Den gruppe af voksne, som man med størst
sandsynlighed kan forvente deltager i kunstmuseets uddannelsesmæssige tilbud og i museets
aktiviteter generelt, tilhører den mest veluddannede og vellønnede halvdel af
befolkningen.
Forudsætningen for, at uddannelsestilbudene virker tillokkende er, at
de voksne allerede på forhånd har en idé om, hvad de kan lære. Men også at de er
nogenlunde sikre på at være kvalificerede nok til at deltage.
Marilyn G. Hood har forsket i, hvilke krav og ønsker det voksne
publikum stiller til fritidsaktiviteter i relation til museet. Hood udledte følgende fem
punkter i sin Ph.D.-afhandling om emnet:
- Muligheden for at lære
- Udfordringen i at få nye erfaringer
- Aktiv deltagelse
- At føle sig godt tilpas i sine omgivelser
Hovedparten af det voksne publikum er yderst motiverede, engagerede og
åbne for at møde nye perspektiver og alternative tilværelsesfortolkninger i kunsten. De
søger gerne den direkte kunstneriske oplevelse, hvor de i samværet med andre eller på
egen hånd kan relaterere kunsten til noget personligt og opnå ny indsigt/personlig
udvikling.
Potentialet for indlæring vil ofte være størst i voksenlivets
overgangsfaser. Dvs. på de tidspunkter, hvor de voksnes sociale roller ændres, fordi de
bliver forældre, får nyt arbejde, bliver pensionister el.lign.
Som følge heraf kan man inddele det voksne publikum i tre
aldersgrupper: 18-35 år, 35-55 år & 55 år og frem.
Malcolm S. Knowles har defineret fire punkter, som karakteriserer
voksnes indlæring:
- De er yderst selvstændige og orienteret mod sig selv i deres valg af
uddannelsestilbud. De lærer sig selv, det meste af det de ved.
- Deres baggrund og tidligere erfaringer udgør et væsentligt grundlag for
indlæringen.
- Perioder med social udvikling motiverer ofte til at de voksne opsøger
uddannelsestilbud.
- De søger uddannelsestilbud, som forholder sig til specifikke
problemstillinger, og som gør det muligt at bruge den tillærte viden med det samme.
I kursusøjemed vil det ofte være en fordel at tilrettelægge
voksenuddannelsen tematisk. Fx udfra almengyldige emner som "familie",
"alderdom" og "død", idet disse appellerer til et bredere spektrum af
voksne end kurser, som omhandler specifikke værker eller kunstneriske retninger.
Det voksne publikum bør opfattes som novicer indenfor kunstens verden,
hvor museumsinspektørerne er de absolutte eksperter. Det er vigtigt at skelne mellem de
professionelle udstillingsarrangørers og publikums opfattelse af kunstudstillingerne.
Fortolkningen af udstillingerne vil nærmest være indlysende for den museumsfaglige, mens
det gængse publikum ofte overser eller misforstår relationerne mellem idé og værker.
Kunstmuseets uddannelsestilbud vedrørende aktuelle udstillinger bør
som oftest tage sit udgangspunkt i udstillingens bagvedliggende idé, opbygningen og
temaerne. Samt i de konkrete værker og deres placering i den overordnede sammenhæng.
Se også: Eilean Hooper-Greenhill (Ed.) "The Educational Role of
the Museum", London & New York: Routlegde 1994.
Malcolm S. Knowles "The Modern Practice of Adult Education",
8th edn, New York: Association Press 1977.
Malcolm S. Knowles "The Adult Learner: A Neglected Species",
Houston: Gulf: 1978.
Marilyn G. Hood "Adult attitudes toward leisure choices in relation
to museum participation", Ph.D. Diss., Ohio State University; Ann Arbor: University
Microfilms International, cat. no. 8121802, 1981.
Marilyn G. Hood "Adult attitudes", report of a study done at
the Toledo Museum of Art based on the author's dissertation: 33, 1981.
Næste artikel
den engelske museumsverden
pædagogik børn unge Arkens pilotprojekt for unge
[Intro][Uddannelse][Publikum][Formidling][Historie]
Søndag Aften 0198
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.