For 50 Euro kan du få lavet din egen vinylplade hos hollandske Vinylify. Man uploader musikfiler i digitalt format, man laver et cover online, hvorefter Vinylify analogiserer musikken og producerer en ny master og trykker det antal vinylplader og covers, man har bestilt. Der skæres kun til 10″, så man har plads til 2 sider á 10 minutter.. Den samlede produktion tager 3-4 uger.
Alle plader håndskæres på et værksted i Amsterdam. Skæremaskinerne er fra 1980’erne (hvilket i denne sammenhæng er et plus!).
Tjenesten er kun for musik, man har rettigheder til – du kan altså ikke lave grammofonplade med alle dine favoritnumre (medmindre de er selvskrevne!).
Her er muligheden for at give en helt unik gave. Der er ingen mængderabat ved at få produceret flere eksemplarer.