Den nye blankmedieafgift

Engang var det blankbånd, fremover bliver det smartphones, som sikrer kompensation til kunstnere.

1,49 kr. bliver den fremtidige blankmedieafgift for såkaldt “løse” medier som CD-R, DVD og USB. For såkaldt “integrerede” lagringsmedier som computere, tablets og smartphones bliver blankmedieafgiften derimod 15,42 kr.

Det er i hvert fald anbefalingen fra Kulturministeriets Blankmedieudvalg, som aflagde sin rapport i begyndelsen af september.

Blankmedieudvalget blev nedsat af Kulturministeren i marts 2017. Den væsentligste opgave for udvalget var at modernisere ordningen, så den både kom til at omfatte de hidtidige løse lagringsmedier og de integrerede lagringsmedier. Dette sker på baggrund af en EU-dom, som har fastslået, at den hidtidige danske afgift ikke lever op til EU’s infosoc-direktiv fra 2001.

Blankbåndsafgiften fra 1992

Oprindeligt startede denne afgift i 1992 som en afgift på kassettebånd, deraf det oprindelige navn blankbåndsafgiften. Hensigten var at sikre kunstnere en kompensation for den lovlige privatkopiering, som finder sted.

Ifølge ophavsretsloven må den enkelte gerne foretage privatkopiering, fx kopiere en cd og spille denne til en privat fest, eller lave kopier til brug i sommerhuset eller bilen.

Pointen med blankmedieafgiften er at sikre kunstnere kompensation for denne kopiering.

Blankmedieafgiften har derimod intet med PIRATkopiering at gøre. Piratkopiering er forbudt, og Staten udøver ikke en slags hælervirksomhed, hvor man udbetaler afgifter for ulovlige handlinger.

Pengestrømmen fra blankmedieordningen består i, at CopyDan Kulturplus (tidligere Båndkopi) opkræver afgifter fra importører af blankmedier. Derefter står CopyDan Kulturplus for udbetaling til ophavsretshavere. Virksomheden er godkendt af Kulturministeriet.

I 2003 blev ordningen moderniseret, så også digitale lagringsmedier som cd’er blev omfattet. Allerede i 2003 mente kunstnerorganisationerne, at integrerede lagringsmedier som harddiske skulle omfattes. Dette afviste den daværende regeringen med henvisning til, at det ville være i strid med regeringens it-politik”.

Nu kan man således konstatere, at den daværende regerings it-politik var i strid med EU’s infosoc-direktiv.

Den nye ordning

Blankmedieudvalgets anbefaling indebærer altså, at der fremover vil blive afgifter på både løse medier og på integrerede medier. Enkelte lagringsmedier fritages for afgift, fordi markedet er for lille. Fx blev der kun solgt 75 (syvtifem!) VHS-bånd i Danmark i 2016. Udgåede medier som kassettebånd og VHS-bånd udgår således.  Ligeledes vurderes lagringskapaciteten for smart-watches og Cloud-tjenester at være for begrænset, til at afgifter er relevante.

Samlet vurderes den foreslåede model at indbringe 44 mio. kr. i afgifter. Heraf er smartphones den absolut største bidragsyder med 23 mio. kr., dernæst kommer harddiske til computere med 7,5 mio. kr., smart TV med 4,5 mio. kr. og tablets med 4 mio. kr.

De løse lagringsmedier, som hidtil har stået for hele afgiften, vil fremover kun bidrage med 2,5 mio. kr. i afgiftsprovenu.

Ministerens dilemma

For kulturministeren indebærer Blankmedieudvalgets anbefalinger et prækært dilemma.

I folketingsåret 2015-2016 stillede daværende kulturordfører for Liberal Alliance, Mette Bock, i alt 9 spørgsmål om blankmedieordningen til daværende kulturminister, Bertel Haarder.

Spørgerens politiske hensigt fremgik tydeligst af dette spørgsmål:

Kan ministeren oplyse baggrunden for, at staten fortsat opretholder den anakronistiske erhvervsafgift på de såkaldt “blanke medier” (USB-stik mv.), hvis provenu er faldet markant de senere år grundet medieudviklingen, mens omkostningerne til dens administration fortsat er de samme?

Bertel Haarders svar var dengang, at blankmedieordningen var en konsekvens af ophavsretslovens tilladelse til privatkopiering.

Den nuværende ministers tidligere markering af, at ordningen er anakronistisk og bureaukratisk flugter fint med ministerens politiske ønske om at begrænse skatter og afgifter mest muligt. Her er der endda tale om en afgift, som rammer erhvervslivet.

Følger ministeren Blankmedieudvalgets anbefaling, vil ministeren ikke blot videreføre den “anakronistiske” ordning, men til fulde udbygge den og øge opkrævningen af afgifter fra erhvervslivet.

Det er måske en af grundene til at ministeren ikke har fulgt sædvane og ledsaget modtagelsen af rapporten fra udvalget med pæne takkeord.

16 mio. kr. til overs

Vælger ministeren – og folketinget – at følge Blankmedieudvalgets anbefalinger, vil afgiften fra blanke cd’ere og dvd’ere blive reduceret til 1,49 kr. (fra nuværende 10 kr.). Da den nuværende takst for blanke dvd’er blev fastlagt i 2006, var det klart, at afgiften ville udgøre en uforholdsmæssig stor del af prisen for en dvd. Derfor har Staten siden 2009 afsat et beløb til DVD-kompensation. I finanslovsforslaget for 2018 udgør denne pulje 16,8 mio. kr.

Denne bevilling bliver der ikke længere behov for. Spørgsmålet bliver så, hvad Kulturministeren vælger at anvende disse måske snart hjemløse penge til.