Hele 377 spørgsmål skulle landet kulturministre svare på i folketingsåret 2012-2013. Især museerne tiltrak interesse med hele 101 spørgsmål.

Spørgsmål til ministre er en slags demokratiets rodekasse. Her kan store som små spørgsmål stilles, dagsaktuelle og historiske, mediehypede og stringent saglige.

 

Spørgsmålene er folketingsmedlemmernes frirum, som ikke kræver forhåndsgodkendelse af folketingsgrupper. Her kan man spontant reagere på sager, der har offentlig interesse. Den typiske bemærkning fra et folketingsmedlem, når en sag kører i medierne, vil være, “det vil jeg spørge ministeren om”. Så har man hverken lovet for meget eller for lidt. Blot tilkendegivet lidt passiv interesse for sagen.

 

I folketingsåret 2012-2013 stillede folketingsmedlemmerne hele 377 spørgsmål til de to kulturministre.

 

Museerne i front

Museerne tiltrak sig størst opmærksomhed med hele 101 spørgsmål. 81 spørgsmål handlede om mediepolitik, hvoraf 32 handlede om DR’s virksomhed. 25 spørgsmål handlede om sport, 13 om biblioteker, 11 om ophavsret – og i øvrigt om omkring 50 forskellige andre emner.

 

Museerne nød i høj grad god opmærksomhed på grund af den nye museumslov og de ændrede tilskudsprincipper, som giver usikkerhed om sammenlægninger af mindre museer. Diskussionerne om retableringen af det nedbrændte Frihedsmuseum og sammenlægningen af Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet til Statens Forsvarshistoriske Museum gav også ganske god spørgelyst.

 

Medieområdet blev præget af ansættelser såvel som afskedigelser i DR, melodi grand prix, udbetaling af støtte til lokal-tv og DR’s mulige konkurrenceforvridende aktiviteter. Kun i beskeden grad blev der spurgt til enkeltudsendelser.

 

Det ubetinget vigtigste spørgsmål indenfor sportens verden handler om homoseksuelles rettigheder i Rusland. Dernæst også en række spørgsmål om doping.

På biblioteksområdet var det Det Kongelige Biblioteks armenske udstilling – og samarbejdet med den tyrkiske ambassade – der gav spørgelyst. Spørgsmålene om ophavsret handlede primært om den ændrede ophavsretslov (forlængelse af beskyttelsestid).

Den slappe spørgeform

Efterhånden dukker flere og flere spørgsmål op efter skabelonen “Ministeren bedes kommentere” et brev fra en eller anden om et eller andet. I 2012-2013 er der hele 31 af denne slags spørgsmål, hvor ministeren skal indtage rollen som kommentator til et eller andet indenfor ministerens ressort.

Spørgeren undlader derved helt at selv indtage en holdning til pågældende brev, endsige vurdere hvorvidt det er et en relevant sag. Ministrene er ganske grundige i disse svar, som ret beset kunne udformes som løse fristile.

Hertil kommer et par spørgsmål, hvor ministeren bliver bedt om at indhente en kommentar fra DR. Spørgerne ved således godt, at der er armslængde mellem ministeren og DR, men vil alligevel indirekte forsøge at holde ministeren op på at der muligvis foregår noget kritisabelt i DR’s virksomhed.

Når spørgeren end ikke gider udtrykke at man faktisk har læst et brev selv, er det imponerende at der lægges kræfter i at forklare relevansen i brevets indhold for spørgeren.

Et eksempel på dette er dette spørgsmål fra Mogens Jensen (S):

”Vil ministeren indhente DR’s kommentar til artiklen ”DR fyrer vejrværten Per Fløng” på Politikens netavis den 29. oktober 2012 og bede dem redegøre for, om det er almindelig praksis i DR at aftale en fyring med medarbejdere for at sikre vedkommende de bedst mulige vilkår i dagpengesystemet?”

Ministeren gengiver DR’s svar som er det lovlydige, at man ikke lader dagpengeovervejelser indgå i personalesager.

Næppe overraskende.

“Er der en grænse for, hvor politisk engageret man må være, når man ansættes på DR, der som bekendt er en public service-kanal, i en journalistisk funktion. Kan man eksempelvis blive det som minister, menigt folketingsmedlem, byrådsmedlem eller partimedlem?”

Svaret er, at DR selv bestemmer sin ansættelsespolitik og at der er en række etiske regler der skal følges. Indirekte svares altså at der ikke er den slags skarpe grænser for ansættelser, som spørgeren Morten Marinus (DF) efterlyser.

Bryder I loven?

”Vil ministeren redegøre for, om der er andre områder inden for museumsloven, hvor Kulturstyrelsen ikke forvalter loven korrekt, som det er tilfældet på bevaringsområdet som netop har modtaget alvorlig kritik fra Rigsrevisionen?,” spørger Folketingets kulturudvalg ligefrem.

Det ville godt nok være overraskende, hvis en minister svarede at der var områder, hvor en lov ikke forvaltes korrekt. Var han opmærksom på dette, skulle han jo have reageret. Det konkrete spørgsmål besvareres i øvrigt med at fremhæve at kritikken fra Rigsrevisionen ikke retter sig mod administrationen af selve loven.

Fang alle syndere

Folketingsmedlemmer kan tilsyneladende også være forbavsede over at Anti Doping Danmark ikke fanger alle dopingmisbrugere. Således spørger Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr:

”Vil ministeren i forlængelse af Michael Rasmussens dopingbekendelser redegøre for, hvordan en eliteidrætsudøver kan have brugt doping i 12 år, uden at Anti Doping Danmark har afsløret det, og om det giver ministeren anledning til at stramme op på Anti Doping Danmarks indsats mod doping i det hele taget?”

Doping kan forårsage andre spørgsmål, hvor svaret er så indlysende, at en minister af diplomatiske årsager må vige udenom. Michael Aastrup Jensen (V) spørger således:

”Vil ministeren redegøre for sin holdning til, hvorvidt dopingmisbrug er et problem, som varierer afhængig af den konkrete idrætsgren, herunder om der er behov for en særlig politisk indsats inden for specifikke idrætsgrene såsom cykling?”

Ministeren vælger at henvise til et svar på et andet spørgsmål, hvori han ikke forholder sig til cykelsporten eller andre konkrete sportsgrene specifikt, men henviser til de allerede iværksatte initiativer.

 

Juletræer vil vi have

Blandt de ting tidligere kulturminister Uffe Elbæk næppe savner, er den afsluttende kanonade af spørgsmål (hele 5 stk.) om en boligforenings manglende opsætning af juletræer. Michael Aastrup Jensen (V) spørger:

”Ministeren bedes uddybe sin udtalelse i Folketingets spørgetime onsdag den 7. november 2012, hvor han ifølge artiklen ”Elbæk om muslimsk nedstemning af juletræ: Naturligt traditioner udvikler sig” på bt.dk har sagt, at “Jeg vil bare sige, at traditioner jo hele tiden er til debat og til forhandling. Det er det i det her lokale og på alle niveauer i det danske samfund. Heldigvis. Og det vil sige, at traditioner udvikler sig””

Jamen altså. Han var godt nok farlig for julefreden og de danske traditioner, ham Elbæk. Ærlig talt: hvorfor skal den lovgivende forsamling blandes ind i, hvordan en minister vælger at formulere sig om udvikling af danske kulturelle traditioner?

 

Uha, konsekvenser

Folketingets beslutninger om fx digitalisering kan også få konsekvenser. Når offentlige bekendtgørelser digitaliseres mister lokalaviser måske indtægter, hvilket optager Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti:

”Hvilke konsekvenser vurderer ministeren, at det vil få for de lokale ugeaviser, hvis annoncering af den offentlige bekendtgørelse af fredning m.v. udelukkende gøres digital?”

Ministeren svarer at kulturstyrelsen oplyser, at omkring 35 lokale aviser har indtægter på mellem 1.800 – 4.000 kr. årligt. “Det er på den baggrund min vurdering, at annonceindtægterne for de lokale aviser er af en størrelsesorden, som ikke har afgørende betydning for de lokale avisers økonomi,” konkluderer ministeren.

Man kunne selvfølgelig også spørge om hensigten med annoncerne blot har været at give et skjult tilskud til lokalaviserne?

 

Mén nu noget

Alex Ahrendtsen synes åbenbart, at en kulturminister skal mene noget om al ting:

”Hvad er ministerens holdning til, at biblioteket i Kulturhuset i Stockholm har valgt at fjerne Tintin-bøger fra samlingen, fordi lederen Behrang Miri anser bøgerne for at være fremmedfjendske, og mener ministeren, at man bør gøre tilsvarende i danske biblioteker?”

Ministerens korte og klare svar er:

”Jeg mener ikke, det tilkommer Kulturministeriet at blande sig i, hvordan bibliotekerne i Sverige vælger materiale.”

Åbne spørgsmål

Der gives også spørgsmål som er helt åbne, som da Venstres Anni Mathiesen spurgte ministeren:

“Hvad har ministeren for visioner for fremtidens folkeoplysning?

 

Det var så et spørgsmål til mundtlig besvarelse, der var afsat 8 minutter til i folketingssalen. Ministeren svarer med lovprisning af civilsamfundet og foreningskulturen samt henvisning til en kommende såkaldt visionskonference.

 

Herefter kan diskussionen nærme sig spørgerens egentlige – men ikke på forhånd angivne dagsordner – at folkeoplysning er vigtig for at uddanne ældre borgere til it, at det er utilfredsstillende med store forskelle i de kommunale bevillinger til området samt hvorfor regeringen flyttet folkeoplysningsområdet fra uddannelse til kultur.

 

Ministerens svar er diplomatiske, nærmende sig det kedsommelige, men i hvert fald aldeles uden nyheder. Det var der næppe heller nogen der havde forventet sig.

 

Ikke-eksisterende løfter

“Med henvisning til økonomi- og indenrigsministerens udtalelse på forsiden af JyllandsPosten d. 13. september 2013 om, at det var et ægte løftebrud (forstået som, at der var 90 mandater for at gennemføre et forslag fra regeringsgrundlaget), da regeringen droppede løftet fra regeringsgrundlaget om at indføre tre måneders øremærket barsel til mænd, bedes ministeren forklare, om det også er et ægte løftebrud, når regeringen ikke vil lave en nødpulje til kulturen på 50 mio. kr.?”

– spørger Venstres Inger Støjberg.

 

Ministeren svarer, at en sådan nødpulje ikke er en del af regeringsprogrammet. Og så er det som bekendt svært at kalde det løftebrud!  Men indenfor afdelingen af politisk drilleri går alt an.