Den nye mediestøttelov

Regeringen har fremsat forslag til ny mediestøttelov.  Lovforslaget bærer præg af flere års grundige forarbejde, nu venter de berørte medier blot på at komme i gang.

I 2009 offentliggjordes rapporten ”Udredning om den offentlige mediestøtte” af Anker Brink Lund og Rambøll. Dette blev anslaget til nedsættelse af Mediestøtteudvalget i 2010. Udvalget offentliggjorde i 2011 rapporten ”Demokratistøtte – fremtidens offentlige mediestøtte”, som lagde op til de modeller for mediestøtte der siden har været diskuteret.

I januar 2013 indgik Regeringen og Enhedslisten en aftale om den fremtidige model for mediestøtte.  Ud fra denne aftale har Kulturministeriet udarbejdet et lovforslag som var til høring før sommerferien. Ministeren har netop  fremsat det endelige lovforslag, som i det store svarer til det lovforslag der blev sendt i høring.

5% til debat

Den samlede mediestøtte i Danmark udgør omkring 6,5 mia. kr. (2011). Heraf udgør de licensfinansierede udgifter 5,1 mia. kr. DR modtager 3,4 mia. kr., TV2-regionerne 0,5 mia. kr., Radio 24/7 0,1 mia. kr. , en række mindre ordninger 0,1 mia. kr. Hertil kommer momsværdien af licensen, 1 mia. kr.

Dagbladenes 0-moms svarer til et reelt tilskud på 1 mia. kr. Herudover er den vigtigste enkeltordning Dagbladspuljen, som i dag udgør ca. 350 mio. kr.

Det er kun fordelingen af disse 350 mio. kr. som er til debat i forbindelse med den kommende mediestøttelov.

Netmedier

Den væsentligste årsag til at ændre i den nuværende mediestøtte er ønsket om også at sikre støtte til  de rene netmedier, som fx altinget.dk og avisen.dk. Samtidig gør man overgangen fra papir til net nemmere for de medier som vælger en sådan forretningsmodel.

Den nye model

Den hidtidige distributionsstøtte erstattes af en såkaldt produktionsstøtteordning til dagblade, dagbladslignende publikationer samt internetbaserede nyhedsmedier.

Produktionsstøtten vil blive udmøntet i tre ordninger:

–          Egentlig produktionsstøtte

–          Supplementsordning

–          Innovationspulje

Hertil kommer en såkaldt ”saneringsstøtte” som skal kunne gives til medier i akutøkonomisk krise.

Produktionsstøtten

Produktionsstøtten er den fremtidige hovedordning. Produktionsstøtte kan både gives til trykte nyhedsmedier og til skrevne internetbaserede nyhedsmedier. For de internetbaserede mediers vedkommende er det væsentligt at bemærke ordet ”skrevne”. Det er altså tekstbaserede netmedier. De må gerne have lyd og video, men kun som supplement til det tekstbaserede indhold.

For at opnå støtte skal det enkelte medie

–          være selvstændigt

–          have en ansvarshavende redaktør

–          have lønnede redaktionelle medarbejdere svarende til minimum 3 årsværk

–          have en bred målgruppe

–          ikke være ejet (2/3) af arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisationer

–          minimum udkomme ti gange årligt

–          mindst halvdelen af indholdet skal være redaktionelt stof

–          redaktionelt især handle om politiske, samfundsrelaterede og kulturelle emner

–          mindst en sjettedel af indholdet skal være originalt journalistisk stof

Mediet kan højst opnår 35% støtte i forhold til de redaktionelle udgifter. Den maksimale årlige støtte til et medie er 17,5 mio. kr.

Det er værd at bemærke, at Mediestøtteudvalgets rapport foreslog, at medier heller ikke måtte være ejet af politiske partier. Dette blev ændret i aftalen mellem Regeringen og Enhedslisten og har som eneste faktiske resultat, at Dagbladet Arbejderen fortsat kan opnå støtte.

Mediestøtteudvalget foreslog, at det minimale antal redaktionelle medarbejdere skulle være 5. Dette var der – især fra mindre medier – straks stærk kritik af. I høringssvarene til lovforslaget mødes reduktionen til blot 3 medarbejdere af kritik – nu især fra større medier, som ikke mener 3 redaktionelle årsværk er tilstrækkeligt til at sikre et egentligt journalistisk miljø.

Mediestøtteudvalget foreslog at der skulle være et maksimalt støttebeløb for den enkelte mediekoncern. Dette forslag har Regeringen og Enhedslisten valgt ikke at følge.

Supplementsordningen

Supplementsordningen ydes reelt efter samme kriterier som produktionsstøttens hovedordning.  Støtten kan dog kun gå til dagblade, der udkommer mindst 4 gange ugentligt og har et dagligt oplag på under 40.000.

Når ordningen kaldes supplement er det fordi, det er penge disse medier kan få ud over den egentlige produktionsstøtte.  Og tilskuddet gives kun, hvis den nye produktionsstøtte (hovedordningen) giver mindre i støtte end den gamle distributionsstøtte.

Supplementordningen er med andre ord en lidt kompliceret omskrivning af, at dagbladene Information og Kristeligt Dagblad anses for at være så væsentlige, at de ikke må miste tilskud.

Innovationspulje

Den såkaldte innovationspulje skal ses som en slags opstartsstøtte til nye medier.  Her er kravene til såvel redaktionelt indhold som til redaktionens størrelse mildere end i den egentlige produktionsstøtte. Der skal dog være væsentlig sandsynlighed for, at mediet i løbet af tre år vil opnå en styrke, som gør at det kan opfylde kriterierne for at opnå produktionsstøtte.

Der kan både gives tilskud til forundersøgelse og til drift i de første tre år.

Usikkerhed

De tilskud der gives ud fra mediestøtteloven, skal forvaltes af et særligt nedsat Medienævn bestående af syv medlemmer. Kulturministeren udpeger 5 medlemmer, Foreningen Danske Medier og Dansk Journalistforbund et medlem hver. Medienævnet får samme ansvar og frihed som i øvrigt kendes fra kulturministeriets armslængdeorganer.

Såvel det udkast til lovforslag, der har været til høring, som bemærkningerne til forslaget forsøger at opstille så entydige regelsæt som muligt. Men en så omfattende ny tilskudsordning vil i sagens natur ikke kunne beskrive alle detaljer udtømmende. Derfor er der i mediebranchen ganske stor usikkerhed om, hvordan det kommende Medienævn vil fortolke reglerne.

Overgangsordninger

Selv om den klart udtalte hensigt med den nye mediestøtte er at sikre støtte til nye, netbaserede medier, er det helt tydeligt, at udgangspunktet er status quo i så høj grad som muligt. Alle beregninger tager udgangspunkt i nuværende støttetildelinger til de enkelte medier, der er beregnet konkret, hvor meget de enkelte medier vil vinde eller tabe.

Og hvis medier står til at tabe, laves en glidende overgang, så tabet sker gradvist i løbet af fire år. Medieområdet er givetvis det eneste kulturfelt, hvor en nedgang i støtte sker så blidt og hensynsfuldt. Der er oven i købet sikret en ekstra pulje på 20 mio. kr. i finanslovsforslaget for 2014 som en ekstra redningskrans til medier, der mister støtte.

Lovforslaget om mediestøtte forventes vedtaget inden jul og skal træde i kraft 1. januar 2014. Loven skal revideres efter tre år.