Ansvar for kulturen

SVM-regeringens program Ansvar for Danmark indeholder et markant afsnit om kulturpolitik. Kulturens betydning understreges kraftigt.

Den indledende tekst i Regeringsprogrammet, Ansvar for Danmark, om kulturens betydning, understreger klart, at de tre regeringspartier, opfatter kulturen som væsentlig:

“Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet og den fælles historie. Regeringen ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen.”

Men også i nogle af regeringsprogrammets overordnede afsnit finder man markeringer, som viser betydningen:

“Kultur og civilsamfund spiller en stor rolle i lokalsamfund, uanset om det er den frivillige fodboldtræner på Vesterbro eller i Vojens. Derfor skal vi sikre de bedste vilkår for gode kulturtilbud i hele landet og skabe de bedste rammer for, at foreningslivet kan bruge tiden på tilbud, der bidrager til at få alle med i fællesskabet.”

”Et stærkt samfund skal ikke måles på mængden af lovgivning og størrelsen af staten. Vores lands styrke udspringer nedefra. Fra en oplyst og engageret befolkning. Fra et bredt, folkeligt ejerskab til vores lokalsamfund. En kritisk og uafhængig presse. Og et levende kulturliv.”

Men hvilken konkret betydning får ordene?

Idrætten og foreningerne

Understregningen af civilsamfundets rolle, medfører, at regeringen dels vil fastholde hidtidig politik, dels tage en række nye initiativer. Det er faktisk netop på foreningsområdet, regeringsprogrammet er mest konkret:

• Regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og for høje gebyrer.
• Regeringen vil arbejde for at styrke det frivillige idræts- og foreningsliv og gøre det nemmere at rekruttere og fastholde frivillige og ledere.
• Regeringen vil hjælpe foreningslivet ved at igangsætte initiativer, der styrker frivilligheden, hindrer og afvikler bureaukratiske byrder og sikrer fortsat stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv. Det skal f.eks. gøres lettere og dermed billigere for foreninger at oprette og drive konti.

Det mest konkrete bud på afbureaukratisering er således løftet om, at det skal blive billigere for foreninger at oprette og drive bankkonti. Indfrielsen af dette løfte er der givetvis mange foreningsaktive, som afventer med spænding.

Kulturen

Også på det øvrige kulturområde, ønsker regeringen af fortsætte den hidtidige brede prioritering. Men man vil også “styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder”. I regeringsprogrammet konstaterer man, at “store dele af kulturområdet lider af forældet lovgivning og tilsandede strukturer. Gammelkendte problemer bliver ikke løst. Åbenlyse potentialer bliver ikke indfriet.”

Derfor vil regeringen “rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet”. Det er dog kun et enkelt område og lovgivning, der specifikt nævnes i regeringsprogrammet: museerne. Her er formålet at “gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne”.

Som et helt nyt initiativ vil regeringen lave forsøg med et såkaldt kulturpas. Kulturpasset skal målrettes de 45.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde.

Medierne

Den mediepolitiske aftale for 2022-2025 fastholdes. Dog skal aftalens kulturbidrag (fra streamingtjenesterne) ændres til en ordning, hvor streamingtjenesterne kan vælge mellem at betale en afgift eller investere i dansksproget indhold. Det fremgår ikke af regerinsgprogrammet, hvilke konsekvenser de mindre indtægter fra streamingafgifter vil få for Public Service-puljen og tilskuddet til dansk film. Streamingafgiften skulle anvendes til at finansiere netop dette.

Kulturen som kriseløsning

Endelig vil regeringen nedsætte et råd “der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen”.

Forventningerne til dette råds arbejde er givetvis ganske delte. Mange vil være glade for en mulighed for at få sat ord på kulturens store betydning. Andre vil nok møde rådet med nogen skepsis, hvad angår et konkret udbytte.