Verden har brug for et hip hop museum. Og et sådant skal selvfølgelig ligge i New York-bydelen Bronx. Forhåbentlig i det gamle Old Bronx Borough Courthouse.
Gennem digitale samlinger, virtuelle udstillinger, interviews, turnerende pop-up-udstillinger, prisuddelinger og en bred vifte af innovative uddannelsesprogrammer og aktiviteter skal publikum verden over lære og forstå kraften i hip hop, siges bl.a. i programerklæringen. Museet skal give stemme til de mange mennesker, som har formet hip hop’en.
Projektet bakkes op af en lang række koryfæer på hiphop-scenen og har formået at stable en række events på banen for at skabe opmærksomhed. Læs mere om Universal Hip Hop Museum.

Sådan forestiller man sig, at indgangspartiet til det kommende Universal Hip Hop Museum kan komme til at se ud.






