En lektor på Hamline University i Minnesota, USA, er blevet afskediget, angivelig for at vise et maleri forestillende profeten Muhammed. Maleriet er fra det 14. århundrede og blev vist som en del af et kursus om global kunsthistorie.
Før kurset stod i kursusmaterialet, at der ville blive vist malerier forestillende hellige, deriblandt Buddha og profeten Muhammed. Inden den konkrete undervisningssession, blev eleverne ligeledes advaret om, at der kunne komme stødende billeder i undervisningen. Bagefter blev der klaget.
Såvel amerikansk PEN som Muslim Public Affairs Council har taget kraftigt afstand fra afskedigelsen.