Blandt fremtidens konkurrenceparametre mellem storbyer bliver, hvor fodgængervenlige byerne er. Det er udgangspunktet for en rapport fra George Washington University School of Business i samarbejde med Smarth Growth America, som ranglister USA’s 30 største byer.
Washington D.C, New York, Boston og San Fransisco topper den aktuelle liste. Tampa, Phoenix og Orlando er i bunden. Mere interessant er dog et fremtidskig, hvor man ud fra byernes forskellige planer hævder, at Boston, Washington D.C., New York og Miami bliver de mest fodgængervenlige i fremtiden.
Måtte vi be’ om en dansk pendent. Et godt redskab for arkitekter og byplanlæggere.