Aktuelt · Arkitektur og design · Clip · Clip · Kunst og museer
Fiskeri- og Søfartsmuseet skal relanceres
Med særbevillinger på 3*50 millioner kr. fra Esbjerg Kommune, A. P. Møller Fonden og Realdania lægger museet op til en kraftig relancering.
Hensigten er både at give bedre og mere moderne faciliteter og udstillingsområder. Der lægges vægt på bæredygtig genanvendelse af eksisterende bygninger.
Dette til forskel fra et tidligere, noget større projekt, som lagde op til en mere ikonisk arkitektur. Dette projekt fik dog aldrig flyvehøjde.
Nu planlægges en arkitektkonkurrence sidst i 2024.
Fiskeri- og Søfartsmuseet havde 125.000 besøgende i 2022. Museet er blandt de som må være spændte på, hvad en museumsreform fører til. Følger man modelberegningerne i Arbejdsgruppen om en museumsreform, står museet til at a) få forøget det statslige tilskud med 44 procent, eller b) få forøget det statslige tilskud med 13 procent eller c) at miste 18 procent af det statslige tilskud.