Hvorfor får musikerne så lidt ud af streamingtjenesterne? Tjenesterne er for nærige er den almindelige antagelse. Men måske skyldes det snarere, at streaming fremmer bestemte former for musik.
Jævnligt dukker der historier op om kunstnere, som forbavses – og forarges – over hvor få penge de får ud af at få musik spillet på streamingtjenesterne. Med udgangspunkt i data fra Spotify er der for første gang gennemført en analyse af økonomien i en streamingtjeneste.
I rapporten Revenue Distribution From Music Streaming – A Quantitative Analysis of Swedish Artists on Spotify kan man læse forskeren Daniel Johanssons grundige gennemgang af de økonomiske kredsløb omkring Spotifys musikudbetalinger.
Med 31 procent af markedet for musikkens streamingtjenester, er Spotify absolut den førende tjeneste. På andenpladsen finder man Apple Music med 14 procent af markedet. Alle streamingtjenester udbetaler omkring 70 procent af deres omsætning til rettighedshavere. Fra 2008 til 2022 har Spotify i alt udbetalt 40 milliarder USD til rettighedshavere.
Med data frem til marts 2023 var dette Spotifys internationale superstars:
- Drake (76 milliarder streams)
- Bad Bunny (59 milliarder)
- Justin Bieber (46 milliarder)
- The Weeknd (46 milliarder)
- Ed Sheeran (44 milliarder)
- Taylor Swift (42 milliarder)
- Ariana Grande (37 milliarder)
- J Balvin (36 milliarder)
- Post Malone (35 milliarder)
- Kanye West (34 milliarder)
Spotify er oprindeligt svensk og derfor naturligt særligt stærke på det svenske marked. I 2022 udbetalte Spotify 1,6 milliard SEK til rettighedshavere i Sverige. Derfor har Daniel Johansson valgt at gennemføre sin analyse ud fra data fra Spotify i Sverige. Analysen omfatter alle kunstnere, som er blevet streamet mere end en million gange siden Spotify startede i 2008. Analysen omfatter 268 milliarder (!) streaminger fordelt blandt 8.339 kunstnere.
Det kan godt være at det lyder af meget at blive hørt 1 million gange – men der er altså over 8.000 af den slags kunstnere i Sverige.
Svært at gennemskue
Udbetalingssystemerne fra Spotify er vanskelige at gennemskue. Dels er der to forskellige indtægtskilder: enten gratiskunder, som genererer annonceindtægter, eller betalende abonnementskunder. Streaming hos betalende kunder giver mere til rettighedshaverne end gratiskunderne.
Udbetalinger sker også efter to forskellige principper. Fuldstændigt som det kendes fra den gammeldags pladebranche: penge til ophavsretshaverne, fx sangskrivere og penge til artister. Sangskriverne får typisk 13-15 procent af omsætningen, artisterne får 50-55 procent. Den kunstner som selv har skrevet sine sange, får altså mest ud af den enkelte streaming.
Men pengene går ikke direkte til kunstnerne. Beløbene til sangskriverne går typisk til en kollektiv forvaltningsinstitution, som herefter fordeler til kunstnerne. I Sverige Stim – søsterorganisation til danske Koda. Beløbene til artisterne udbetales til pladeselskaber. Udbetalingen til den enkelte kunstner afhænger derefter af den konkrete kontrakt, man har med pladeselskabet. Er man flere i et band, afhænger udbetalingen af den aftale bandmedlemmerne har indbyrdes.
Et groft gæt angiver, at de 76 milliarder streams af Drakes musik har genereret indtægter på mellem 290 og 480 millioner USD til de forskellige rettighedshavere knyttet til ham.
Selv om superstjernernes tal er voldsomme, er de ikke nær så dominerende, som tilsvarende superstjerner var i cd’ens tid. De 100 bedst sælgende kunstnere i 2007 (cd’er) stod for 45,1 procent af alt albumsalg. De 100 bedst sælgende kunstnere i 2022 (streaming) stod blot for 19 procent af al streaming.
Heavy rotation
I cd’ens tid kunne kunstneren være ligeglad med om musikken blev lyttet til og i hvert fald, hvor hyppigt. Hver solgt cd gav samme indtægt. Da udbetalingerne for streaming er afhængigt af antal afspilninger, gælder det om at være i heavy rotation hos brugerne. Den bruger som lytter til musik døgnet rundt genererer større indtægter til musikerne end den bruger, som kun lytter i ny og næ.
Det giver bl.a. en aldersforskel: det kan bedre svare sig at være populær blandt de unge end blandt de ældre.
Men det fører også til forskelle mellem genrer. Børnesange bliver hørt rigtig mange gange i målgruppen. Men også “funktionsmusik”, fx baggrundsmusik til yoga eller til træning står også gerne på repeat.
Korte numre
Før Spotifys gennembrud var det blevet almindeligt at de forskellige download-steder tilbød en smagsprøve på op til 30 sekunder, hvor man kunne høre en del af sangen. Det var udgangspunktet for at Spotify lavede en betalingsmodel, som krævede at sange skulle være mindst 30 sekunder lange for at få del i afregningen. Det har ført til en spekulativ virksomhed, hvor “kunstnere” laver musik på 31-32 sekunders længde. Men da alle sange herefter tæller lige meget, er det en fordel at skrive forholdsvis korte sange. En sang på 15 minutter giver samme udbetaling som en sang på 3 minutter. Taberne på dette er kunstnere med længere kompositioner, fx jazz eller klassisk musik.
Afregningsmodellen flytter således penge fra fx jazz til fx punk.
Svensktoppen
De ti svenske kunstnere som har genereret flest streams er :
- Avicii (13,2 milliarder)
- Zara Larsson (7,6 milliarder)
- Tove Lo (5,8 milliarder)
- Abba (5,3 milliarder)
- Alesso (5,0 milliarder)
- Galantis (4,7 milliarder)
- Swedish House Mafia (2,6 milliarder)
- Sabaton (2,5 milliarder)
- Axwell/\ Ingrosso (2,4 milliarder)
- Sandro Cavazza (2,0 milliarder)
I alt har 442 kunstnere genereret over 100 millioner streams og 2.395 over 10 millioner streams.
Spotify har ført til et voldsomt skift blandt de populære artister. Sammenligner man de 30 svenske artister som solgte flest cd’er i 2007 med streaminglisten for 2008-2022 er der kun seks artister blandt de 100 mest streamede. Og de er endda langt nede på listen: Kent (35), Lars Winnerbäck (41), Miss Li (44), Björn Skifs (62), The Hives (90) og Magnus Uggla (99).
Det er også værd at bemærke, at den genre, som kaldes svensktopsmusik (fx Vikingarna), nærmest helt er forsvundet.
De succesfulde streamingkunstnere har tilpasset sig et nyt ”streaming paradigme”. De skriver på engelsk. De optræder ikke på tv, spilles ikke i radio og omtales heller ikke i andre medier. De bliver slet ikke genkendt på gaden.
Følger man Spotifys genredefinitioner, når man frem til disse andele af den samlede streaming:
- pop (41 procent)
- dance/electronic (27 procent)
- hiphop (12 procent)
- rock (5 procent)
- indie (4 procent)
Længere nede på listen finder man jazz (0,88 procent), reggea (0,33 procent), klassisk (0,31 procent) – eller folk (0,0062 procent).
Og pengene?
Der er ikke offentlighed om de enkelte artisters kontraktforhold. Derfor kan der ikke sættes præcise beløb for hvor meget de enkelte kunstnere har genereret til sig selv og øvrige involverede rettighedshavere.
Rapporten vover dog nogle grove gisninger. De afhænger i høj grad af hvilken royaltymodel den enkelte kunstner har.
Ved en 20 procent royalty har kunstnerene fået udbetalt:
- Avicii (ml. 8-13 million USD)
- Zara Larsson (ml. 5 og 8 million USD)
- Tove Lo (ml. 3 og 6 million USD)
- ABBA (ml. 3 og 5 million USD)
- Alesso (ml. 3 og 5 million USD)
Ved en 100 procent royalty har kunstnerne fået udbetalt:
- Avicii (ml. 40-66 million USD)
- Zara Larsson (ml. 23 og 38 million USD)
- Tove Lo (ml. 17 og 29 million USD)
- ABBA (ml. 16 og 26 million USD)
- Alesso (ml. 15 og 25 million USD)
Spotify som redningsmand
Før Spotifys gennembrud var den internationale musikindustri i knæ. Pirattjenester som Napster, Kazaa og The Pirate Bay var brudt igennem og cd-markedet var i frit fald. Fra 200 til 2008 mistede den svenske musikindustri 60 procent af omsætningen. Streaming blev svaret, så musikindustrien samlet nu har større omsætning end nogensinde.
