Den nye norske boglov

Faste bogpriser, leveringspligt og stramninger for streamingtjenester er vigtige elementer i den nye norske boglov.

Til januar træder den nye norske boglov i kraft. Det er en lov, som har opnået bred opbakning såvel politisk som i alle led af bogbranchen. Kun Høyre og Fremskrittspartiet stemte imod. Lovens formål er formuleret sådan:

«Lovens formål er å legge til rette for bredde, mangfold og kvalitet i norsk litteratur og å sikre god tilgjengelighet til litteraturen for alle i Norge. Loven skal også ivareta forfatter- og leserinteresser og legge til rette for et mangfold av aktører, bidra til å fremme kultur- og kunnskapsformidling og styrke skriftkulturen på bokmål, nynorsk og de samiske språkene.»

Ud over de sprog som nævnes i formålet, præciseres også at loven gælder mindretalssprog som kvensk (finsk sprog, som tales i det nordligste Norge) samt romani og romanus.

Faste bogpriser

Det helt centrale i loven er fastholdelse af de faste bogpriser. De faste priser gælder i 12 måneder fra udgivelse – i hvert udgivelsesformat. Dette styrkes på forskellig vis, bl.a. ved at forbyde at bøger kan gives gratis, fx som en slags rabat ved køb af flere bøger.

Det betyder også, at bøgerne ikke kan fås som en del af en abonnementsordning hos fx streamingtjenesterne – før udløbet af de 12 måneder. Streamingtjenesterne skal tilbyde de nye bøger, men så skal det være som et særskilt køb ud over abonnementet. Det gør man for at forhindre, at lydbogsmarkedet kommer til at undergrave forfatter- og forlagsøkonomien.

Forpligtelse til salg

Streamingtjenesterne forpligtes til at tilbyde enkeltsalg af alle tilgængelige lyd- og e-bøger. Det skal således ikke længere være muligt for tjenesterne at producere “originals”, som kræver at kunder tegner et abonnement for at få adgang til. Hermed vil man forhindre, at forfatterne bliver “råvareproducenter” for streamingtjenesterne og at streamingtjenesterne herigennem prioriterer eget indhold. Med loven vil man forhindre, at streamingtjenesterne bliver den centrale magtfaktor på bogmarkedet.

Sælgere af fysiske bøger forpligtes tilsvarende til at skaffe og levere alle fysiske bøger. En boghandel kan således ikke nægte at sælge en given bog. Dog gives enkelte undtagelser for små helt lokalt forankrede boghandlere, fx enkeltforfattere, som sælger egne bøger.

I lovens bemærkninger siges det tydeligt, at et underliggende formål er at begrænse den vertikale integration, som er fulgt med det øgede internationale engagement i den norske bogbranche. Flere og flere forlag købes op af udenlandske forlag og streamingtjenesterne er baserede i udlandet. Det betyder dels en uigennemskuelig økonomi, dels urimelig konkurrence, når større forlag ejer boghandlerkæder og derved selv kan fastsætte fordelingen af fortjenesten.

Boghandlerne

Om boghandlens rolle, siger man i bemærkningerne:

“Den fysiske bokhandelens rolle er en annen enn nettbokhandelens. Den fysiske bokhandelen er en kulturaktør i lokalsamfunnet som arrangerer forfattermøter, festivaler, foredrag og driver aktiv rekruttering av lesere. Bokhandelens rolle som distributør av boka, kan i stor grad erstattes av netthandel, men bokhandelens rolle som kulturaktør og formidler vil ikke kunne erstattes av netthandel. Det er derfor sentralt for oppnåelse av målene i litteraturpolitikken å ha et stort nett av fysiske bokhandler.”

Der vil også blive lagt rammer for hvilken avance boghandlerne kan få i form af boghandlerrabatter. Dette vil ske senere efter en nærmere undersøgelse og vurdering. Pointen er at skabe større gennemsigtighed og forhindre at enkelte (større) boghandlere opnår uforholdsmæssigt store rabatter. For bibliotekerne gælder en rabat på op til 20 procent i fastprisperioden.

Normalkontrakter

Den norske boglov fastholder normalkontrakter, også benævnt standardkontrakter, som en forpligtelse for forlagene. Det betyder, at honorarer og royalty til forfattere, oversættere, illustratorer m.fl. skal følge de aftaler, som indgås mellem Forlæggerforeningen og kunstnerorganisationerne.