Det norske kulturløfte

Siden 2005 har Norge haft en ambitiøs kulturpolitik, kaldet Kulturløftet. Bevillingerne til kultur er voldsomt forøget – men kunstnerne er overset.

I marts 2004 lancerede de tre norske partier Arbeiderpartiet, Senterpartiet og Socialistisk Venstreparti forslaget om ”Kulturløftet” for norsk kulturpolitik. Ordet løfte har samme dobbeltbetydning på norsk som på dansk – både et løfte (man bør holde) og et løft i form af økonomisk forøgelse. Der var ikke nogen overordnede strategiske overvejelser bag kulturløftet, men hurtigt viste det sig, at det fik en væsentlig symbolsk betydning for de tre partier. Her kunne de afprøve den gensidige samarbejdsvilje, som de siden fik lov til at gennemføre i praksis, da de kunne danne regering efter det norske valg i 2005.

1%

Det helt centrale bud i Kulturløftet var, at kulturudgifterne fra 2014 skulle udgøre 1% af den norske stats samlede udgifter. I 2005 udgjorde kulturudgifterne 0,8% af statsudgifterne.

Siden er kulturudgifternes andel vokset, så de i 2013 udgør 0,96%. Den norske kulturminister har i forbindelse med den aktuelle valgkamp sagt, at regeringen vil fremlægge en forøgelse af kulturudgifterne med 600 mio. nok, når forslaget til finanslov skal fremlægges i oktober. Derved vil man klart nå over 1%. – Naturligvis under forudsætning af, at den nuværende regering opnår genvalg.

I faktiske beløb er de statslige udgifter til kultur vokset ganske voldsomt. I 2005 udgjorde kulturudgifterne 5,1 mia. nok, i 2013 10 mia. nok. En stigning på hele 99% – i løbende priser. Det samlede norske statsbudget er steget med 64% i samme periode. Der er således ikke nogen tvivl om, at kulturens andel af det samlede statsbudget er vokset væsentligt (relativt ca. 20%), og at der er langt flere penge til rådighed til kulturformål.

Elementer i disse beregninger kan dog diskuteres. Der har således været uenigheder mellem de tre partier, om det udelukkende var selve Kulturministeriets udgifter, der skulle tælles med, eller om også kulturudgifter indenfor andre ministerier (især udenrigsministeriet) hørte med. Med årene er ”kultur” defineret lidt bredere end oprindeligt.

Kulturloven

Punkt 2 i Kulturløftet var vedtagelse af en egentlig ”kulturlov”. En sådan blev vedtaget i 2007 og beskrives generelt som en ganske kortfattet beskrivelse af ansvarsfordelingen mellem stat, fylker og kommuner. Et af formålene med loven var at styrke de økonomiske ramme for kommunernes kulturpolitik.

En samlet evaluering af Kulturløftet blev offentliggjort i marts 2013. Ifølge denne havde kulturloven ubetydeligt effekt. Loven er glemt, og der er behov for ”aktiv anvendelse af supplerende virkemidler for at sikre, at loven får effekt i kulturlivet”. Evalueringen peger i stedet på, at der er væsentlige problemer i den kommunale kulturpolitiske udvikling og stærkt behov for, at staten tydeliggør kommunernes opgaver.

Evalueringen vurderer, at kulturløftet i kommunal målestok er blevet til et ”idrætsløft”, et ”kulturhusløft” og et ”festivalløft”.

13 løse mål

Hvor Kulturløftets to første punkter var konkrete og målbare, var de øvrige 13 punkter mere vanskelige at måle effekten af.

• Bedre levevilkår for kunstnere
• Kulturskole for alle børn, som ønsker det
• Fortsætte den norske filmsucces
• Satsning på norsk musik
• Et løft for dansen
• Øget satsning på scenekunst og faste grupper
• Øget satsning på det frivillige arbejde
• Udvidet kulturel skoletaske – kulturkort for unge
• Styrkelse af det norske sprog
• Øget udsmykning af offentlige rum
• Gode vilkår for samisk kultur
• Norge som flerkulturelt land
• Satsning på lokal kulturudvikling

Ved det norske stortingsvalg i 2009 lancerede de tre partier et Kulturløft II, som stort set svarede til det første Kulturløft. Dog kom enkelte nye punkter med:

• Styrke bibliotekerne
• Satse på arkitektur, billedkunst og kunsthåndværk
• Sikre norsk kulturarv
• Kultur hele livet
• Mangfoldighed, ligeværd og ligestilling
• International kulturindsats
• Kultureksport

Bortset fra filmområdet, hvor der var konkrete tal for filmproduktion, blev målene beskrevet med ord som ”mere”, ”styrke”, ”øge”, ”satse” og ”offensiv”.

Kunstnerne blev overset

Evalueringen peger på, at de store merbevillinger til kultur har ført til væsentlige forbedringer på stort set alle nævnte områder. To områder har dog ikke mærket nogen forbedring:

• Bedre levevilkår for kunstnere
• Kulturskoler for alle børn, som ønsker det

Forbedringen af kunstnernes levevilkår rykkede da også ned fra en 3. plads i 2005-programmet til en 14. plads (ud af 17 punkter) i 2009.

Læs også:
Kulturløftets virkninger
Et Kulturløft på dansk?
Det norske kulturvalg