Fremtidens biblioteker hedder medborgercentre i Århus. Det fremgår af den biblioteksplan, som har været til høring og skal fremlægegs for byrådet i løbet af nogle måneder.
Blandt planens større initiativer er nyt bibliotek i Gellerup (anlægsudgift 7 mio. kr.), et medborgercenter mellem Malling og Beder (anlægsudgift 7-12 mio. kr.), medborgercenter i Solbjerg (anlægsudgift 7-8 mio. kr.), renovering af Risskov Bibliotek (anlægsudgift 5,5 mio. kr.), medborgercenter i Lisbjerg (anlægsudgift 9-10 mio. kr. og driftsudgift 750.000 kr.) samt etablering af udviklingsmiljø for læring og innovation i det kommende Dokk1 (anlægsudgift 3 mio. kr., driftsudgift 2,6 mio. kr.).
Der er kommet ca. 55 høringssvar til biblioteksplanen.