Omfattende lovkatalog

Kulturministeren skal bruge ganske lang tid i Folketinget i det kommende folketingsår.  Hele 7 lovforslag vil ministeren bidrage med.

Kulturministerens lovprogram for den kommende folketingssamling er mere omfattende end sædvanligt. De største reformer kommer i de kommende forslag om folkehøjskolelov og mediestøttelov.

 

Højskolelov

Højskolerne kom tilbage til Kulturministeriet ved regeringsskiftet i 2011, men har faktisk ikke haft egen lovgivning. Nu foreslås en Folkehøjskolelov, så området adskilles fra efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Samtidig lægges op til friere rammer for højskolerne, så de kan indgå i det almindelige folkeoplysende arbejde. Desuden bliver det muligt for højskoler at indgå i administrative samarbejder – foruden en række andre regelændringer.

Blandt højskoler er der god tiltro til den kommende lov, men nogen skuffelse over, at der ikke samtidig er afsat øgede midler til området i finanslovsforslaget for 2014.

Mediestøttelov

Den ændrede mediestøttelov har været forberedt gennem ganske lang tid. Det var i 2010, at den daværende regering nedsatte et udvalg til at komme med bud på fremtidig mediestøtte. Udvalgets rapport  Demokratistøtte (oktober 2011) har siden dannet udgangspunktet for debatten om indretning af den fremtidige mediestøtte.

Det vigtigste spørgsmål er, hvordan man sikrer overgangen fra papirbårne aviser til netbaserede medier.

Det kommende lovforslag bygger på den aftale, regeringen indgik med Enhedslisten i januar 2013

Filmloven

EU-kommissionen har givet en række større biografer medhold i en klage over, at kommunale biografstøtteordninger kan virke konkurrenceforvridende. Derfor fremsætter ministeren et lovforslag som præciserer reglerne for den kommunale støtte. Disse regler ser ud til at være præcis,  så man sikrer, at der i virkelighedens verden ikke ændres noget.

Kommunerne må fremover støtte kunstbiografer, små biografer og biografer der ” ikke systematisk konkurrerer med kommercielle biografer i lokalområdet”.

 

Tyveri på Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek er sandsynligvis den eneste statsinstitution der er udstyret med en selvstændig tyverilov, ” Lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. Bibliotek” kaldes loven fra 1978 (som bekendt kunne denne lov alligevel ikke forhindre omfattende tyverier).

Nu ændres lovens navn til ”Lov om visitation ved visse statslige kulturinstitutioner” og loven kommer også til at omfatte Statens Arkiver, Danmarks Kunstbibliotek, Nationalmuseet, Ordrupgaard samt Statens Museum for Kunst.

 

Lokal-tv lov

Som en konsekvens af medieaftelen for 2012-2014 fra maj 2013 fremsættes  forslag til lovændringer om lokal-tv.  Det primære formål er at sikre, at lokal-tv i højere grad forbliver ”lokalt” (og ikke en del af et omfattende sendesamarbejde).

Desuden giver lovforslaget en særlig adgang til sendetilladelse for TV-Glad.

 

Egnsteatre

I august blev der indgået en bred politisk aftale om administrationen af egnsteatre. Denne aftale følges op af en lov, som skal sikre, at egnsteaterstøtten kun anvendes til egentlige egnsteatre.

Scenekunstudvalget skal fremover vurdere det kunstneriske niveau hos de enkelte egnsteatre og der sættes et maksimum for andelen af støtten som kan anvendes til husleje. Kommunerne kan glæde sig over, at Staten fremover vil være bundet af de 4-årige tilsagn man giver egnsteatre. Hidtil har kommuner (og teatre) været ramt af ændrede refusionsprocenter, så man reelt ikke har kendt det statslige bidrag.

 

Forældreløse værker

Værker, hvor man ikke kender ophavsmanden, kaldes forældreløse i ophavsretslovgivningen. Det har hidtil været en hæmsko, at sådanne værker ikke kunne digitaliseres og udbredes. EU har vedtaget et direktiv, som sikrer, at disse værker kan blive digitaliserede og offentliggjort på internet af fx biblioteker, uddannelsesinstitutioner eller public service-stationer.