Aktuelt · Clip · Kunst og museer
Midtjyder flittigste museumsgæster
Borgere i Region Midtjylland er flittigst til at bruge landets museer. Det viser Den nationale brugerundersøgelse om museerne i 2022 fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Midtjyderne står for hele 37 procent af danskernes museumsbrugere, hvorimod midtjyderne kun udgør 23 procent af landets befolkning. Midtjyderne er i særdeleshed flittige til at bruge kunstmuseerne, her udgør man hele 46 procent af brugerne.
Borger fra Region Nordjylland og Region Sjælland er til gengæld underrepræsenterede på museerne. Dette er især udtalt for kunst- og naturhistoriske museer.
Danmarks befolkning | Brugere i alt | Kulturhistorie | Kunst | Naturhistorie | Blandet | |
Region Nordjylland | 10% | 7% | 9% | 6% | 2% | 4% |
Region Midtjylland | 23% | 37% | 33% | 46% | 28% | 27% |
Region Syddanmark | 21% | 18% | 21% | 10% | 45% | 26% |
Region Hovedstaden | 32% | 28% | 26% | 31% | 18% | 27% |
Region Sjælland | 14% | 11% | 13% | 7% | 7% | 16% |
Midtjyderne må især være flittige til at besøge kunstmuseer udenfor egen region. Ifølge Danmarks Statistiks besøgsstatistik for 2022 forgik kun 18 procent af samtlige besøg på danske kunstmuseer på museer beliggende i Region Midtjylland.