Det begynder at ligne en “bølge” – med hele to flydende biblioteker i USA. Først kom et lille bibliotek på 2*2 meter midt i Cedar Lake i Minnesota. Biblioteket var en del af en lokal kunstfestival – og der var kun adgang, hvis man selv sejlede eller padlede dertil.
Nu åbner et andet midlertidigt flydende bibliotek, The Floating Library i New York. Biblioteket er etableret på et historisk dampskib, beliggende på Pier 25 på Hudson River. The Floating Library varer i 1 måned og omfatter 400 titler.
I Danmark har vi jo mange bogbusser – bogbåde kunne være det næste.