Kortvarige uddannelsesløsninger
Udredning om scenekunstuddannelser løser aktuelle strukturproblemer og starter en proces med professionalisering af uddannelserne. De langsigtede udfordringer består dog.
Samling af fem scenekunstuddannelser til en svarer til den proces, man ser blandt øvrige videregående uddannelser. Og etablering af en almindelig uddannelsesstruktur med bachelor og kandidatstudier ligeså.
Så langt turde udvalget bag udredningen om de videregående scenekunstuddannelser gå. Og det vil givetvis føre til øget professionalisering og større international udveksling af studerende.
Men mange diskussioner udestår.
Freeze: 2013
I udredningen vælger man den helt salomoniske løsning at bevare den nuværende geografiske struktur. Det er sikkert rigtigt set i diplomatisk forstand: vil man samle i én institution, kan man ikke samtidigt nedlægge lokalafdelinger.
Men det er for så vidt forstemmende, at der ikke i udredningen er forsøg på at klarlægge, i hvilket omfang de enkelte nuværende uddannelser imødekommer aktuel efterspørgsel.
Scenekunstområdet er for dynamisk til at fastfryse en struktur i forhold til år 2013.
Performance og nycirkus
Dette afspejles også i to områder, som giver anledning til konflikter: performancekunst og nycirkus.
Der er enighed om, at den nye Danmarks Scenekunstskole skal varetage uddannelse i performancekunst. Men der er en mindretalsudtalelse fra det udvalgsmedlem, som netop repræsenterer performancekunsten. Mindretallet peger på behovet for egentlig grunduddannelse på performanceområdet og eventuel mulighed for at etablere dette i samarbejde med en initiativgruppe fra Aalborg.
Der er ligeledes enighed om behovet for nycirkusuddannelse, men man skyder en nærmere vurdering af behovet til hjørne i den forstand, at man vil afvente det iværksatte forsøg med Akademiet For Uhæmmet Kreativitet som operatør. Blot anfører man en mulighed for at skabe et samarbejde med andre nordiske nycirkusuddannelser.
Det er en slags skæbnens ironi i, at nycirkus ikke tænkes ind i den samlede scenekunstneriske uddannelsesstruktur. Det udvalg, som har udarbejdet udredningen, blev nedsat i februar 2012 med forventning om, at rapporten skulle afsluttes november 2012.
Men i september 2012 lancerede daværende kulturminister forslaget om forsøgsuddannelse i nycirkus, som reelt førte til hans afgang.
Presset for at etablere en uddannelse i nycirkus må have været ganske voldsomt, idet den almindelige forretningsgang ville have været at afvente mulige nye uddannelsesinitiativer, indtil man havde set rapporten fra det udvalg, man selv havde nedsat.
For udvalget må det have været overraskende at se en del af dets kommissorium løftet op på den politiske scene. Og derfor er udvalget reelt sat skakmat i at formulere langsigtede løsninger for dette felt.
Beskæftigelsen
En ofte tilbagevendende diskussion om de kunstneriske uddannelser handler om, i hvilket omfang man blot uddanner håbefulde mennesker til arbejdsløshed. Dette besvarrer udredningen ikke. Men antyder dog, at der forestår en væsentlig diskussion:
“Den høje ledighed og uregelmæssige tilknytning til arbejdsmarkedet rejser dog spørgsmålet om, hvorvidt der uddannes for mange inden for visse fagområder, og om de færdiguddannede får tilstrækkelige kompetencer til at finde beskæftigelse uden for et snævert defineret scenekunstnerisk arbejdsmarked”.
Tak, det spørgsmål vil mange gerne se nærmere belyst.
I 2012 var der i alt 218 studerende på de danske scenekunstuddannelser. Udredningen fortæller, at der samtidig var i alt 142 danske studerende, som var ved at tage en scenekunstnerisk uddannelse i udlandet (med dansk SU). Det viser dels, at der er et stort internationalt uddannelsesmarked, at elever er mere eller mindre grænseløse.
Men det burde også interessere såvel bevilligende myndigheder som de eksisterende danske skoler, hvilke uddannelser der søges til, og hvad kriterierne er for denne søgen væk fra Danmark. Det er næppe alle udlandsstuderende, som er faldet ved de danske optagelsesprøver. Hvad kan udlandet tilbyde, som danske skoler ikke formår?
Videre samarbejder
Det kan overraske, at de egentligt akademiske uddannelser med fokus på scenekunst ikke er omfattet af udredningen. Er et samspil mellem fx Teatervidenskab og Dramaturgi ikke relevant?
kan Kulturministeriet sikre tilstrækkelig faglig dybde til at fastholde de kunstneriske uddannelserOg på længere sigt: kan Kulturministeriet sikre tilstrækkelig faglig dybde til at fastholde de kunstneriske uddannelser – eller vil den langsigtede løsning være at overføre de kunstneriske uddannelser til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser?
