Museumsreform: det bliver politik

Når det faglige oplæg til museumsreform er politisk uspiseligt, bliver ansvaret helt politisk.

Da regeringen nedsatte Arbejdsgruppen om en museumsreform, var det med ønsket om en “mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumstilskuddene”, som der står i regeringsprogrammet.

Den rapport arbejdsgruppen afleverede, indeholder tre forskellige tilskudsmodeller. De lever alle op til regeringens ønske om at være gennemsigtige.

Om de er retfærdige, er der givetvis forskellige holdninger til. Retfærdighed er nok et politisk ønske, men ikke til at enes om.

Efter 2027?

Arbejdsgruppens tre tilskudsmodeller er ikke væsensforskellige, selv om de kan give væsentligt forskellige tilskud for de enkelte modeller. Men de bygger alle på den samme tænkning: tre beregningsforudsætninger (besøgstal, indtægter og forskning), nogle tilskudstrapper og en maksimering af tilskuddet for det enkelte museum.

Arbejdsgruppens forslag er kendt – og kritiseret. At der er kritik, er forventeligt, især når mange tilskudsmodtagere står til at få reduceret tilskud væsentligt. Det skal en flertalsregering kunne stå model til. Og den afsatte pulje på 100 millioner kr. hvert af årene 2025-2027 kan naturligvis mildne forholdene for de værst ramte museer.

Arbejdsgruppens tre modeller kommer ikke helskindet igennem den kommende diskussion i folketinget. De savner simpelthen politisk relevans.

De museer som mister tilskud, mister samlet 140 millioner kr., så de kan i gennemsnit få kompenseret ca. to tredjedele af det mistede tilskud. Det kan de måske bære – men absolut ikke efter 2027. En kommende politisk aftale, skal selvfølgelig vare længere end til 2027.

7-doblet tilskud

Det ville naturligvis være en fornærmelse at hævde, at museumssamlingen Historie & Kunst i København (Københavns Museum og Thorvaldsens Museum) ikke kan anvende en tilskudsforøgelse på 615 procent, som der lægges op til i en af tilskudsmodellerne – fra nuværende 2,0 millioner kr. i årligt tilskud til hele 14,7 millioner kr. årligt. (Og undertegnede signatur ved det så glimrende i og med formandskabet har været bestridt for begge museer). Foruden at det er aldeles besynderligt at forestille sig at dette skulle kunne ske efter lovændring i 2024 og med virkning fra 2025!

Og modsat: reduktionen for Kunstmuseet Arken på op til 78 procent fra et nuværende tilskud på 33,3 million kr. til foreslåede 7,3 million kr. er lige så uladsiggørlig politisk.

Sådanne ændringer af det statslige tilskud giver ingen mening. Det kan godt være, at arbejdsgruppen påstår at dette kun er regneeksempler. Men det er i så fald regneeksempler, som ikke kan anvendes af folketinget. Arbejdsgruppens tre modeller kommer ikke helskindet igennem den kommende diskussion i folketinget. De savner simpelthen politisk relevans.

Når det faglige oplæg ikke duer

Der vil blive filet på de tre parametre. Der vil blive tilføjet yderligere parametre, som sandsynligvis er mindre objektive. Såvel trapper som maksimumsgrænser vil blive ændret.

For de engagerede i museumsdebatten bliver problemet, at den kommende proces ikke kommer til at leve op til forudsætningen: gennemskuelighed. Når det faglige grundlag ikke duer, tager det politiske over. Og her er der helt anderledes fokus på slutresultatet: fremtiden for de enkelte museer. Politikere er valgt i de berørte lokalområder.

Museumsreformen bliver politisk. Fordelen er, at ansvaret er placeret og at senere ændringer også får klar adresse. “Retfærdighed” vil fortsat være en diskussion, ikke en løsning.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør