Cylinder Audio Archive er en amerikansk samling af tidlige, rigtigt tidlige, lydoptagelser. Samlingen indeholder over 13.000 optagelser fra 1880’erne til 1920’erne. Optagelserne er oprindeligt foretaget på voksvalser, som dengang skulle afspilles på fonografen. Nu er optagelserne digitaliserede og mulige at høre online.
Der er kun ganske få danske optagelser repræsenterede, med bl.a. Peter Cornelius, Christian Schrøder og Jörgen Lindahl. Disse er dog endnu ikke tilgængelige online. Vi skal derfor til Sverige for at finde et sprognært eksempel. Du kan fx høre Sångaren på vandring sunget af Arvid Asplund i 1905.