Aktuelt · Arkitektur og design · Clip · Clip · Kunst og museer
Taj Mahal i problemer
“Enten river I det ned – eller også genopretter I bygningsværket”. Så klar var den indiske højesteret i mælet, da man vurderede tilstanden for et af verdens syv vidundere, mausoleet Taj Mahal i Agra i den indiske delstat Uttar Pradesh, skriver The Indian Express. Taj Mahal var blandt de første til at opnå status som FN Verdenskulturarv og besøges af over 2,5 mio. gæster hvert år.
Taj Mahal er så hårdt ramt af forurening, at den ellers så hvide marmor nu changerer mellem grøn, sort, brun og gul. Hverken lokalregeringen eller den nationale regering har udfærdiget planer til at sikre bygningsværket, som domstole tidligere har givet pålæg om.