Aktuelt · Biblioteker · Kommunerne · Kunst og museer · Musik · Politik · Teater og dans
Kommunerne: svag stigning
Kommunerne sparer fortsat på bibliotekerne, men øger til gengæld på andre områder.
Kommunerens kulturbudgetter er samlet set steget med 31 mio. kr. fra 2020 til 2021. Det svarer til en stigning på 0,6 procent, en del mindre en Kommunernes pris- og lønfremskrivning fra 2020 til 2021, som er 1,5 procent.
Kommunernes 2021-budgetter er naturligvis varierende fra kommune til kommune, men der er også store forskelle på, hvilke områder kommunerne prioriterer.
I 2021 valgte kommunerne at skære biblioteksbudgetterne med 27 mio. kr. Til gengæld øgedes diverseposten “Andre kulturelle opgaver” med 59 mio. kr.
Kommunernes kulturudgifter 2020-2021
2020 | 2021 | Ændring i % | |
---|---|---|---|
Folkebiblioteker | 2543580 | 2516536 | -1.06 |
Museer | 666417 | 664223 | -0.33 |
Biografer | 10894 | 13744 | 26.16 |
Teatre | 384488 | 378029 | -1.68 |
Musik | 853042 | 858498 | 0.64 |
Øvrigt | 1236482 | 1295213 | 4.75 |
I alt | 5694903 | 5726243 | 0.55 |
Alle beløb i 1.000 kr. | |||
Kilde: Danmarks Statistik. |
Samlet set flytter kommunerne således penge fra bibliotekerne til andre kulturelle opgaver. I løbet af det seneste tiår er bibliotekernes andel af kommunernes kulturudgifter faldet fra 49 procent til 44 procent.
Små regionale forskelle
Trods de store forskelle der er mellem kommunerne, er der kun beskedne forskelle mellem de forskellige dele af landet. Målt ud fra kommunerne i de enkelte regioner vil de fleste nok forbavses over, hvor ensartet billedet er.
Kommunernes kulturudgifter 2021, regionalt
Region | Kulturudgifter pr. borger |
---|---|
Hovedstaden | 974 |
Sjælland | 967 |
Syddanmark | 996 |
Midtjylland | 961 |
Nordjylland | 1041 |
Kilde: Danmarks Statistik |
Konti: Biblioteker, museer, musik, teatre, biografer, andre kulturelle opgaver.
Kulturudgifter pr. borger: kr. pr. år.
Bortset fra at Nordjylland stikker fra udgiftsmæssigt, er de regionale forskelle nærmest usynlige.