Aktuelt · Clip · Clip · Litteratur · Politik
Göteborgmesse udfordret
Det svenske forlag AlternaMedia, som primært er kendt som udgiver af den højreekstreme avis, Nya Tider, har givet den forestående bogmesse i Göteborg, Bok & Bibliotek, en ordentlig karusseltur i forklaringer og bortforklaringer.
AlternaMedia/Nya Tider havde ønsket en stand ved årets bogmesse, og i august blev det offentliggjort, at de fik en sådan. Dette førte til en voldsom kritik af bogmessen, primært gennem de sociale medier, hvorefter bogmessens bestyrelse ombestemte sig og meddelte, at AlternaMedia/Nya Tider alliegvel ikke ville få en stand.
Også denne beslutning førte til voldsom kritik, hvorefter bogmessen igen ombestemte sig – efter et juridisk responsum – og meddelte, at AlternaMedia/Nya Tider får lov til at medvirke på årets messe.
Bok & Bibliotek 2016 afholdes 22.-25. september.
Årets tema er ytringsfrihed!
Det er tydeligvis lykkedes for messen at skabe viral foromtale af dette tema…