Aktuelt · Clip · Litteratur
Amazon.com makker ret
Efter en indledende undersøgelse fra EU-kommissionen om muligt misbrug af dominerende stilling, har amazon.com accepteret at ændre sine klausuler for distributionsaftaler med e-bogsforlag indenfor EU-landene.
Amazons oprindelige klausuler krævede, at forlag skulle tilbyde amazon.com mindst samme vilkår, som man tilbød andre distributører. Denne eneret til amazon ville virke konkurrenceforvridende. Derfor reagerede EU-kommissionen.
Nu har amazon.com ændret klausulerne og dermed imødekommet EU’s krav. Såfremt amazon.com alligevel overtræder denne aftale, kan EU pålægge Amazon en bøde på op til 10% af virksomhedens samlede årlige omsætning.