Konkurrence om museumsvisioner

Der er lagt op til en avanceret konkurrenceform, når to uafhængige, såkaldte visionsgrupper, til december skal aflevere deres forslag til fremtidige tilskudsmodeller for de danske museer.

Efter et par måneders tilløb har Kulturministeren nedsat hele to forskellige visionsgrupper, hver bestående af to personer. I begge grupper er der en person med museumsindsigt (i gruppe 1 dyb indsigt gennem en menneskealders virke i museumsverdenen, i gruppe 2 et seksårigt ophold i museumsverdenen på vej mod en karriere på mange andre felter) og desuden en person helt udenfor museumsverdenen.

De to grupper skal arbejde parallelt, men ud fra samme kommissorium. Det er første gang kulturministeriet forsøger sig med et sådant eksperiment. Ministeriers arbejdsgrupper, tænketanke m.v. nedsættes som altdominerende hovedregel med formål om, at den færdige rapport efterfølgende kan copy-pastes til det videre lovgivningsarbejde. Ofte indgår også centrale aktører i arbejdsgrupper, således at nødvendige kompromisser kan indgås, inden diskussionen når det politiske niveau.

Med to parallelle visionsgrupper afprøver ministeren således nyt land i lovprocessen.

Tilskudsmodeller

Fokus for arbejdet i de to visionsgrupper vil være fremtidige tilskudsmodeller. Alle folketingets partier og mange med indsigt i museumsverdenen er enige i, at de nuværende tilskudsmodeller er utilfredsstillende. Blandt kritikpunkterne nævnes, at de er uigennemskuelige, at de opleves som uretfærdige, at de ikke giver mulighed for nye museer.

Problemet er ikke at kritisere de nuværende tilskudsmodeller, problemet består i at etablere en ny model, som lever op til forventningerne.

Museerne hænger sammen

Kompleksiteten på museumsfeltet er stor. Grundlæggende er de danske (statslige og statsanerkendte) museer udtryk for èt samlet museumsvæsen. På andre områder kan man også tale om “væsener”, men det er særligt tilfældet for museerne, idet der er en udtalt arbejdsdeling. Princippet er, at alle museer bidrager til den store fælles fortælling, der skal ikke være overlap.

Dermed også sagt, at hvis et nuværende museum “forsvinder”, er der ikke andre til at løfte denne opgave. Hvis man således beslutter at lukke et museum, skal opgaverne (og pengene) gives til andre museer.

Hertil kommer, at der opstår nye “museumsopgaver”, eksempelvis det felt som man arbejder med i Forstadsmuseet. Omvendt er det vist aldrig sket, at “museumsopgaver” er forsvundet. Trods det øgede tidsspand vil stenalderen til stadighed være en museumsopgave.

De enkelte museers opgaver

Samtlige museer er forpligtede til at løse “de samme” opgaver: indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Et af spørgsmålene til de to visionsgrupper er, om denne forpligtelse skal løsnes, om man fx kan have et statsanerkendt museum uden forskning (de øvrige opgaver forekommer så indlysende for et museums drift, at man ikke kan undvære disse – i givet fald måtte man nøjes med at tale om udstillingshuse).

Museernes indtægter

Museerne henter deres indtægter fra vidt forskellige kilder: staten, kommuner, fonde og publikums entrébetaling. Og mønstret i finansieringen er forskelligt fra museum til museum. Der kan således ikke uden videre laves tilskudsmodeller – som fx til egnsteatre – baseret på kommunernes tilskud eller ud fra øvrige indtægter.

Samtidig vil der ved en radikal omlægning af det statslige museumstilskud til hvert enkelt museum være en alvorlig risiko for ubekendte følgevirkninger: skærer staten 20% i tilskuddet til et museum, ved man ikke hvordan kommunen, fondene eller publikum reagerer.

Især kommunerne må siges at kunne blive den store joker i denne diskussion. Kommunerne har øget museumsbudgetterne med 52% fra 2007 til 2017, og deres andel af den samlede offentlige museumsfinansiering er nu 37%. Kommunerne har allerede overtaget merparten af finansieringen af de statsanerkendte museer (se Søndag Aften arkiv https://soendagaften.dk/2017/05/kommunerne-overtager-museerne/).

De to visionsgrupper skal naturligvis udarbejde tilskudsmodeller, som kan samle flertal på Christiansborg. Men de skal også udvikle tilskudsmodeller, som kan accepteres af den største tilskudsyder til de statsanerkendte museer, kommunerne.

Hvor er publikum?

Kommissoriet for de to visionsgrupper er forbavsende fåmælt, hvad angår den i realiteten vigtigste forudsætning for museerne: publikum. Der henvises til museumslovens formålsparagraf, hvori der bl.a. står “udvikle anvendelse og betydning af kultur- og naturarv for borgere og samfund”.

Men i hele omtalen af hvad visionsgrupperne skal, nævnes publikum eller de besøgende ikke en eneste gang.

“Visionerne” skal altså handle om tilskudsmodeller, fordeling af arbejdsopgaver og udgifter. Det er altså en “DJØF-vision” der skal opstilles.

Der er ikke lagt op til en vision om, hvad vi vil med museerne, hvilken rolle de skal spille, eller om museerne når befolkningen godt nok.

De enkelte museer må så arbejde for sig selv med udvikling af visioner, som handler om mødet med de besøgende, nye former for formidling og startegier for nye målgrupper.