Interesserede kan finde uddybende oplysninger om segmentinddeling af
publikum i følgende artikel:
George F. Macdonald: "Change and Challenge: Museums in the
Information Society" in Lavine, Kreamer & Karp (eds.): "Museums and
Communities: The Politics of Public Culture" (Washington/London: Smithsonian
Institution Press 1992).
Næste artikel
Museum Experience The Communicative Circle Pierre
Bourdieu
[Intro][Uddannelse][Publikum][Formidling][Historie]
Søndag Aften 0198
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.
